I går opdagede jeg pludseligt, at et andet menneske for et
par år siden har gjort noget, der har betydet mange problemer for mig indtil for
kort tid siden, uden at jeg vidste, at den anden var involveret.
Da jeg opdagede det i går, kom der selvfølgelig enormt mange negative følelser
op, og jeg blev fyldt af vrede og sorg over at han kunne gøre det mod mig.
Jeg
blev derefter fyldt med harme og foragt over det han har gjort... Os som har været så gode venner!
Vi ser ikke
hinanden mere, og det er der så flere gode grunde til, end jeg lige vidste.
Jeg tillod følelserne at komme helt frem, for at finde ud af hvor de var i mig,
og hvordan de føltes. Jeg vidste at de skulle op og ud.
Samtidigt vidste jeg
også, at de følelser skulle jeg ikke blive ved med at have. For de ville binde
mig til ham, og det har jeg ikke lyst til.
Stærke følelser binder os sammen med andre mennesker -
selvfølgelig følelser som kærlighed, men
også had, foragt, skyld og vrede.
Får vi ikke forløst følelserne og tilgivet i
det her liv - så tager vi dem med til et senere liv. Så... vi kan lige så godt
tage fat i det her... arbejde med det og tilgive.
At være vred på nogen, sårer os selv ikke
den anden, hvis de ikke er lige i nærheden af os. Så det bedste vi kan gøre
for os selv, er at give slip på vores vrede, ikke for den anden persons skyld, men for
os selv - ellers vil den anden person jo blive ved med at påvirke vores humør,
energi og liv i negativ retning.
Først lod jeg vreden, harmen, sorgen, foragten komme op og
frem i lyset, mærkede følelserne, og hvorfor jeg følte, som jeg gjorde. Det at
mine grænser og min tillid var blevet overskredet groft og grundigt....så
derefter var det tid til at tilgive, så
jeg kunne komme videre i mit liv, og det ikke stoppede mig og tog mere af min
energi, og så det ikke gik ind og gav mig vedblivende negative følelser som kunne
ændrer mit humør, livsglæde, og energi i lang tid.
At tilgive er at at give slip, og samtidig vide, at alt og
alle mennesker der er og har været i mit liv, er jo tiltrukket af mig selv!!!
Når jeg oplever noget, jeg ikke ønsker eller
syntes om, når jeg oplevede stor modstand i mit liv - så har jeg af livet lært at stille mig undrende op, og sige til mig selv;
Hmm, har jeg skabt dette?!
Interessant!!
Hvorfor har jeg det?
Hvad skal jeg lære af det?
Hvad er det i mig, der har skabt det her?
Vil jeg mere af det?
Hvad gør jeg nu?
Hvad vil jeg?
Hvad ønsker jeg?
Hvad føler jeg!!!
På den måde tilgiver jeg, ved at vende det hele om og finde
ud af hvad jeg har lært af det, og også hvorfor jeg har tiltrukket den
oplevelse, og hvad jeg har lært af det.
Indimellem gør sådanne oplevelser, at jeg meget senere får lyst til at sende små
takkebreve eller kort til dem der virkeligt har gjort mig ondt, fordi jeg der
kan se, hvad jeg har lært, at det der er sket, og se hvilken gave jeg har fået
af de oplevelser, selvom jeg godt ville have været den foruden... ;-)
Jeg starter selvfølgelig ikke med at have den følelse - det er først når det er
arbejdet igennem og tilgivet, at jeg når
der til, og det kan da tage tid, at opdage hvad gaven har været, i det jeg har
oplevet.... og jeg lader altid være med at sende disse små breve, for jeg er
sikker på, at de vil blive misforstået og enten sætte gang i en kontakt som jeg
ikke er interesseret i, eller det menneske det handler om, vil tro, at jeg er
ironisk... :-)
Tilgivelse undskylder
ikke andres adfærd. Tilgivelse forhindrer deres adfærd fra at ødelægge dine
dage, og din energi. At hade nogen
gør dem vigtige. At tilgive dem gør at de hører fortiden til.