Dans

Tag en dans.

Mærk dig selv, 

mærk din sjæl.

Dans, dans, dans,

Uanset om du har nogen at danse med, 

selvom du ikke kan danse, 

eller tænker ikke nu…

 JO NU!,

Sæt noget musik på og dans...

Dans, 

mærk dig selv, 

mærk din sjæl, 

mærk din krop,

Dans med dit liv, 

ned i din krop,
dans.

Mærk dig selv.

Selvom du vil give op
bliv ved - 

dans.

Vi kan alle danse, 

med kørestol, 

med problemer,
med dårligt humør
og alt det andet.  

Hengiv dig, 

dans... 

Er du sammen med nogen

tag de andre med,
dans!

Det afstresser

Det giver glæde

Det giver energi

Det er sjovt

Det giver bedre humør…

Det højner din vibration

Der er ingen undskyldninger…

Dans :-D

youtu.be/HgzGwKwLmgM

youtu.be/129kuDCQtHs

youtu.be/jLpW_K7uzMk

youtu.be/eKa3EcGaotA

youtu.be/Ki9xcDs9jRk

Min Sjæleglædes muskel...

Jeg er ikke den eneste, der har let ved at glemme, de ting jeg elsker. 

De ting der får glæden op, og sjæleroen frem. Der hvor jeg fylder mig med glæde og kærlighed til mig selv.

Jeg kan i hverdagens aktiviteter glemme, hvor glad jeg bliver for at besøge et sted, og være sammen med mennesker jeg holder af, familie, børnebørn og venner. Der hvor jeg kan få dybe, kærlige samtaler eller bare kærlig væren lige i de timer. 

Jeg kan også glemme at opprioritere, hvor godt jeg har det, med at så og ompotte planter, gå en måneskinstur, mærke stormen ved Vesterhavet, have bare tæer i standsandet, tegne en tegning, føre en samtale med en fremmed, eller en gammel vens kærlige erindringer om noget sjovt og dejligt vi har oplevet.

Eller det at have opmærksomhed på Solsortens fløjten eller humlebiernes brummen, og lytte til bladene fra et poppeltræ som rasler i vinden. 

Eller når jeg spiller musik, der får mig til at danse med mig selv, eller sammen med en jeg holder af. 

Eller når jeg nyder solen, der varmer min krop, eller det at gå en tur i min frokostpause…

Især kan jeg glemme det, hvis det ikke sker så tit, når det er længe siden sidst. 

Bare et par uger, så er det som om hverdagen tager over, og jeg glemmer hvor godt det er. 

Jeg kan også blive endnu bedre til at huske på, hvor meget jeg holder af mig og hvem jeg er, og hvor fantastisk dejligt det føles, når jeg er optaget af ting som føles glædes fyldt og tilfredsstillende… men jeg øver mig, og bliver bedre og bedre til det, fordi jeg har opmærksomhed på det. 

Jeg arbejder med min sjæleglædes muskel, så den bliver stærkere.

Hvorfor er jeg og mange af os rigtig gode til, ikke at huske og prioritere de ting vi elsker højest, det som får os til at have det rigtig godt med os selv?

Hvorfor er de ting helt åbenlyst ikke vores første prioritet?

Fordi, vi har lært at tro, at det er egoistisk at gøre ting bare fordi, ja bare fordi de gør os glade.

Det er den gode gamle, du er ikke noget i dig selv jantelov, samt at på de fleste arbejdspladser i dag, skal vi være på, fremme i skoene, skulle præstere og være produktive hele tiden. 

Så glemmer vi tit os selv, når vi har fri. At lave det vi elsker, og det som elsker os. Selvom det er kilden til at have det rigtig godt, og til et godt helbred - disse omsorgstimer og omsorgsdage.

Jeg sætter krydser i min kalender, dage hvor jeg bare skal være mig, hvor jeg skal noget dejligt eller ikke noget, alt efter hvad der giver mig lykkefølelser og glæde, samt nærvær.  

Men en lille advarsel, for når du først er begyndt, bliver du helt afhængig af det, og så behøver det ikke at komme i kalenderen mere, for det giver overskud af energi at gøre det, bare et kvarter eller en halv time på en hverdag, kan give meget, og meget mere end feks. at se tv 

- og du vil gen huske, at det er i nærværets små øjeblikke at hverdags magien og glæden findes.

Vores sjæle er verdensborgere

Jeg får lyst til i dag, at fortælle lidt om os som sjæle, som en anden slags kommentar til det medierne i dag går meget op i, nemlig den britiske udmeldelse af EU. 

Vi er her i livet for at lære og udvikle os.
Alle mennesker der er her på denne jordklode, har oplevet, som sjæle, at have forskellige nationaliteter, i forskellige liv! 

For her på jorden er muligheden helt unik for sjæle i forskellige liv, at lære og udvikle empati, kærlighed, samarbejde, og alle de andre evner og følelser der skal til, for at vi i fremtiden som beboere af denne klode kan leve et lykkeligt og fredeligt liv.
Det er det, vi arbejder os stille og roligt hen imod over tid, at blive og opleve os selv som verdensborger, på bedste vis, og det har vi jo mange meget forskellige meninger om, hvad det betyder! Så det vil tage tid, og det er som det skal være. 

Jeg har oplevet, når jeg hjælper andre med sjælerejser, at der kan være mange overraskelser i det. At en mand der i det her liv er glødende politisk fredsaktivist, har haft flere liv som general og befalingsmand i krige, samt et liv hvor han mistede alt pga. krig. Jeg har oplevet at en kvinde tidligere både har været jøde i et liv og nazist under 2.verdenskrig i et andet. 

Jeg har også hørt og læst fra andre, der er regressions terapeuter, og som arbejder med de samme emner som mig, at de oplever fuldstændigt det samme. 

At vi som sjæle udligner og oplever det, som vi har behov for. Så har vi tidligere gjort ”et folk” rigtig ondt, bliver vi selv en af dem i det ”folk”, i et senere liv. 

Da mine bedsteforældre var børn, var det en begivenhed at min bedstefar skulle fra Esbjerg og til København, i hele den lille by han boede i. Da jeg var barn, og jeg er også bedstemor, var det en meget stor begivenhed at tage over Atlanterhavet med fly til USA.
I weekenden var jeg i London, og det var en mindre rejse på et par timer hen til et folk, der nærmest er ligesom det folk, jeg selv bor iblandt, så det er blevet næsten en hverdags begivenhed – i hvert tilfælde noget vi kan vælge at gøre tit, og for mig er det endda billigere end at tage til Århus! Et folk vi endda har været i krig med, for ikke så mange hundrede år siden.

I dag er det heller ikke en stor begivenhed at rejse til Abu Dhabi, som en af mine døtre gør. Hvilket ville have været nærmest utænkeligt for bare 20 år siden. Det er et nå ja, skal du holde ferie der? Det er dog stadig en større begivenhed, at hun sammen med hendes kæreste har valgt at bo og arbejde der. Men det er mere på grund af, at det samfund De forende Emirater, det ved vi ikke så meget om, og derfor tror en hel masse, som nok ikke er hele sandheden om det land. Fordi de officielt har en anden religion end vores, og landet er så anderledes, i sprog, kultur, natur og dyreliv.

Men... stille og roligt udvides vores viden om alle de andre, og vi bevæger os hen imod at blive verdensborger og dermed også kunne tage ansvar for hele vores verden, hele jorden.
For det er jo det, der grundlæggende skal til, for at vi ud i fremtiden kan leve fredeligt og ansvarligt her på vores vidunderlige, smukke blå planet.  

Vi kommer jo igen og igen hertil.
Der er meget stor sandsynlighed for, at vi ( vores sjæle) bliver vores ”egne tipoldebørn”, at vi er her igen, når den generation vokser op.
Hvis alle var klar over det, er jeg sikker på, at mange flere ville tage mere ansvar, og nok også tænke sig om en ekstra gang allerede nu...

Som vi har det med døden, har vi det med livet!

Døden findes, det ved alle.
Vi oplever især døden som en voldsom del af livet, når vi mister nære relationer, eller oplever livstruende alvorlig sygdom.
Døden er et vilkår for os alle sammen.
Men døden er slet ikke, det vi tror og ser.
Vores sjæl er stadig energifyldt og tilstede, når vores krop forgår, ved at vi dør.

Når vi har lært, at have et fredeligt forhold til døden, når vi har døden som bevidst vilkår i livet, og den viden om, at alt ikke slutter, når vi dør. Så gør det, at vi lever vores liv endnu mere og helt, og ikke venter til senere.
Liv og død hænger uløseligt sammen. Som vi har det med døden, har vi det også med livet. 

Vi kan ikke få døden til at forsvinde, ved at tale om det som jeg gør her, eller ved at tie om det, som de fleste gør.

Døden er en overgang til nogle andre dimensioner. Vi oplever ikke den daglige kontakt, med dem der er døde. Vi oplever det som et stort tab, og en stor sorg at miste elsked nær familie og venner. Fordi vi er så fysiske her i livet, at vi ikke oplever de andre dimensioner.
Det er selvfølgelig helt ok, at opleve sorg over at miste nogen, vi elsker. Det er fuldt menneskeligt, og næsten også et vilkår som menneske. Vi er jo fysiske mest, imens vi er her, og det skal vi ikke fornægte. Vi skal bare huske, at døden kan ikke tage dem fra os andet end fysisk, for ånd er evig. Sjælen er den del af os alle, der fortsætter for evigt.
Når vi dør forgår vores fysiske krop, den bliver energi forladt, og ændre sig fysisk og forgår, fordi vi har forladt vores krop med vores energi og sjæl. Alle dem vi har kendt, som er døde, er her stadig bare ikke fysisk. De er på andre sjæle planer.
Noget af os selv er også over på den anden side af døden, og er sammen med dem, vi er nærmest med hele tiden. For vi er altid, og vil altid være, bare ikke lige på det fysiske plan, her hvor vi er i tid.

Vi kan være bange for at dø, fordi vi ikke ved, eller kan huske, hvad der sker når vi dør, og hvor vi var, før vi kom ind i det her liv. Det kan ændre sig, ved at tale om det og ved f.eks at gennemgå en regression.
Vi kan også være bange for at dø, fordi vi ikke syntes, at vi er færdige med at være her. Det er et vilkår, og det gør, at vi skal huske, at leve livet så meget som muligt, imens vi er her. Nyde det ene nu efter det andet, og få det bedste ud af det liv vi har. Samt heller i dag end i morgen, få gjort det som vi brænder for, som vi ønsker at opleve. 

Så skal vi også være bedre til at sige ”pyt”, slutte fred indeni os selv, især med os selv og komme videre i livet, med det vi nu lærte, af det som fik os til at sige det ”lille ord”. At arbejde hen imod at tage livet alvorligt, samtidig med at have den ”pyt” lethed, til det vi oplever. Ligesom vi skal tage døden alvorlig, og samtidig have den lethed, at turde leve livet helt.

Jeg arbejder med dødsangst. Så du evt. ikke bliver ved med at være ”frosset fast” psykisk og fysisk, i det du har oplevet, efter at du har været syg, eller har oplevet at nære personer er døde, og har oplevet et voldsomt sygdoms forløb.
Som du har det med døden, smitter af på livet, og det kan ændres, så du tør meget mere af livet.

Videnskabsfolk har opdaget at Livet fortsætter efter døden.

Jeg har i mange år arbejdet med døden og tidligere liv, som terapeut og ført mange tilbage til deres tidligere liv og også holdt foredrag om døden.

Nu har jeg fået medhold fra helt uventet kant - fra videnskabsfolk.
En bog med titlen "Biocentrisme: Hvordan liv og bevidsthed er nøglen til forståelsen af Universet", er udgivet  i USA, og har vakt opsigt og givet diskussioner på nettet, fordi den indeholder et begreb om, at livet slutter ikke, når kroppen dør, og det kan vare evigt.
Forfatteren  Robert Lanza er videnskabsmand og har ingen tvivl om, at det er muligt ude af tid og rum, at leve videre efter døden.

Lanza er ekspert i regenerativ medicin og videnskabelig direktør for Advanced Cell Technology Company. Tidligere har han været kendt for sin omfattende forskning med stamceller, og kendt for flere vellykkede forsøg med kloning af truede dyrearter.

For få år siden, blev han involveret i forskning med fysik, kvantemekanik og astrofysik. Som har gjort, at der er kommet ny viden og teori om Biocentrisme. Det antyder kraftigt, at døden ikke eksisterer. At døden som vi kender den, er en illusion, som vi har, da vi som mennesker identificerer os fuldstændigt med vores krop. Derfor har mange mennesker og videnskabsfolk  haft den opfattelse, at når kroppen er død, så forsvinder også vores bevidsthed.

Det er nu bevist ,at bevidsthed eksisterer uden begrænsninger i tid og rum. Bevidsthed kan være alle steder både i og uden for vores krop.
Som videnskabsfolk siger det i kvantemekanikken: At en partikel kan være til stede overalt, og en begivenhed kan ske på mange måder.
En anden forsker og professor Stuart Hameroff siger nu, at han har bevis for, at bevidstheden ikke går til grunde efter døden, men fortsætter med at eksisterer.

Nå ja. For mig er det ikke overraskende viden - men jeg har også interesseret mig for døden og sjælen, siden jeg oplevede en nærdød for 19 år siden.
Her oplevede jeg, da jeg var død, at jeg var ved fuld bevidsthed hele tiden også i døden, og husker meget fra mit besøg i døden, og hvordan jeg kom tilbage til min krop, hvor jeg blev genoplivet.

Det der er interessant, er at videnskaben nu også har opdaget, at der findes en sjæl, der ikke er afhængig af en menneskekrop, og det er spændende hvad det kan føre til.

Jeg var den onsdag d.4. marts med i en tv udsendelse om døden på DR, hvor jeg meget kort fortæller, om det at være død. 

Du kan se optagelserne ved at trykke her

Vil du læse mere om min nærdød kan du gå ind på min hjemmeside: birthelue.dk   - og læse mere 

.....eller trykke på dette link til min længere og mere detaljerede nærdødsberetning :.min beretning har nr. 3379. Bolette L. da de ikke kender navnet Birthe og kalder mig Bolette  ;-)