onsdag den 10. februar 2016

Som vi har det med døden, har vi det med livet!

Døden findes, det ved alle.
Vi oplever især døden som en voldsom del af livet, når vi mister nære relationer, eller oplever livstruende alvorlig sygdom.
Døden er et vilkår for os alle sammen.
Men døden er slet ikke, det vi tror og ser.
Vores sjæl er stadig energifyldt og tilstede, når vores krop forgår, ved at vi dør.

Når vi har lært, at have et fredeligt forhold til døden, når vi har døden som bevidst vilkår i livet, og den viden om, at alt ikke slutter, når vi dør. Så gør det, at vi lever vores liv endnu mere og helt, og ikke venter til senere.
Liv og død hænger uløseligt sammen. Som vi har det med døden, har vi det også med livet. 

Vi kan ikke få døden til at forsvinde, ved at tale om det som jeg gør her, eller ved at tie om det, som de fleste gør.

Døden er en overgang til nogle andre dimensioner. Vi oplever ikke den daglige kontakt, med dem der er døde. Vi oplever det som et stort tab, og en stor sorg at miste elsked nær familie og venner. Fordi vi er så fysiske her i livet, at vi ikke oplever de andre dimensioner.
Det er selvfølgelig helt ok, at opleve sorg over at miste nogen, vi elsker. Det er fuldt menneskeligt, og næsten også et vilkår som menneske. Vi er jo fysiske mest, imens vi er her, og det skal vi ikke fornægte. Vi skal bare huske, at døden kan ikke tage dem fra os andet end fysisk, for ånd er evig. Sjælen er den del af os alle, der fortsætter for evigt.
Når vi dør forgår vores fysiske krop, den bliver energi forladt, og ændre sig fysisk og forgår, fordi vi har forladt vores krop med vores energi og sjæl. Alle dem vi har kendt, som er døde, er her stadig bare ikke fysisk. De er på andre sjæle planer.
Noget af os selv er også over på den anden side af døden, og er sammen med dem, vi er nærmest med hele tiden. For vi er altid, og vil altid være, bare ikke lige på det fysiske plan, her hvor vi er i tid.

Vi kan være bange for at dø, fordi vi ikke ved, eller kan huske, hvad der sker når vi dør, og hvor vi var, før vi kom ind i det her liv. Det kan ændre sig, ved at tale om det og ved f.eks at gennemgå en regression.
Vi kan også være bange for at dø, fordi vi ikke syntes, at vi er færdige med at være her. Det er et vilkår, og det gør, at vi skal huske, at leve livet så meget som muligt, imens vi er her. Nyde det ene nu efter det andet, og få det bedste ud af det liv vi har. Samt heller i dag end i morgen, få gjort det som vi brænder for, som vi ønsker at opleve. 

Så skal vi også være bedre til at sige ”pyt”, slutte fred indeni os selv, især med os selv og komme videre i livet, med det vi nu lærte, af det som fik os til at sige det ”lille ord”. At arbejde hen imod at tage livet alvorligt, samtidig med at have den ”pyt” lethed, til det vi oplever. Ligesom vi skal tage døden alvorlig, og samtidig have den lethed, at turde leve livet helt.

Jeg arbejder med dødsangst. Så du evt. ikke bliver ved med at være ”frosset fast” psykisk og fysisk, i det du har oplevet, efter at du har været syg, eller har oplevet at nære personer er døde, og har oplevet et voldsomt sygdoms forløb.
Som du har det med døden, smitter af på livet, og det kan ændres, så du tør meget mere af livet.

søndag den 7. februar 2016

Forårs Længsel

Hun kom mig i møde i eftermiddagens stille dagslys. Der er noget, jeg vil fortælle dig om, sagde hun. Henvendt til mig, da vi passerede hinanden på stien.
Forbavset stoppede jeg op og så på hende. Ja!.

”Nu er lyset blevet stærkere, så husk at nyde livet og nuet”.
”Se miraklerne der sker, når foråret og lyset indtager naturen, og vær med i det flow”.
”Gør ikke modstand, men forundrer dig over alle de små unikke solstråler, hvide og gule blomster, lysegrønne knopper og spæde grønne spirer”.
”Oplev blæsten der puster sig op, og danser rundt om buske, træer og hushjørner for at give plads til nyt”.
”Vær i kærlighed til dig selv, og lad sorg og andre tanker flyve med blæsten. Det er gammelt støv fra tidligere tider. Tak lige nu for det du har lært, følt, set og kom videre, ved at lukke lyset ind”.
”Husk, at ingen venskaber nogen side er slut, for de er i dit hjerte, og I vil altid mødes igen i andre tider”.
”Vær i tillid med hvad end der sker”.
”Det er mig februar med det hele”.

”Du kan ikke tvinge forandringer igennem, ligesom du heller ikke kan tvinge knopper til at springe ud, men du kan følge med lyset og med flowet. Tage del i det og forandringerne vil komme. Måske i andre farver end du har drømt om, men de er der”.
”Så åbn dit hjerte med tillid til og viden om, at alt vil ske, som du ønsker”.
”Bare du ikke stopper op i vrede, sorg, nedtrykthed, frustration eller angst. Se op, kig efter lyset, og det er lige her”. ”Måske imellem stammerne ude i skoven, eller som en då der springer afsted”.
”Følg flowet, tro på det, vid det! Så vil februar min måned, min tid, folde sig magisk ud og hviske om lysets komme”.

Hun nynnede: ”Dette er forventningernes tid, der sammen med spirerne i den mørke muld, sender beskeder afsted om kærlighed, skønhed og vidunderlige syn. Om fuld blomstring af naturens og dine inderste dybe drømme, som en livets skæbnedans. Den du og de andre er kommet lige hertil, for at udfolde og fortælle om”.
Hun dansede og lokkede: ”Følg med og alt vil komme til rette tid”.
”Nyd den stille forventnings glæde, fryd dig over de første solstråler, og de små grønne spirer der har besked med om, at tiden er forestående. Bare du følger med, og husker dig selv undervejs”.
”Så vil alt blive dig givet, for du er blevet klar til at modtage, når du ser op, og følger med mig”.
”Dans med mig! Grin, le, nyd og vær lige nu”!
”Kom med”, smilede smukke februar fyldt med små latterkluk.

Hun har lovning på forårets komme, og drømme i hendes store hår, der er fyldt med blomsterknopper i alle størrelser og grønne gren skud. Jeg ser også, at februar har et glimtende azurblåt, lyseblåt og mørkeblåt hav som en silkebluse og en bølgende barm med havets skumsprøjt. Omkring hendes liv blæser de forberedende vinde, der har håb om nye tider. Hendes store nederdel er i den lyseste grønne farve, og er vid med dybe bløde folder, der hvor alle drømmene og magien skjuler sig. For at komme frem, lige når det er tid, den bedste tid. Lige nu ser jeg erantis, vintergæk, lysegrønne skud og menneskelig vilje til forandring.

Hun siger. ”Ved du, at uden dig og alle andres skabningers forventninger og tillid, ville jeg ikke kunne folde mig ud!”
”Det er forventninger fra jer, der kan få krige til at stoppe, og giver de søgende, og dem der næsten intet har, håb og dermed nye muligheder?”
”Ved du, at når lyset når dine øjne, dit sind, og når du smiler, så kan jeg, og forventninger og ønsker folde sig ud, og du kan tage med på dit eventyr, derhen hvor du ønsker.”
”Når du så ønsker, og sender dine ønsker afsted på tillidens lyse bølger, vil du modtage. For da er du klar, og kan se stien derhen. Så er dine øjne og bevidsthed så klare, at du er i forventningens energier, og i nuets glæde, som åbner dine nye døre”.


Februars energi er ren forventning, tillid og væren, i det der er lige nu!

tirsdag den 26. januar 2016

Lidt om - Når vi ikke får, hvad vi ønsker!

Når du ikke får, hvad du ønsker, når dine drømme og ønsker ikke opfyldes. Så skal du holde ud, vente, have tålmodighed, og du bliver måske også vred, ærgrer dig, og skuffes, samtidig med at du håber og beder til, at det snart vil ske?
… Nej… slip det!
Du har lagt planer, du har sat mål.
Du har indrettet dit liv og din hverdag efter dine mål - fint - rigtig godt!
Kan du gøre mere ved det lige nu, så gør det og lad være med at udskyde dine handlinger.
Kan du ikke, så giv slip.
 
Det er rigtig godt at have mål ude i horisonten og sætte hverdagen efter det – det gør jeg også…
Men, men lad det så være der!

Fylder du dine tanker med mangel tænkning, med at der er noget du ikke har, ikke kan osv. Så slip de tanker, for du har jo sat mål, og så lev dit nu liv.
Vær i dit liv, vær i hverdagen. For ellers skaber du mere utilfredshed og mangeltænkning inde i dig, og det vokser, for hver dag der går.
Jeg siger ikke, at du skal resignere og opgive dine mål og drømme! Det jeg siger er, at du også skal leve livet for det er Lige Nu.
Stop mangeltænkningen og vær her. For du tiltrækker, det du er i.
Det du er i, har du skabt, så vær i det, og få det bedste ud af det. Vær ikke hende/ham der mangler. 
Det bedste liv har du, ved at nyde og glædes over det du kan. 
Der er altid et eller andet, du kan være taknemmelig over eller glædes over, samtidig med at du ser frem til det du ønsker og drømmer om. For intet er fast og stationært, alt er i forandring altid.
Dagen i dag er en ny dag, den er ikke den samme dag som i går eller for et år siden. Sådan vil det altid være.

Det er os selv, der ændrer dagene, og gør dem bedre eller værre. Det er dig der vælger.
Hvad skulle du lære af denne dag? Er der noget du har lyst til at ændre, så gør det, i det tempo du kan. For det er dig, der skal ændre dig, for at dit liv bliver anderledes.
Du kan vælge at blive negativ på livet her og nu, eller du kan vælge at få mest muligt ud af det. Vælger du det sidste, så får du også mere energi, til at lave de ændringer, som du ønsker. 

Dit liv er værd at nyde for dig, også selvom dit liv slet ikke er, som du ønsker. Din hverdag farves af dine tanker, er det ikke godt, så tag beslutning om ændringer, og hvordan du kommer igennem med dem.
Gør du det, der giver dig mest glæde i øjeblikket i hverdagen, så bliver livet nemmere også de svære øjeblikke og dage.
Så de ændringer du ønsker i dit liv, opleves som om de kommer nemmere og meget hurtigere til dig.