torsdag den 5. marts 2015

Videnskabsfolk har opdaget at Livet fortsætter efter døden.

Jeg har i mange år arbejdet med døden og tidligere liv, som terapeut og ført mange tilbage til deres tidligere liv og også holdt foredrag om døden.
Nu har jeg fået medhold fra helt uventet kant - fra videnskabsfolk.
En bog med titlen "Biocentrisme: Hvordan liv og bevidsthed er nøglen til forståelsen af Universet", er udgivet  i USA, og har vakt opsigt og givet diskussioner på nettet, fordi den indeholder et begreb om, at livet slutter ikke, når kroppen dør, og det kan vare evigt.
Forfatteren  Robert Lanza er videnskabsmand og har ingen tvivl om, at det er muligt ude af tid og rum, at leve videre efter døden.
Lanza er ekspert i regenerativ medicin og videnskabelig direktør for Advanced Cell Technology Company. Tidligere har han været kendt for sin omfattende forskning med stamceller, og kendt for flere vellykkede forsøg med kloning af truede dyrearter.
For få år siden, blev han involveret i forskning med fysik, kvantemekanik og astrofysik. Som har gjort, at der er kommet ny viden og teori om Biocentrisme. Det antyder kraftigt, at døden ikke eksisterer. At døden som vi kender den, er en illusion, som vi har, da vi som mennesker identificerer os fuldstændigt med vores krop. Derfor har mange mennesker og videnskabsfolk  haft den opfattelse, at når kroppen er død, så forsvinder også vores bevidsthed.
Det er nu bevist ,at bevidsthed eksisterer uden begrænsninger i tid og rum. Bevidsthed kan være alle steder både i og uden for vores krop.
Som videnskabsfolk siger det i kvantemekanikken: At en partikel kan være til stede overalt, og en begivenhed kan ske på mange måder.
En anden forsker og professor Stuart Hameroff siger nu, at han har bevis for, at bevidstheden ikke går til grunde efter døden, men fortsætter med at eksisterer.

Nå ja. For mig er det ikke overraskende viden - men jeg har også interesseret mig for døden og sjælen, siden jeg oplevede en nærdød for 19 år siden.
Her oplevede jeg, da jeg var død, at jeg var ved fuld bevidsthed hele tiden også i døden, og husker meget fra mit besøg i døden, og hvordan jeg kom tilbage til min krop, hvor jeg blev genoplivet.

Det der er interessant, er at videnskaben nu også har opdaget, at der findes en sjæl, der ikke er afhængig af en menneskekrop, og det er spændende hvad det kan føre til.

Jeg var den onsdag d.4. marts med i en tv udsendelse om døden på DR, hvor jeg meget kort fortæller, om det at være død. 

Vil du læse mere om min nærdød kan du gå ind på min hjemmeside: birthelue.dk   - og læse mere 
.....eller trykke på dette link til min længere og mere detaljerede nærdødsberetning :.min beretning har nr. 3379. Bolette L. da de ikke kender navnet Birthe og kalder mig Bolette  ;-)