Viser opslag med etiketten Lige tiltrækker lige. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lige tiltrækker lige. Vis alle opslag

mandag den 4. september 2017

Dans

Tag en dans.
Mærk dig selv, 
mærk din sjæl.
Dans, dans, dans,
Uanset om du har nogen at danse med, 
selvom du ikke kan danse, 
eller tænker ikke nu…
 JO NU!,
Sæt noget musik på og dans...
Dans, 
mærk dig selv, 
mærk din sjæl, 
mærk din krop,
Dans med dit liv, 
ned i din krop,
dans.
Mærk dig selv.
Selvom du vil give op
bliv ved - 
dans.
Vi kan alle danse, 
med kørestol, 
med problemer,
med dårligt humør
og alt det andet.  
Hengiv dig, 
dans... 
Er du sammen med nogen
tag de andre med,
dans!

Det afstresser
Det giver glæde
Det giver energi
Det er sjovt
Det giver bedre humør…
Det højner din vibration
Der er ingen undskyldninger…
Dans :-D

youtu.be/HgzGwKwLmgM

youtu.be/129kuDCQtHs

youtu.be/jLpW_K7uzMk

youtu.be/eKa3EcGaotA

youtu.be/Ki9xcDs9jRk

onsdag den 26. juli 2017

Er du klar over hvor meget du er værd?

Er du klar over, hvor godt du har gjort det?
Er du klar over, at du har gjort det, så godt du kunne?

Vær stolt af det!

Er du klar over, at de fleste har mindreværd?
Lige meget hvordan de ser ud,
Tror de, at de ikke er gode nok.
Er du klar over, at det er der mange, der lever af.
At bilde dig ind, at du ikke er god nok.

Er du klar over, at du er meget værd?
Er du klar over, at du er smuk, som du er?
Er du klar over, at du er unik?

Er du klar over, at livet har brug for dig, og lige dig som du er?
Også selvom du måske ikke lige selv kan se det,
Eller ved, hvad det er med.
Er du klar over, hvor meget du er værd?
Vær stolt af det!

Smil til dig selv.
Du er meget værd!
Du er unik!

😊







søndag den 28. maj 2017

Forventningen om gule biler!

Kender du den leg med at se efter gule biler?
Den leg havde jeg tit med mine børn, da de var mindre, når vi kørte i bil, og turen var lidt lang.
Det er ikke sådan, at der er vildt mange gule biler, i forhold til
hvor mange sorte, grå og hvide biler der er. Der er flest af de sidste, og en gul bil er faktisk meget
mere sjælden, men på forunderligvis, så det ud som om, der lige pludselig var flere gule biler på vejene, når vi legede den leg.

Sådan er det også, hvis der er noget, du bekymrer dig meget om, eller frygter.
Ikke at du i bogstavelig forstand oplever et trafikuheld, hvis du går og frygter det – men du tiltrækker ved at have dit negative fokus mere negativitet.
Det er ligesom når du forventer gule biler. Du er i alt andet end godt humør og glade tanker, når du har det sådan, og derfor er du mindre bevidst om, at være i nuet. Det er en tanke og hændelse spiral, du ryger ind i. Hvor det ene tager det andet med sig, lige fra det at have negative tanker, som gør dig mindre opmærksom på dig selv og andre. Så du heller ikke er så venlig og glad, dvs. du smitter med dit dårlige humør, så dem omkring dig heller ikke er så venlige og glade, og du vrisser måske mere, eller er mere til lukket og tavs. Du lægger også ekstra mærke til dårlige hændelser i nyhederne eller på nettet.
Det er sværere med de tanker, at gøre et rigtig godt stykke arbejde, og du møder derfor flere problemer. Du taber koppen, der går i stykker, og du er ikke opmærksom på, at din søn er ked af det, så han bliver mere indesluttet, for han blev ikke hørt. Du ser en tigger der sidder i nærheden af dit arbejde, og bliver endnu mere irriteret, da du ikke kan rumme ham, for du har nok af problemer.
Du ser smerten i dig selv og mest den, og bliver derfor mindre opmærksom på dem omkring dig og dig selv.
Du er derfor mindre opmærksom i trafikken, og der vil nemmere ske ulykker også der, da du er i dine negative tanker, og reagere langsommere på, at den forankørende bil bremser pludseligt hårdt op.

Du får noget, der ligner, det du forventer, også når du er i positive tanker, når du fra morgenen af forventer, at dette er en god dag. Du sætter dig på den måde en intention overfor dig selv, at det er en god dag. Så ser du solen skinne på hus tagene, og du hører fuglene synge. Du smiler meget mere, og det giver bedre helbred at smile – for hele din krop kan mærke, at du smiler, og det sender positive signaler rundt i hele kroppen, og du får på længere sigt, hvis du fortsætter med som udgangspunkt at være positiv, et bedre helbred eller bevarer det gode helbred du har, og du får samtidig mere energi.
Du klarer det, der kan syntes trivielt eller lidt svært meget nemmere.
Du får overskud, af de tanker du har, om at det er en god dag, så du er opmærksom på din søn og tager en lille samtale med ham, så han bliver glad. Du ser en tigger i nærheden af arbejdet, og giver ham et smil og måske et par mønter. Du møder andre glade og hjælpsomme mennesker (gule biler), og de er med til, at du oplever, at det er en god dag.
Du er mere opmærksom i trafikken pga. den energi du er i, og undviger en bil, der kører foran dig, som pludseligt bremser hårdt op, og du husker ikke engang hændelsen i trafikken om aftenen.

Det er en god leg, den med ”de gule biler”.

mandag den 24. april 2017

Skjult guld.

De mennesker der påvirker dit liv, og de succeser og nederlag du oplever, det er dem der gør, at du ved hvem du er.
Negative erfaringer er dem, der især lærer os noget. De oplevelser er de sværeste og ind imellem de vigtigste, for at vi udvikler os, flytter os, og finder ud af, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil.
Der hvor nogen sårer dig, ignorere dig, lyver for dig eller svigter dig, for de oplevelser har et meget vigtigt budskab til dig.

Når jeg oplever noget, jeg ikke ønsker eller syntes om, og når jeg oplever stor modstand i mit liv. 
Så husker jeg, at stille de her spørgsmål til mig selv – måske ikke med det samme – men når jeg kan overskue at arbejde med situationen og skabe klarhed. 
Så siger jeg:
Hmm, har jeg skabt dette?!
Interessant!!
Hvorfor har jeg det?
Hvad skal jeg lære af det?
Hvad er det i mig, der har skabt det her?
Vil jeg mere af det?
Hvad gør jeg nu?
Hvad vil jeg?
Hvad ønsker jeg?
Hvad føler jeg!!!

For så ved jeg, hvordan jeg kan handle på oplevelserne, så jeg ikke behøver at opleve dem igen. 
Jeg ved også, at de har et budskab til mig. De er jo et spejl på noget inde i mig. 
Ingen kan såre mig eller dig, hvis vi ikke selv ”vil såres”, eller har en sådan energi!
Jeg undersøger på denne måde, hvad det er, den oplevelse har givet mig, og arbejder så derefter på at tilgive, når jeg har fundet ”guldet.”
At tilgive, er ikke det samme som at acceptere, men det er at give slip på det, få ro med det, der er sket, og se hvilke ”gaver” og fortællinger til os selv, der er i det skete, der er i den oplevelse. 
Vi kan alle lære af oplevelser, som ikke føles rare og kærlige, ved at se på hvad det gør ved os, og hvor vores egne værdier er, samt hvorfor vi har tiltrukket de oplevelser.
Vi var, i forhold til dem der havde løjet, såret, skuffet eller svigtet os, måske kommet tilbage i en gammel offer rolle, et gammelt handlemønster, eller var gået ud over egne grænser, uden at opdage det. 
Vi var på den måde ikke ærlige overfor os selv, gjorde os på den måde sårbare, eller vi svigtede os selv i de situationer, ved ikke at mærke efter, ved at lade stå til. Ved at lege struds i stedet for at handle eller tage stilling, og dermed var vi ikke bevidst om situationen. 

Ikke at der er noget i vejen med at lege struds en sjælden gang, hvis dit overskud ikke lige er til at tage konflikten, men så bliver du jo heller ikke skuffet, føler dig svigtet eller såret, for så er du bevidst om, hvad der sker.

mandag den 10. april 2017

Min Sjæleglædes muskel...

Jeg er ikke den eneste, der har let ved at glemme, de ting jeg elsker. 
De ting der får glæden op, og sjæleroen frem. Der hvor jeg fylder mig med glæde og kærlighed til mig selv.

Jeg kan i hverdagens aktiviteter glemme, hvor glad jeg bliver for at besøge et sted, og være sammen med mennesker jeg holder af, familie, børnebørn og venner. Der hvor jeg kan få dybe, kærlige samtaler eller bare kærlig væren lige i de timer. 
Jeg kan også glemme at opprioritere, hvor godt jeg har det, med at så og ompotte planter, gå en måneskinstur, mærke stormen ved Vesterhavet, have bare tæer i standsandet, tegne en tegning, føre en samtale med en fremmed, eller en gammel vens kærlige erindringer om noget sjovt og dejligt vi har oplevet.
Eller det at have opmærksomhed på Solsortens fløjten eller humlebiernes brummen, og lytte til bladene fra et poppeltræ som rasler i vinden. 
Eller når jeg spiller musik, der får mig til at danse med mig selv, eller sammen med en jeg holder af. 
Eller når jeg nyder solen, der varmer min krop, eller det at gå en tur i min frokostpause…

Især kan jeg glemme det, hvis det ikke sker så tit, når det er længe siden sidst. 
Bare et par uger, så er det som om hverdagen tager over, og jeg glemmer hvor godt det er. 

Jeg kan også blive endnu bedre til at huske på, hvor meget jeg holder af mig og hvem jeg er, og hvor fantastisk dejligt det føles, når jeg er optaget af ting som føles glædes fyldt og tilfredsstillende… men jeg øver mig, og bliver bedre og bedre til det, fordi jeg har opmærksomhed på det. 
Jeg arbejder med min sjæleglædes muskel, så den bliver stærkere.

Hvorfor er jeg og mange af os rigtig gode til, ikke at huske og prioritere de ting vi elsker højest, det som får os til at have det rigtig godt med os selv?
Hvorfor er de ting helt åbenlyst ikke vores første prioritet?
Fordi, vi har lært at tro, at det er egoistisk at gøre ting bare fordi, ja bare fordi de gør os glade.

Det er den gode gamle, du er ikke noget i dig selv jantelov, samt at på de fleste arbejdspladser i dag, skal vi være på, fremme i skoene, skulle præstere og være produktive hele tiden. 
Så glemmer vi tit os selv, når vi har fri. At lave det vi elsker, og det som elsker os. Selvom det er kilden til at have det rigtig godt, og til et godt helbred - disse omsorgstimer og omsorgsdage.


Jeg sætter krydser i min kalender, dage hvor jeg bare skal være mig, hvor jeg skal noget dejligt eller ikke noget, alt efter hvad der giver mig lykkefølelser og glæde, samt nærvær.  

Men en lille advarsel, for når du først er begyndt, bliver du helt afhængig af det, og så behøver det ikke at komme i kalenderen mere, for det giver overskud af energi at gøre det, bare et kvarter eller en halv time på en hverdag, kan give meget, og meget mere end feks. at se tv 
- og du vil gen huske, at det er i nærværets små øjeblikke at hverdags magien og glæden findes.

onsdag den 29. marts 2017

Vores sjæle er verdensborgere

Jeg får lyst til i dag, at fortælle lidt om os som sjæle, som en anden slags kommentar til det medierne i dag går meget op i, nemlig den britiske udmeldelse af EU. 

Vi er her i livet for at lære og udvikle os.
Alle mennesker der er her på denne jordklode, har oplevet, som sjæle, at have forskellige nationaliteter, i forskellige liv! 
For her på jorden er muligheden helt unik for sjæle i forskellige liv, at lære og udvikle empati, kærlighed, samarbejde, og alle de andre evner og følelser der skal til, for at vi i fremtiden som beboere af denne klode kan leve et lykkeligt og fredeligt liv.
Det er det, vi arbejder os stille og roligt hen imod over tid, at blive og opleve os selv som verdensborger, på bedste vis, og det har vi jo mange meget forskellige meninger om, hvad det betyder! Så det vil tage tid, og det er som det skal være. 

Jeg har oplevet, når jeg hjælper andre med sjælerejser, at der kan være mange overraskelser i det. At en mand der i det her liv er glødende politisk fredsaktivist, har haft flere liv som general og befalingsmand i krige, samt et liv hvor han mistede alt pga. krig. Jeg har oplevet at en kvinde tidligere både har været jøde i et liv og nazist under 2.verdenskrig i et andet. 
Jeg har også hørt og læst fra andre, der er regressions terapeuter, og som arbejder med de samme emner som mig, at de oplever fuldstændigt det samme. 
At vi som sjæle udligner og oplever det, som vi har behov for. Så har vi tidligere gjort ”et folk” rigtig ondt, bliver vi selv en af dem i det ”folk”, i et senere liv. 

Da mine bedsteforældre var børn, var det en begivenhed at min bedstefar skulle fra Esbjerg og til København, i hele den lille by han boede i. Da jeg var barn, og jeg er også bedstemor, var det en meget stor begivenhed at tage over Atlanterhavet med fly til USA.
I weekenden var jeg i London, og det var en mindre rejse på et par timer hen til et folk, der nærmest er ligesom det folk, jeg selv bor iblandt, så det er blevet næsten en hverdags begivenhed – i hvert tilfælde noget vi kan vælge at gøre tit, og for mig er det endda billigere end at tage til Århus! Et folk vi endda har været i krig med, for ikke så mange hundrede år siden.

I dag er det heller ikke en stor begivenhed at rejse til Abu Dhabi, som en af mine døtre gør. Hvilket ville have været nærmest utænkeligt for bare 20 år siden. Det er et nå ja, skal du holde ferie der? Det er dog stadig en større begivenhed, at hun sammen med hendes kæreste har valgt at bo og arbejde der. Men det er mere på grund af, at det samfund De forende Emirater, det ved vi ikke så meget om, og derfor tror en hel masse, som nok ikke er hele sandheden om det land. Fordi de officielt har en anden religion end vores, og landet er så anderledes, i sprog, kultur, natur og dyreliv.

Men... stille og roligt udvides vores viden om alle de andre, og vi bevæger os hen imod at blive verdensborger og dermed også kunne tage ansvar for hele vores verden, hele jorden.
For det er jo det, der grundlæggende skal til, for at vi ud i fremtiden kan leve fredeligt og ansvarligt her på vores vidunderlige, smukke blå planet.  

Vi kommer jo igen og igen hertil.
Der er meget stor sandsynlighed for, at vi ( vores sjæle) bliver vores ”egne tipoldebørn”, at vi er her igen, når den generation vokser op.
Hvis alle var klar over det, er jeg sikker på, at mange flere ville tage mere ansvar, og nok også tænke sig om en ekstra gang allerede nu...

søndag den 7. februar 2016

Forårs Længsel

Hun kom mig i møde i eftermiddagens stille dagslys. Der er noget, jeg vil fortælle dig om, sagde hun. Henvendt til mig, da vi passerede hinanden på stien.
Forbavset stoppede jeg op og så på hende. Ja!.

”Nu er lyset blevet stærkere, så husk at nyde livet og nuet”.
”Se miraklerne der sker, når foråret og lyset indtager naturen, og vær med i det flow”.
”Gør ikke modstand, men forundrer dig over alle de små unikke solstråler, hvide og gule blomster, lysegrønne knopper og spæde grønne spirer”.
”Oplev blæsten der puster sig op, og danser rundt om buske, træer og hushjørner for at give plads til nyt”.
”Vær i kærlighed til dig selv, og lad sorg og andre tanker flyve med blæsten. Det er gammelt støv fra tidligere tider. Tak lige nu for det du har lært, følt, set og kom videre, ved at lukke lyset ind”.
”Husk, at ingen venskaber nogen side er slut, for de er i dit hjerte, og I vil altid mødes igen i andre tider”.
”Vær i tillid med hvad end der sker”.
”Det er mig februar med det hele”.

”Du kan ikke tvinge forandringer igennem, ligesom du heller ikke kan tvinge knopper til at springe ud, men du kan følge med lyset og med flowet. Tage del i det og forandringerne vil komme. Måske i andre farver end du har drømt om, men de er der”.
”Så åbn dit hjerte med tillid til og viden om, at alt vil ske, som du ønsker”.
”Bare du ikke stopper op i vrede, sorg, nedtrykthed, frustration eller angst. Se op, kig efter lyset, og det er lige her”. ”Måske imellem stammerne ude i skoven, eller som en då der springer afsted”.
”Følg flowet, tro på det, vid det! Så vil februar min måned, min tid, folde sig magisk ud og hviske om lysets komme”.

Hun nynnede: ”Dette er forventningernes tid, der sammen med spirerne i den mørke muld, sender beskeder afsted om kærlighed, skønhed og vidunderlige syn. Om fuld blomstring af naturens og dine inderste dybe drømme, som en livets skæbnedans. Den du og de andre er kommet lige hertil, for at udfolde og fortælle om”.
Hun dansede og lokkede: ”Følg med og alt vil komme til rette tid”.
”Nyd den stille forventnings glæde, fryd dig over de første solstråler, og de små grønne spirer der har besked med om, at tiden er forestående. Bare du følger med, og husker dig selv undervejs”.
”Så vil alt blive dig givet, for du er blevet klar til at modtage, når du ser op, og følger med mig”.
”Dans med mig! Grin, le, nyd og vær lige nu”!
”Kom med”, smilede smukke februar fyldt med små latterkluk.

Hun har lovning på forårets komme, og drømme i hendes store hår, der er fyldt med blomsterknopper i alle størrelser og grønne gren skud. Jeg ser også, at februar har et glimtende azurblåt, lyseblåt og mørkeblåt hav som en silkebluse og en bølgende barm med havets skumsprøjt. Omkring hendes liv blæser de forberedende vinde, der har håb om nye tider. Hendes store nederdel er i den lyseste grønne farve, og er vid med dybe bløde folder, der hvor alle drømmene og magien skjuler sig. For at komme frem, lige når det er tid, den bedste tid. Lige nu ser jeg erantis, vintergæk, lysegrønne skud og menneskelig vilje til forandring.

Hun siger. ”Ved du, at uden dig og alle andres skabningers forventninger og tillid, ville jeg ikke kunne folde mig ud!”
”Det er forventninger fra jer, der kan få krige til at stoppe, og giver de søgende, og dem der næsten intet har, håb og dermed nye muligheder?”
”Ved du, at når lyset når dine øjne, dit sind, og når du smiler, så kan jeg, og forventninger og ønsker folde sig ud, og du kan tage med på dit eventyr, derhen hvor du ønsker.”
”Når du så ønsker, og sender dine ønsker afsted på tillidens lyse bølger, vil du modtage. For da er du klar, og kan se stien derhen. Så er dine øjne og bevidsthed så klare, at du er i forventningens energier, og i nuets glæde, som åbner dine nye døre”.


Februars energi er ren forventning, tillid og væren, i det der er lige nu!

tirsdag den 26. januar 2016

Lidt om - Når vi ikke får, hvad vi ønsker!

Når du ikke får, hvad du ønsker, når dine drømme og ønsker ikke opfyldes. Så skal du holde ud, vente, have tålmodighed, og du bliver måske også vred, ærgrer dig, og skuffes, samtidig med at du håber og beder til, at det snart vil ske?
… Nej… slip det!
Du har lagt planer, du har sat mål.
Du har indrettet dit liv og din hverdag efter dine mål - fint - rigtig godt!
Kan du gøre mere ved det lige nu, så gør det og lad være med at udskyde dine handlinger.
Kan du ikke, så giv slip.
 
Det er rigtig godt at have mål ude i horisonten og sætte hverdagen efter det – det gør jeg også…
Men, men lad det så være der!

Fylder du dine tanker med mangel tænkning, med at der er noget du ikke har, ikke kan osv. Så slip de tanker, for du har jo sat mål, og så lev dit nu liv.
Vær i dit liv, vær i hverdagen. For ellers skaber du mere utilfredshed og mangeltænkning inde i dig, og det vokser, for hver dag der går.
Jeg siger ikke, at du skal resignere og opgive dine mål og drømme! Det jeg siger er, at du også skal leve livet for det er Lige Nu.
Stop mangeltænkningen og vær her. For du tiltrækker, det du er i.
Det du er i, har du skabt, så vær i det, og få det bedste ud af det. Vær ikke hende/ham der mangler. 
Det bedste liv har du, ved at nyde og glædes over det du kan. 
Der er altid et eller andet, du kan være taknemmelig over eller glædes over, samtidig med at du ser frem til det du ønsker og drømmer om. For intet er fast og stationært, alt er i forandring altid.
Dagen i dag er en ny dag, den er ikke den samme dag som i går eller for et år siden. Sådan vil det altid være.

Det er os selv, der ændrer dagene, og gør dem bedre eller værre. Det er dig der vælger.
Hvad skulle du lære af denne dag? Er der noget du har lyst til at ændre, så gør det, i det tempo du kan. For det er dig, der skal ændre dig, for at dit liv bliver anderledes.
Du kan vælge at blive negativ på livet her og nu, eller du kan vælge at få mest muligt ud af det. Vælger du det sidste, så får du også mere energi, til at lave de ændringer, som du ønsker. 

Dit liv er værd at nyde for dig, også selvom dit liv slet ikke er, som du ønsker. Din hverdag farves af dine tanker, er det ikke godt, så tag beslutning om ændringer, og hvordan du kommer igennem med dem.
Gør du det, der giver dig mest glæde i øjeblikket i hverdagen, så bliver livet nemmere også de svære øjeblikke og dage.
Så de ændringer du ønsker i dit liv, opleves som om de kommer nemmere og meget hurtigere til dig.


søndag den 21. juni 2015

Tag en omsorgsdag på dit arbejde

En kærlig dag for dig.

Find på noget der giver dig kærlige tanker, inden du tager på arbejdet.
En god start er allerede halvvejs til en god dag.

Har du ikke et arbejde, så kan du sagtens lave en omsorgsdag for dig selv alligevel.
Når du er på arbejde ,så hav tit lige fokus på hvordan du egentlig har det,
og om du har det godt, så mærk din krop.
Om du sidder, eller står godt, og om du skal ændre stilling.

Om du er tørstig.
Spis frugt, drik godt med vand.

Se op engang imellem. 
Er der vinduer, så se ud.

Tag en lille pause en gang i timen, og stræk din krop.
Skal du lave aftaler med nogen, der er på den samme arbejdsplads som dig, så gå hen til dem fremfor at sende en mail. 

Er dit arbejde stillesiddende, så rejs dig op, men ikke kun det, lav hop eller let løb på stedet i ½ minut, så pulsen lige kommer lidt i vejret- det giver energi. Er du på et stort fælleskontor - kan det jo inspirere andre ;-)

Øv dig i at huske, at gøre det med at tage omsorg for dig selv. Så det ikke kun bliver en omsorgs dag du tager.
Mærk hvordan du har det efter sådan en dag :-)

Det vi gør, tiltrækker mere, af det vi gør og tænker :-D

lørdag den 17. januar 2015

Hmm, har jeg skabt dette?!

I går opdagede jeg pludseligt, at et andet menneske for et par år siden har gjort noget, der har betydet mange problemer for mig indtil for kort tid siden, uden at jeg vidste, at den anden var involveret. 
Da jeg opdagede det i går, kom der selvfølgelig enormt mange negative følelser op, og jeg blev fyldt af vrede og sorg over at han kunne gøre det mod mig.
Jeg blev derefter fyldt med harme og foragt over det han har gjort...  Os som har været så gode venner!

Vi ser ikke hinanden mere, og det er der så flere gode grunde til, end jeg lige vidste.
Jeg tillod følelserne at komme helt frem, for at finde ud af hvor de var i mig, og hvordan de føltes. Jeg vidste at de skulle op og ud.
Samtidigt vidste jeg også, at de følelser skulle jeg ikke blive ved med at have. For de ville binde mig til ham, og det har jeg ikke lyst til.


Stærke følelser binder os sammen med andre mennesker - selvfølgelig følelser som kærlighed, men også had, foragt, skyld og vrede.
Får vi ikke forløst følelserne og tilgivet i det her liv - så tager vi dem med til et senere liv. Så... vi kan lige så godt tage fat i det her... arbejde med det og tilgive.
At være vred på nogen, sårer os selv ikke den anden, hvis de ikke er lige i nærheden af os. Så det bedste vi kan gøre for os selv, er at give slip på vores vrede, ikke for den anden persons skyld, men for os selv - ellers vil den anden person jo blive ved med at påvirke vores humør, energi og liv i negativ retning.

Først lod jeg vreden, harmen, sorgen, foragten komme op og frem i lyset, mærkede følelserne, og hvorfor jeg følte, som jeg gjorde. Det at mine grænser og min tillid var blevet overskredet groft og grundigt....så derefter var det tid til at tilgive, så jeg kunne komme videre i mit liv, og det ikke stoppede mig og tog mere af min energi, og så det ikke gik ind og gav mig vedblivende negative følelser som kunne ændrer mit humør, livsglæde, og energi i lang tid.

At tilgive er at at give slip, og samtidig vide, at alt og alle mennesker der er og har været i mit liv, er jo tiltrukket af mig selv!!!
Når jeg oplever noget, jeg ikke ønsker eller syntes om, når jeg oplevede stor modstand i mit liv  - så har jeg af livet lært at stille mig undrende op, og sige til mig selv;
Hmm, har jeg skabt dette?!
Interessant!!
Hvorfor har jeg det?
Hvad skal jeg lære af det?
Hvad er det i mig, der har skabt det her?
Vil jeg mere af det? 
Hvad gør jeg nu? 
Hvad vil jeg?
Hvad ønsker jeg?
Hvad føler jeg!!!
På den måde tilgiver jeg, ved at vende det hele om og finde ud af hvad jeg har lært af det, og også hvorfor jeg har tiltrukket den oplevelse, og hvad jeg har lært af det.

Indimellem gør sådanne oplevelser, at jeg meget senere får lyst til at sende små takkebreve eller kort til dem der virkeligt har gjort mig ondt, fordi jeg der kan se, hvad jeg har lært, at det der er sket, og se hvilken gave jeg har fået af de oplevelser,  selvom jeg godt ville have været den foruden... ;-)
Jeg starter selvfølgelig ikke med at have den følelse - det er først når det er arbejdet igennem og tilgivet, at jeg når der til, og det kan da tage tid, at opdage hvad gaven har været, i det jeg har oplevet.... og jeg lader altid være med at sende disse små breve, for jeg er sikker på, at de vil blive misforstået og enten sætte gang i en kontakt som jeg ikke er interesseret i, eller det menneske det handler om, vil tro, at jeg er ironisk... :-)


Tilgivelse undskylder ikke andres adfærd. Tilgivelse forhindrer deres adfærd fra at ødelægge dine dage, og din energi. At hade nogen gør dem vigtige. At tilgive dem gør at de hører fortiden til.

torsdag den 6. november 2014

Det er vildt meget gråvejr i dag - vær tilfreds med det!

En grå kold våd novemberdag....
Sådan en dag, hvor jeg nærmest bliver provokeret af vejret til at være glad - for at skabe balance inde i mig selv.
Hvor jeg tænder stearinlys, og går igang med hvad jeg ved glæder mig.
Lige nu er det, at få diverse internet medier op at køre med hjemmeside, opdaterede blogs, god te i koppen, planlægning af 2015 og andre for mig dejlige vigtige ting. 
Jeg bliver ikke fristet af at ville lukke og slukke ned i energi og humør mere, selvom jeg også er blevet såret mange gange. Det har jeg det for godt til indeni, så den ”nedtrygtheds frakke” jeg har kunne passe tidligere, kan jeg slet ikke få mig selv til ”at tage på” mere. For det føles ikke godt for mig.....men jeg har været der rigtig meget tidligere.

Der hvor sådan en novemberdag kunne få mig endnu længere ned i humør, og de gamle tanker kom, om at jeg helt sikkert ikke var god nok, eller var blevet behandlet uretfærdigt, eller at ALT bare var så svært... så jeg ikke kunne se mig ud af det.
Der var det fristende at give efter og give op overfor bitterhed, uretfærdigheder, sørgmodige tanker, og over at være blevet såret dybt ... Når jeg kom dertil, at jeg ubevidst lukkede min glæde ned, og var i grå eller mørke tanker, mødte jeg andre der også var der. Jeg tiltrak dem, for lige tiltrækker jo lige energimæssigt. 

Vi tiltrækker altid andre der tænker det samme, er i samme energi, og vi får ubevidst lyst til, at andre også skal være der.  Når vi er der, er det nemt at slutte sig til andre, der har det sådan, og tilfredsstille sig selv, ved at være i den energi og hjælpe hinanden, og på den måde fastholde hinanden i den energi. Når vi er der, har vi trang til at blive der - det er selvopfyldende det der sker.... ... lige meget hvilken energi vi er i!
Vi skal modstå at gå nedad i energi, vi skal minimum blive i det grå dagslys, og holde vores energi der.
Jeg siger IKKE, at vi SKAL være glade, men finde noget vi kan være tilfreds med, og så blive der med vores tanker og energi. Lave noget der gør os tilfreds, om det så er nok så lille en ting...få fred med det hvad end det er, når vi er på vores arbejde eller derhjemme... ligefra en yndlingsbeskæftigelse som f.eks. at tage den arbejdsopgave der giver os positiv energi, eller klippe i papir, strikke, reparere noget, læse i en god bog, bage en kage, drikke din yndlings varme drik, tage hyggetøj på, se en god film, være god ved dig selv... Det holder din energi på tilfredshed, der hvor du helst skal være energimæssigt. 

Ikke at du på nogen måde behøver at være tilfreds, med alt hvad der sker i dit liv og i hele verden - men bare her og nu tilfredshed lige nu, lige her. Det holder dig fra at ryge længere ned i humør og energi. Så din indre nedtrykthed ikke får energi, og kommer frem og kræver retten til at være bitter, vred, deprimeret... allerede tidligt på en grå november dag.

Begynd med dig selv og lav noget du kan lide at lave.... Så kan du derefter tilgive - tilgive dig selv at du igen fik nedtryktheden til at få overtaget. Tilgiver du dig selv lidt, er du allerede meget mere fri af nedtryktheden, og får ikke der energi og lyst til at ryge ned i nye grå tanker.
Din nedtrykthed kommer af, at du har oplevet hændelser, hvor andre har "smittet med" deres nedtrykthed, smerte, sorgfyldthed, vrede. Hvor de igen har oplevet at være ”blevet smittet af” andres igen sorgfuldhed, vrede, nedtrykthed, bitterhed.... der igen har oplevet andres bitterhed, sorgfuldhed, vrede, mindreværd....

Hav medfølelse med alle dem, at de går rundt og lever deres liv på halv kraft og i nedtryktheds energi uden at opleve lys, tilgivelse, fred, ro, glæde, vækst og kærlighed. Og at de ikke ser det, måske selvom de er lige midt i de lyse følelser... for de ser dem ikke, når de er i deres nedtrykthed... heller ikke den lille dagligdags grå glæde.

Når vi kommer der til, at vi vil løse noget og ændre noget - og der er jo masser af ting, der trænger til en kærlig hånd og en ændring også i vores samfund - eller noget som vi personligt er blevet såret over, vrede på, bitre af.... så skal det ske i en anden energi, end den energi det blev skabt i... og det kan vi ... når vi når op på den lille daglige grå tilfredsheds energi... og derefter kan bevæge os videre til glæde, da vi laver noget, der giver os glæde... og igen kan vi ændre det, vi er nedtrykt over endnu mere, når vi når lidt længere op af energi og humør skalaen... et skridt af gangen.

Med ønsket om en dejlig, glædes grå novemberdag til dig.


torsdag den 10. oktober 2013

Efterår og bare fordi...

Jeg nyder mine gåture lunt klædt i frakke, sko, tørklæde, pulsvarmere og en høj klar frisk luft. ... bare fordi 


Jeg iagttager og mærker naturens stille skiften farve til røde, gule og brune nuancer....bare fordi...

Ser mange fugletræk ud over havet, der har fået flere mørke dybe farver, i dag med skum på bølgerne... bare fordi...

På turen over engen, går jeg igennem den vinrøde og lilla klædte lyng i strålende solskin, og om morgenen med en ” mystisk” smuk tåge blødt vuggende ud over det hele. ...bare fordi....

Glæder mig over de klare mørke stjerneklare nætter, varm te i koppen, knitrende ild i brændeovnen og tændte stearinlys....bare fordi..

Har dybsindige kærlige samtaler med venner, med et blødt tæppe smygende omkring skuldrene, dybt nedsunken i sofaen . ..bare fordi...

Min alene aftentid til gode bøger, livs nærhed og eftertanke...bare fordi...

Jeg mærker jeg er til. ..bare fordi...


Bare fordi ...

jeg er i livet :-)

fredag den 30. august 2013

Lever du for at dine drømme opfyldes?

Jeg arbejder med at mit liv bliver mere og mere glædes og lykke fyldt... hvad med dig?  
Symbolet for Hakuna Matata - "Der er ingen bekymringer."
En påmindelse om, at livet er kort, livet går videre,
og jeg vil ikke spilde så meget tid på at bekymre mig..
                                    Har du nogensinde haft en fornemmelse af, at du egentlig er bestemt til noget større og mere glædefyldt?                     At du har opholdt dig længe nok i skyggerne, i et liv der er max. ok, når det er bedst?  
Har du lyst til at følges med mig ind i din storhed, gå dybere med dine tanker, det du laver, og det du gør for dig selv ..... og ”shine”, at opleve at være i glæde det meste af tiden?

Jeg er nået der til, at jeg stiler mod, at mit liv er så fantastisk, nydelses og glædefyldt som muligt. 
I mange år har jeg været i mit lille selv - ubevidst og til dels bevidst, hvor jeg ikke syntes, jeg var værdig til et godt liv, havde mange undskyldninger også rigtig gode undskyldninger til ikke at gøre det jeg aller helst ville.
Det handler om at tude det og at så gøre det !
Nu hvor jeg lever for at mine drømme opfyldes, får jeg en masse energi af det -  det at turde tage chancen, også selvom der er risiko, og ingen garanti for 100% lykke med det samme..... da jeg også lige skulle finde ud af, hvad der så virkeligt gjorde mig lykkelig og glad. Så jeg har også taget chancer, hvor jeg opdagede, at det slet ikke var mig, eller at det blev jeg alt andet end glad af... men det har jo også gjort mig mere skarp på, hvad det så egentlig er, som jeg vil gå efter..., og jeg er nået dertil, at hellere gøre det, end ikke at gøre det. Når mit liv slutter på et tidspunkt, er det jo de chancer, jeg ikke tog i tide, jeg også vil huske....

Jeg ser nu efter i mit liv, hvor jeg kan vokse og bevæge mig videre, og hvad der egentlig holder mig tilbage, når jeg møder modstand. Jeg mærker også stadig modstanden mod at gøre eller være noget større, men husker nu, at når jeg har gjort det for nyligt, hvor godt det har føltes, i stedet for tidligere hvor jeg mistede modet, eller gjorde så der opstod situationer, så det alligevel ikke kunne lade sig gøre.

At gå ud i vores drømme, og ville glæde og lykke, kræver jo at vi kommer ud af vores komfort zone, at vi gør noget andet, end det de fleste af os plejer, og det vi kender, og en del af os ved, at vi kan ende med at føle os meget udsatte, blive synlige, mere sårbare og set. Det kan virke skræmmende og utrygt i første omgang. Men, men... næsten alle har en lyst til at være i glæden, at gå dybere i det vi tænker på og arbejder med, og har lyst bevidst eller ubevidst til  at ”stråle”.... Og mange af os har ladet os nøjes, og har måske inde i os selv, slået os til tåls med, at livet højst er ok..... istedet for at ville have et glædefyldt liv, og at gå efter et fantastisk godt liv, men holdt os tilbage ved det sikre.

Se, om det ikke er tid for dig ligesom for mig, til at lytte indad og finde modet, og begynde på at øve dig på "noget større", og blive mere synlig samtidig med at din glæde bliver mere synlig, måske også mere sårbar, men med sårbarhed vokser der også en styrke op inden i, og selvom du bliver set - vil du efter et stykke tid blive helt afhængig af at være i dit store selv, at ”shine”, at være i og arbejde med det der glæder dig, og som du har længtes efter.


Du kan starte i fritiden, jeg siger ikke at du i morgen skal kvitte jobbet, tage til Nordkap eller Berlin, eller hvad der nu er din drøm - ikke at det ikke kan gå godt at gøre det så hurtigt for nogen, men for de fleste af os, skal vi kunne følge med og vænne os til at vores drøm bare kan ske - for ellers laver vi automatisk selv øvre begrænsninger og problemer, så det ikke kan lade sig gøre- så gør det i dit tempo...MEN GØR DET!... 
og du vil føle en voksende glæde komme ind i dit liv, og få mere og mere energi.

fredag den 5. juli 2013

Gagget gang og ny energi ;-)

Når du ikke orker mere, eller når problemerne er store...så..husk...du kan ikke løse problemerne på samme energiniveau som de er skabt i !                       ........og du skal have energi for at orke noget igen, især hvis det ikke er så spændende, det du er igang med....

Den hurtigste måde at løfte sig selv når energien eller humøret er væk, er ved at;

1. Gør noget fysisk – tage trapperne eller en tur på græsplænen rundt en gang eller to,.. ud i den friske luft.
...Eller god musik i ørerne - skru op og tag en dans eller en sang –  også på arbejdet med høretelefoner.... måske ikke lige sangen her :-D

Min helt egen favorit  efter dans og sang er at øve mig i gaggede gangarter... det hjælper :-)....Noget jeg startede på, da jeg for en del år siden var socialrådgiver i Skælskør, og det udviklede sig til at blive en sport for mig at lave en ny gagget gangart, når jeg gik forbi sekretæren, når hun stod og snakkede med borgere enten ved en skranke eller i telefon... det kan jeg grine af stadig ;-)

2. Var det ikke muligt at røre dig fysisk, eller du er for langt nede i humør, til at du kan rejse dig…så er det dine tanker, du skal ændre.... Og det hurtigste der kan ændre tankerne, er taknemmelighed.
Skrive en liste eller bare en hel masse ord efter hinanden, som handler om, hvad du er taknemmelig for…...                                                                     Også selvom du tænker ”jeg er ikke taknemmelig for noget”… jo… du har fået morgenmad i dag.... eller du fik noget at spise i går, solen skinner, eller alle de år du har bag dig... det sted du bor, din dyne, ting du holder af, dine børn, dine dyr, dine blomster, din kæreste, eller glæden over at du er kommet videre fra en ex kæreste                                                                           

Hvad som helst du kan finde, som du kan være bare lidt eller meget taknemmelig over.
....Skriv og tænk gerne mindst 10 minutter – så er energien allerede ændret…
 Er det ikke nok… så skriv noget mere …
Mærk energien , ....hold energien… eller kom op og rør dig fysisk nu... dans eller gagget gang ;-).

3. Det sidste er ...smil.... også selvom du ikke syntes, der er noget at smile af
– det hjælper alligevel ...om du vil det eller ej, for din krop mærker det....   smil til din mave, 
til din nedtrykthed, 
til dit ansigt, 
til den vanvittige situation du er midt i, 
til dine indre organer, 
dine ben, 
dit hår, 
din hund, 
dine fisk,  
til din indre surhed, 
din afdøde mormor, 
din vrede, 
din kvalme, 
dit kærlige jeg... 
Smil, om ikke andet så af det fjollede i den situation du er i lige nu… ;-)
....Og du har fået mere energi. 

Din energi er ændret så meget, ....at du kan lade tankerne om det problem du havde, ligge for i dag, og give dig selv en velfortjent pause fra det  
eller du finder andre måder at løse problemet på, 
ved at du har lavet denne ”energi bryder”
eller det er ikke så stort et problem mere.....

Med ønsket om en dejlig dag....  :-D


fredag den 28. juni 2013

Er du din egen bedste ven?

Det betyder næsten alt, for om du får opfyldt dine ønsker og drømme, at du er det!

Jeg ved det godt, og oplever det selvfølgelig også, at der er de øjeblikke og dage, hvor jeg er stresset, træt og tingene overhovedet ikke lige spiller, som jeg vil have det, og havde forestillet mig.
Så har jeg en af de dage, hvor jeg er kommet ”forkert ud af sengen” -  trafikken laver prop, så jeg bare sidder i en halv time og kommer ingen vegne, eller jeg når ikke det, jeg havde tænkt mig at nå... 
Sådan nogle dage kender du nok også ;-) … 
Der hvor vi begynder at føle, at hele verden er imod os, og det er jo en meget stor og uforudsigelig modstand at stå op imod, så vi begynder at vente, at hvad som helst kan ske af ”dumme” ting... 
og hvad vi forventer får vi, skaber vi, tiltrækker vi…. 
Så er det meget vigtigt at stoppe op, og finde ud af om vi nu også er vores egen bedste ven… inden vi begynder at vende os mod os selv, gennem den måde vi taler til os selv på, og tænker om os selv....
Det er vigtigt at vi får brudt den negative spiral af tanker og handlinger vi ellers begynder på, om ikke andet så i 10 minutter, for at komme i en anden energi, og så bevidst tænke på noget dejligt, eller laver noget vi godt kan lide, i stedet for det vi ellers havde gang i.

Kender du det? Det at du har en negativ snak med dig selv?
Hvor dine tanker bare løber derud af, fra den ene negative selv fordømmende tanke til den næste, uden at du tænker bevidst over, hvad du har gang i. Tænk hvis det var din bedste ven der snakkede sådan til dig, så ville du forsvare dig. Men når vi gør det mod os selv, dømmer os selv -forsvarer vi ikke os selv. Vi tager det bare ind, og det bliver sandhed for os, i det nu hvor det sker, og det er ren gift for os og vores liv, at vi behandler os selv på den måde.... det gør os jo ikke til den bedste version af os selv den dag, eller meget vigtigt giver os mere energi... 
Vi ville aldrig sige sådan til vores bedste ven, da vi ved, at det vil få vennen endnu længere ned i humør og energi, og ikke gøre noget konstruktivt for ham, så han kan ændre den situation, han står i. 
Det her kan vi tit komme til at gøre mod os selv, når vi ikke er bevidste om, hvad vi gør.

Du skal stoppe med at sige noget til dig selv, som du ikke vil sige til din bedste ven. Når du opdager, at du snakker negativt til dig selv, så sig” ville jeg sige det til min bedste ven?”- eller hvordan ville jeg handler her? Så stop bevidst tankestrømmen, når den er negativ.

Eller skriv det du siger til dig selv ned og læs det - passer det?  Eller er det fordi du ikke lægger helt mærke til, hvad du egentlig går rundt og siger til dig selv af negative ord og beskyldninger, at det sker? 
Når du skriver det ned, kan du se hvor absurd og helt ude af proportioner det er, det du eventuelt bare tillader, at sige til dig selv.

Hold eventuelt en dag eller flere dages pause fra facebook, tv, eller glitrede blade med smukke mennesker der præsterer det mest umulige… og vær bare dig, taknemmelig for det du er. 
Vær opmærksom på dine tanker. 
Vær med dig selv - gør noget godt for dig selv. 
Tænk rare ting og vær omsorgsfuld for dig.  

Kan du være sammen med dig selv på en god, dejlig måde - kan andre også meget bedre være det. 

Den måde du taler til dig selv på, spejler den måde andre også taler til dig på.

Beslut hvordan du vil tale til dig selv, og hvordan du kan drage omsorg for dig - hvad der gør dig glad... og gør det. Skriv det eventuelt ned. 
Beslut at lave nogle fremtids glædes oplevelses dage, og sæt dato på. 
Arbejd på at være din egen bedste ven, og nyd selskabet med dig selv... og dit liv vil blive meget bedre, og meget mere vil lykkedes for dig
Grin med og af dig selv.
HUSK nu...Du fortjener det bedste, du kan give dig selv.


lørdag den 22. juni 2013

Midsommer og lyse aftener

Jordbær, duftende hyldeblomster, vilde roser og lyse nætter 
- jeg elsker juni måned.
Jeg gør meget for at nyde sommerens fortryllende glæder, uanset hvor jeg ellers er med mit liv og hvilke aktuelle problemer jeg står midt i.

Selvom jeg så bliver 98 år, vil jeg helt sikkert også til den tid føle, at jeg har oplevet alt for få lyse sommeraftener, med friske nyplukkede jordbær og duft af vildroser og hyldeblomster. 
Jeg nyder det 
- husker at være lige her og mærke fortryllelsen… 
og om ikke andet, så gør jeg det så meget jeg kan, om det så bare bliver 10 minutter hver dag 



- og så gør det en enorm forskel på humør, mit helbred, måden jeg problem løser på og min energi.  :-D
Det er magisk at være i nuet - især på en smuk sommeraften ;-)

fredag den 24. maj 2013

"Fremtiden tilhører dem, der tror på skønheden i deres drømme."

                                                                                 - Eleanor Roosevelt
Jeg har en stor drøm                  Om at så mange som muligt får viden om: At døden ikke er slut. At der er så smukt og utroligt meget kærlighed ovre på den anden side af døden, og når vi siger farvel til hinanden, når en af os dør, så er det ikke et farvel for altid - men et på gensyn!

Jeg er en drømmer, en skaber lige som alle andre.                                    Så når vi - du og jeg deler vores drømme med andre starter vi en samskabelse af begivenheder.  Og når mere end én person begynder at tro på din og min drøm, sætter vi drømmen i bevægelse mod at blive virkelighed, og når 10 eller flere tænker drømmen går det stærkt. Uanset hvad vi fokuserer på vokser og udbygges. Så når mange mennesker tænker drømmen, så kan vi være sikker på, at resultatet er der.

Din og min drøm er startet som et  frø - som tanker, ønsker og viden med et formål. De frø skal plejes med positive tanker og fokus for at vokse. I starten er det vigtigt at overveje, hvem vi deler vores drømme med, så vores drømme lige som sarte småplanter vokser i et nærende miljø, hvor de trives. Vi passer og plejer disse planter, nipper visne blade af, og gøder jorden...  og så deler vi, planterne om i større potter, og sætter dem ud i solen, når tiden er inde.

Når du så deler med andre, er det du oplever og det der sker, hvad du føler inden i om dine tanker og drømme, det er det der bliver afspejlet tilbage til dig. Din eventuelle tvivl, usikkerhed og angst bliver reflekteret tilbage til dig af den anden person. Når det sker, så tag det som en mulighed for, at du kan justere din drøm eller gøre den stærkere inde i dig. Når du møder kritik, kan det også være, at du begynder at miste drømmen, tankerne og troen, og din småplante kan visne. Du vælger, du tager valget om hvordan du vil reagere på kritikken, om du og din drøm vil vokse af kritikken og du justere den, eller om du pakker sammen.

Så lad tankerne være i dit indre drivhus, og når stærke følelser af glæde og vished er der, så del dine tanker.                                                       Hvis du glemmer din drøm og andet bliver vigtigt, så vent og lad din drøm ligge, til den helt er væk, eller kommer stærkt igen.                                                                                     Det her handler ikke om tid! Hele denne proces kan tage minutter, dage eller år....for tiden findes kun lige her i livet, hverken i drømme, søvnen, døden eller andre steder.
Når du ved det og tror på din drøm, er det tid. Det er tid til at dele, og gøre det, når du ikke kan lade være.                                                                  Del dine store drømme med venner, coach og andre der inspirerer og nærer dig, og giver energi til dine drømme. Så er du i flow, og de rigtige mennesker og begivenheder dukker op i dit liv på det rigtige tidspunkt.

Drøm store smukke drømme.                                                                                     Plej dem og se om de er livskraftig inde i dig.                                                                 Del så drømmene med andre og resten af verden.                                                         Verden, alle vi andre - har brug for dine store drømme


"Alle vores drømme kan gå i opfyldelse, hvis vi har modet til at forfølge dem." -Walt Disney 

fredag den 15. marts 2013

Hvordan stoppe negative tanker...

billede: ginniesommer.dk
Når der er sket noget, du ikke ønsker, og du skal have en tankepause for at kunne handle på det, er det tit, det er mere end en oplevelse eller et problem, der er i dit liv. Det er som om negative ting trækker flere med sig - det handler jo om at være kommet i en negativ energi og tankestrøm.                           
Det kan være svært lige at se hvordan vi bryder en negativ tankestrøm og eventuelt en hel række af negative oplevelser, når vi f.eks. har mistet vores job, er blevet meget syge, skal skilles, har store problemer med en kæreste/ vores børn, eller ingen penge har. .. .. Så er det vigtigt for energien og hele situationen, at finde noget, der får dig til at føle dig godt tilpas lige nu... for at skifte fokus.

Har du lidt overskud, så tag næste step, og hav positivt fokus på det. Gør det, der er nødvendigt; gå til lægen, lav aftaler med kreditorer, gør noget rigtig godt for dig selv, tag en samtale med børnene, eller hvad det nu handler om
... og er du ikke parat til det, til at tage næste positive skridt,.. så lav noget andet, så du får det bedre, så du er i en anden energi.                              
Skal du ændre noget i dit liv, skal det ske i en anden energi, end den du var i, da du skabte det.
                                                                                       
Det er tit, når vi er i disse overgange i vores liv, at vi ikke har overskud til ret meget... så brug det lidt energi du har, og dine tanker på at gøre det godt for dig selv; Få sovet når du er træt, og spis god mad der nærer dig, når du er sulten. Se film du kan grine af, lyt til dejlig musik. 
Ryd op - så rydder du også op ubevidst i dit liv og gør noget fysisk samtidigt - Find noget, et eller andet, en grund til at du føler glæde lige nu, for det er vigtigt at føle dig glad eller føle dig godt tilpas for at kunne ændre en situation.  
At handle på situationen ved at ændre tanker det er også at tage ansvar. Ved at starte med at tage ansvar for os selv, før end vi kan løse alt muligt andet. Gå først tilbage til det der kalder på at blive løst af problemer, når du er i meget bedre humør og energi, og lad det ligge, som du alligevel ikke kan gøre noget ved nu.                                                                                      
Kan du gøre noget ved det lige nu? Ja, så gør det! Nej, så slip problemet her og nu! 

Når du tænker negativt og en tankerække hiver dig ned i energi, så stop op - det eneste denne tankespiral gør, er at hive dig ned så du bliver deprimeret, og evt. føler angst, den løser ingen ting overhovedet.                
Det er vildt, hvad vi kan skabe bare sådan ud af den blå luft også af angst, negative tanker og dårligt humør - ligesom vi kan skabe det modsatte.               
- Og er vi i vores tankestrøm blevet overbeviste om, at det negative scenarie vi har forestillet os også sker...Så er det tid til at stoppe lige nu! Da det du tænker, er en historie, som ikke behøver at ske, hvis du ikke ønsker det....                                                                                                                                                      
Sig til dig selv ”Det her er en historie... ønsker jeg den skal ske.. Nej ... så husk det er bare en historie!" Sig til dig selv:"Det her er bare en historie, som ikke er sket!" Og så tænker du måske:"Men, hvad nu hvis..." Sig igen:"Det her er bare en historie!" Tag hænderne op foran kroppen og slet historien ved at vifte med hænderne fra hjertet og ud, som om du vifter historien væk, som en "det er slut bevægelse", ligesom du afværger den historie at blive til noget. Det virker, at tænke/sige "Det er bare en historie" og gøre noget fysisk  samtidigt - det afbryder din tankestrøm.                                              

billede: ginniesommer.dk
Saml nogle dejlige oplevelser, eller drømme du har, som du kan glædes over og nemt tænke på, på en liste på din iphone, eller i din pung til brug som tankespirals-brydere i negative situationer. - Det kan også hjælpe, når du er stoppet op i din negative tankespiral, at hoppe helt fysisk ud af situationen, eller danse ud af situationen til god musik..og så gøre - tænke på noget andet bagefter  ;-) ... og så som en af mine sønner har sagt i sådanne overgange i vores liv. ”Husk mor, vi har hinanden, og vi lever også om 14 dage”....
.