Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten ønsker. Vis alle opslag

fredag den 12. maj 2017

Hvad skal du i dag?

Udsætter du valg, du egentlig skal tage,
eller udsætter du at leve dine drømme ud til senere…
Så tænk på, hvad du ville tænke om dig selv, når dit liv slutter.
Om du vil tænke; hvor var det godt, at jeg ikke levede den drøm ud, eller hvor er det fint, at jeg ikke traf de valg?

Dem af os der er døende, gør alt hvad de kan, for at få så meget som muligt ud af hver dag de har.
 
De tænker tilbage på det, der ikke blev til noget, og det viser sig, at de fleste ikke har realiseret bare halvdelen af deres drømme på grund af valg, de især ikke har truffet. 

Mange døende ønsker meget, at de havde gjort nogle ting tidligere i deres liv, og ikke havde ventet med at leve deres drømme ud.
De ønsker også, at de havde udtrykt positive følelser meget mere, og de fortryder, at de ubevidst satte deres ønsker så lavt, at de aldrig blev de personer, de faktisk kunne være blevet. 

De døende fortryder tit, at de ikke har fået talt nok med deres kæreste og børn. De har tænkt, at der ville komme mere tid til det senere. 
De dødende fortryder også, hvis de har svigtet i familien, har vendt ryggen til, hvor de vidste de kunne hjælpe, har brudt gode relationer, eller er gået fejl af venner og familie.

Der er til gengæld, ikke nogen døende eller alvorligt syge der fortryder, at de har brugt meget tid sammen med deres venner og dem de holder af… 
eller at de turde elske, gjorde en masse for at have det sjovt, spillede et instrument, rejste ud i verden, dansede meget, dyrkede blomster og grøntsager, reparerede motorcykler, vævede smukke stoffer eller lavede andet, de holdt meget af… 

Det vi opdager, som døende er, at det er det nære, som vi har oplevet, der betyder mest, og om hvor mange af vores drømme vi turde realisere. Vi indser, at det vigtigste er kærligheden og nærheden sammen med andre.
Det er det, der gør os alle lykkelige både de levende midt i livet og de døende ...

mandag den 17. april 2017

Livsmål og Dødsangst.

Påsken som vi holder lige nu, handler i vores kultur om døden og genopstandelse. 
Vi skal jo også dø en dag. 
Vores død kan vi dog ikke planlægge i detaljer, ligesom vi heller ikke kan det med vores liv, vores fester eller ferier. Men vi kan planlægge dem i store træk både døden, livet, fester og ferier. 

Du kan blive så afklaret, så din dødsangst bliver meget lille –  og din kommende død og dermed dit liv vil af den grund blive meget mere glædes fyldt uden den underliggende angst, der ellers vil være. 

Det at have frygt, at frygte døden og tage afstand til den, tager meget af din ubevidste glædes energi.   

Jeg elsker livet, nu hvor jeg har oplevet, hvor forunderlig døden er fra en nærdød, jeg har haft.

Min nærdøds oplevelse gav mig nye tanker og mål for mit liv, og hvad der var vigtigt og ikke så vigtigt, og jeg slap min dødsangst.
Ikke at jeg vil dø nu, for der er så meget jeg ønsker at leve ud, men jeg ved, hvad jeg vil nu, samtidig med at jeg er blevet bevidst om, hvem jeg er både her i livet og i døden.

At være på den anden side af døden var for mig meget fredfyldt, og fyldt med glæde, oplevelser, samt grænseløs ubetinget kærlighed. Jeg ved nu, at døden er en helt fantastisk stor kærligheds oplevelse, og af den grund har jeg også taget livet til mig. 
For når det overhovedet er muligt, udsætter jeg ikke mere alt muligt, eller det jeg inderste inde ønsker at gøre. For jeg ved nu i krop og sind, at jeg er her på tid, og jeg ønsker så mange glædes fyldte timer og dage ud af livet, som jeg kan skabe.
Jeg har mødt den uendelige store kærlighed på den anden side af døden, og det gør, at jeg nu kan rumme kærligheden til mig selv og alle dem omkring mig. Jeg har sluppet mørke tanker og oplevelser fra min fortid, for de har været der af en årsag, som jeg nu kender. 

Før min nærdød, havde jeg lært, at livet var hårdt, at det var vejen frem i livet at holde fast og kæmpe hver dag, og at jeg ikke havde stor medindflydelse på min egen lykke. Jeg har over tid efter min nærdød, tilgivet mig selv og mange andre. Jeg har fået modet til at turde livet, via den viden jeg har om vores død og vores liv, og om hvordan jeg skaber min egen lykke.       
Jeg ved nu, at en af de store skridt vi kan tage, for at få det liv vi ønsker, er at få fred med vores egen død.    
                               

Hvordan du forholde dig til din egen og andres død - det har stor betydning for, hvordan du forholder dig til dit liv, og de muligheder du har.

mandag den 10. april 2017

Min Sjæleglædes muskel...

Jeg er ikke den eneste, der har let ved at glemme, de ting jeg elsker. 
De ting der får glæden op, og sjæleroen frem. Der hvor jeg fylder mig med glæde og kærlighed til mig selv.

Jeg kan i hverdagens aktiviteter glemme, hvor glad jeg bliver for at besøge et sted, og være sammen med mennesker jeg holder af, familie, børnebørn og venner. Der hvor jeg kan få dybe, kærlige samtaler eller bare kærlig væren lige i de timer. 
Jeg kan også glemme at opprioritere, hvor godt jeg har det, med at så og ompotte planter, gå en måneskinstur, mærke stormen ved Vesterhavet, have bare tæer i standsandet, tegne en tegning, føre en samtale med en fremmed, eller en gammel vens kærlige erindringer om noget sjovt og dejligt vi har oplevet.
Eller det at have opmærksomhed på Solsortens fløjten eller humlebiernes brummen, og lytte til bladene fra et poppeltræ som rasler i vinden. 
Eller når jeg spiller musik, der får mig til at danse med mig selv, eller sammen med en jeg holder af. 
Eller når jeg nyder solen, der varmer min krop, eller det at gå en tur i min frokostpause…

Især kan jeg glemme det, hvis det ikke sker så tit, når det er længe siden sidst. 
Bare et par uger, så er det som om hverdagen tager over, og jeg glemmer hvor godt det er. 

Jeg kan også blive endnu bedre til at huske på, hvor meget jeg holder af mig og hvem jeg er, og hvor fantastisk dejligt det føles, når jeg er optaget af ting som føles glædes fyldt og tilfredsstillende… men jeg øver mig, og bliver bedre og bedre til det, fordi jeg har opmærksomhed på det. 
Jeg arbejder med min sjæleglædes muskel, så den bliver stærkere.

Hvorfor er jeg og mange af os rigtig gode til, ikke at huske og prioritere de ting vi elsker højest, det som får os til at have det rigtig godt med os selv?
Hvorfor er de ting helt åbenlyst ikke vores første prioritet?
Fordi, vi har lært at tro, at det er egoistisk at gøre ting bare fordi, ja bare fordi de gør os glade.

Det er den gode gamle, du er ikke noget i dig selv jantelov, samt at på de fleste arbejdspladser i dag, skal vi være på, fremme i skoene, skulle præstere og være produktive hele tiden. 
Så glemmer vi tit os selv, når vi har fri. At lave det vi elsker, og det som elsker os. Selvom det er kilden til at have det rigtig godt, og til et godt helbred - disse omsorgstimer og omsorgsdage.


Jeg sætter krydser i min kalender, dage hvor jeg bare skal være mig, hvor jeg skal noget dejligt eller ikke noget, alt efter hvad der giver mig lykkefølelser og glæde, samt nærvær.  

Men en lille advarsel, for når du først er begyndt, bliver du helt afhængig af det, og så behøver det ikke at komme i kalenderen mere, for det giver overskud af energi at gøre det, bare et kvarter eller en halv time på en hverdag, kan give meget, og meget mere end feks. at se tv 
- og du vil gen huske, at det er i nærværets små øjeblikke at hverdags magien og glæden findes.

onsdag den 29. marts 2017

Vores sjæle er verdensborgere

Jeg får lyst til i dag, at fortælle lidt om os som sjæle, som en anden slags kommentar til det medierne i dag går meget op i, nemlig den britiske udmeldelse af EU. 

Vi er her i livet for at lære og udvikle os.
Alle mennesker der er her på denne jordklode, har oplevet, som sjæle, at have forskellige nationaliteter, i forskellige liv! 
For her på jorden er muligheden helt unik for sjæle i forskellige liv, at lære og udvikle empati, kærlighed, samarbejde, og alle de andre evner og følelser der skal til, for at vi i fremtiden som beboere af denne klode kan leve et lykkeligt og fredeligt liv.
Det er det, vi arbejder os stille og roligt hen imod over tid, at blive og opleve os selv som verdensborger, på bedste vis, og det har vi jo mange meget forskellige meninger om, hvad det betyder! Så det vil tage tid, og det er som det skal være. 

Jeg har oplevet, når jeg hjælper andre med sjælerejser, at der kan være mange overraskelser i det. At en mand der i det her liv er glødende politisk fredsaktivist, har haft flere liv som general og befalingsmand i krige, samt et liv hvor han mistede alt pga. krig. Jeg har oplevet at en kvinde tidligere både har været jøde i et liv og nazist under 2.verdenskrig i et andet. 
Jeg har også hørt og læst fra andre, der er regressions terapeuter, og som arbejder med de samme emner som mig, at de oplever fuldstændigt det samme. 
At vi som sjæle udligner og oplever det, som vi har behov for. Så har vi tidligere gjort ”et folk” rigtig ondt, bliver vi selv en af dem i det ”folk”, i et senere liv. 

Da mine bedsteforældre var børn, var det en begivenhed at min bedstefar skulle fra Esbjerg og til København, i hele den lille by han boede i. Da jeg var barn, og jeg er også bedstemor, var det en meget stor begivenhed at tage over Atlanterhavet med fly til USA.
I weekenden var jeg i London, og det var en mindre rejse på et par timer hen til et folk, der nærmest er ligesom det folk, jeg selv bor iblandt, så det er blevet næsten en hverdags begivenhed – i hvert tilfælde noget vi kan vælge at gøre tit, og for mig er det endda billigere end at tage til Århus! Et folk vi endda har været i krig med, for ikke så mange hundrede år siden.

I dag er det heller ikke en stor begivenhed at rejse til Abu Dhabi, som en af mine døtre gør. Hvilket ville have været nærmest utænkeligt for bare 20 år siden. Det er et nå ja, skal du holde ferie der? Det er dog stadig en større begivenhed, at hun sammen med hendes kæreste har valgt at bo og arbejde der. Men det er mere på grund af, at det samfund De forende Emirater, det ved vi ikke så meget om, og derfor tror en hel masse, som nok ikke er hele sandheden om det land. Fordi de officielt har en anden religion end vores, og landet er så anderledes, i sprog, kultur, natur og dyreliv.

Men... stille og roligt udvides vores viden om alle de andre, og vi bevæger os hen imod at blive verdensborger og dermed også kunne tage ansvar for hele vores verden, hele jorden.
For det er jo det, der grundlæggende skal til, for at vi ud i fremtiden kan leve fredeligt og ansvarligt her på vores vidunderlige, smukke blå planet.  

Vi kommer jo igen og igen hertil.
Der er meget stor sandsynlighed for, at vi ( vores sjæle) bliver vores ”egne tipoldebørn”, at vi er her igen, når den generation vokser op.
Hvis alle var klar over det, er jeg sikker på, at mange flere ville tage mere ansvar, og nok også tænke sig om en ekstra gang allerede nu...

søndag den 7. februar 2016

Forårs Længsel

Hun kom mig i møde i eftermiddagens stille dagslys. Der er noget, jeg vil fortælle dig om, sagde hun. Henvendt til mig, da vi passerede hinanden på stien.
Forbavset stoppede jeg op og så på hende. Ja!.

”Nu er lyset blevet stærkere, så husk at nyde livet og nuet”.
”Se miraklerne der sker, når foråret og lyset indtager naturen, og vær med i det flow”.
”Gør ikke modstand, men forundrer dig over alle de små unikke solstråler, hvide og gule blomster, lysegrønne knopper og spæde grønne spirer”.
”Oplev blæsten der puster sig op, og danser rundt om buske, træer og hushjørner for at give plads til nyt”.
”Vær i kærlighed til dig selv, og lad sorg og andre tanker flyve med blæsten. Det er gammelt støv fra tidligere tider. Tak lige nu for det du har lært, følt, set og kom videre, ved at lukke lyset ind”.
”Husk, at ingen venskaber nogen side er slut, for de er i dit hjerte, og I vil altid mødes igen i andre tider”.
”Vær i tillid med hvad end der sker”.
”Det er mig februar med det hele”.

”Du kan ikke tvinge forandringer igennem, ligesom du heller ikke kan tvinge knopper til at springe ud, men du kan følge med lyset og med flowet. Tage del i det og forandringerne vil komme. Måske i andre farver end du har drømt om, men de er der”.
”Så åbn dit hjerte med tillid til og viden om, at alt vil ske, som du ønsker”.
”Bare du ikke stopper op i vrede, sorg, nedtrykthed, frustration eller angst. Se op, kig efter lyset, og det er lige her”. ”Måske imellem stammerne ude i skoven, eller som en då der springer afsted”.
”Følg flowet, tro på det, vid det! Så vil februar min måned, min tid, folde sig magisk ud og hviske om lysets komme”.

Hun nynnede: ”Dette er forventningernes tid, der sammen med spirerne i den mørke muld, sender beskeder afsted om kærlighed, skønhed og vidunderlige syn. Om fuld blomstring af naturens og dine inderste dybe drømme, som en livets skæbnedans. Den du og de andre er kommet lige hertil, for at udfolde og fortælle om”.
Hun dansede og lokkede: ”Følg med og alt vil komme til rette tid”.
”Nyd den stille forventnings glæde, fryd dig over de første solstråler, og de små grønne spirer der har besked med om, at tiden er forestående. Bare du følger med, og husker dig selv undervejs”.
”Så vil alt blive dig givet, for du er blevet klar til at modtage, når du ser op, og følger med mig”.
”Dans med mig! Grin, le, nyd og vær lige nu”!
”Kom med”, smilede smukke februar fyldt med små latterkluk.

Hun har lovning på forårets komme, og drømme i hendes store hår, der er fyldt med blomsterknopper i alle størrelser og grønne gren skud. Jeg ser også, at februar har et glimtende azurblåt, lyseblåt og mørkeblåt hav som en silkebluse og en bølgende barm med havets skumsprøjt. Omkring hendes liv blæser de forberedende vinde, der har håb om nye tider. Hendes store nederdel er i den lyseste grønne farve, og er vid med dybe bløde folder, der hvor alle drømmene og magien skjuler sig. For at komme frem, lige når det er tid, den bedste tid. Lige nu ser jeg erantis, vintergæk, lysegrønne skud og menneskelig vilje til forandring.

Hun siger. ”Ved du, at uden dig og alle andres skabningers forventninger og tillid, ville jeg ikke kunne folde mig ud!”
”Det er forventninger fra jer, der kan få krige til at stoppe, og giver de søgende, og dem der næsten intet har, håb og dermed nye muligheder?”
”Ved du, at når lyset når dine øjne, dit sind, og når du smiler, så kan jeg, og forventninger og ønsker folde sig ud, og du kan tage med på dit eventyr, derhen hvor du ønsker.”
”Når du så ønsker, og sender dine ønsker afsted på tillidens lyse bølger, vil du modtage. For da er du klar, og kan se stien derhen. Så er dine øjne og bevidsthed så klare, at du er i forventningens energier, og i nuets glæde, som åbner dine nye døre”.


Februars energi er ren forventning, tillid og væren, i det der er lige nu!

fredag den 3. januar 2014

Lav Nytårsfortsætter så de lykkedes!

Nyårsfortsætter -er vi gode til at lave, men de kan gøre os frustrerede og så daler energien. 
Vi tænker på alt det, vi vil ændre. 
Vi lover os selv, at det skal blive bedre og anderledes,og det handler tit om mere motion, bedre økonomi, sund mad osv.... 
Det er dog også tit sådan, at det ikke lykkedes at lave store omvæltninger i vores liv - for det handler om livsændringer - og ikke lige noget vi gør på et par uger, og det handler om at disse beslutninger skal tages, når vi er klar. 
Det er et godt tidspunkt at tage nye beslutninger her ved årsskiftet - men det skal jo ikke give frustrationer, så energien og humøret daler,og ændringerne ikke kommer.

Vi kan beslutte ændringer i vores liv når som helst på året, i dette nu og i dette og om en uge eller to måneder. 
Du har muligheden for at få et endnu bedre liv, som du ønsker dig.... hele tiden
Lad være med at lave lange lister over hvilke ændringer du ønsker og hvad der ikke er godt nok - koncentrer dig i stedet helt om: Hvad du ønsker for dig - så du vender energien til et rigtig positivt udgangspunkt, for det du ønsker som nytårsfortsæt og gør. 
Det skal ikke handle om hvad du mangler, eller hvad der er forkert i dit liv- 
men Hvad du ønsker
så bliver nytårsfortsætterne nemmere at holde og sjovere.  
Godt Nytår 2014!

fredag den 30. august 2013

Lever du for at dine drømme opfyldes?

Jeg arbejder med at mit liv bliver mere og mere glædes og lykke fyldt... hvad med dig?  
Symbolet for Hakuna Matata - "Der er ingen bekymringer."
En påmindelse om, at livet er kort, livet går videre,
og jeg vil ikke spilde så meget tid på at bekymre mig..
                                    Har du nogensinde haft en fornemmelse af, at du egentlig er bestemt til noget større og mere glædefyldt?                     At du har opholdt dig længe nok i skyggerne, i et liv der er max. ok, når det er bedst?  
Har du lyst til at følges med mig ind i din storhed, gå dybere med dine tanker, det du laver, og det du gør for dig selv ..... og ”shine”, at opleve at være i glæde det meste af tiden?

Jeg er nået der til, at jeg stiler mod, at mit liv er så fantastisk, nydelses og glædefyldt som muligt. 
I mange år har jeg været i mit lille selv - ubevidst og til dels bevidst, hvor jeg ikke syntes, jeg var værdig til et godt liv, havde mange undskyldninger også rigtig gode undskyldninger til ikke at gøre det jeg aller helst ville.
Det handler om at tude det og at så gøre det !
Nu hvor jeg lever for at mine drømme opfyldes, får jeg en masse energi af det -  det at turde tage chancen, også selvom der er risiko, og ingen garanti for 100% lykke med det samme..... da jeg også lige skulle finde ud af, hvad der så virkeligt gjorde mig lykkelig og glad. Så jeg har også taget chancer, hvor jeg opdagede, at det slet ikke var mig, eller at det blev jeg alt andet end glad af... men det har jo også gjort mig mere skarp på, hvad det så egentlig er, som jeg vil gå efter..., og jeg er nået dertil, at hellere gøre det, end ikke at gøre det. Når mit liv slutter på et tidspunkt, er det jo de chancer, jeg ikke tog i tide, jeg også vil huske....

Jeg ser nu efter i mit liv, hvor jeg kan vokse og bevæge mig videre, og hvad der egentlig holder mig tilbage, når jeg møder modstand. Jeg mærker også stadig modstanden mod at gøre eller være noget større, men husker nu, at når jeg har gjort det for nyligt, hvor godt det har føltes, i stedet for tidligere hvor jeg mistede modet, eller gjorde så der opstod situationer, så det alligevel ikke kunne lade sig gøre.

At gå ud i vores drømme, og ville glæde og lykke, kræver jo at vi kommer ud af vores komfort zone, at vi gør noget andet, end det de fleste af os plejer, og det vi kender, og en del af os ved, at vi kan ende med at føle os meget udsatte, blive synlige, mere sårbare og set. Det kan virke skræmmende og utrygt i første omgang. Men, men... næsten alle har en lyst til at være i glæden, at gå dybere i det vi tænker på og arbejder med, og har lyst bevidst eller ubevidst til  at ”stråle”.... Og mange af os har ladet os nøjes, og har måske inde i os selv, slået os til tåls med, at livet højst er ok..... istedet for at ville have et glædefyldt liv, og at gå efter et fantastisk godt liv, men holdt os tilbage ved det sikre.

Se, om det ikke er tid for dig ligesom for mig, til at lytte indad og finde modet, og begynde på at øve dig på "noget større", og blive mere synlig samtidig med at din glæde bliver mere synlig, måske også mere sårbar, men med sårbarhed vokser der også en styrke op inden i, og selvom du bliver set - vil du efter et stykke tid blive helt afhængig af at være i dit store selv, at ”shine”, at være i og arbejde med det der glæder dig, og som du har længtes efter.


Du kan starte i fritiden, jeg siger ikke at du i morgen skal kvitte jobbet, tage til Nordkap eller Berlin, eller hvad der nu er din drøm - ikke at det ikke kan gå godt at gøre det så hurtigt for nogen, men for de fleste af os, skal vi kunne følge med og vænne os til at vores drøm bare kan ske - for ellers laver vi automatisk selv øvre begrænsninger og problemer, så det ikke kan lade sig gøre- så gør det i dit tempo...MEN GØR DET!... 
og du vil føle en voksende glæde komme ind i dit liv, og få mere og mere energi.

fredag den 16. august 2013

Bevidsthed om at døden er en del af dit liv, vil give dig mere lykke!

Der er lavet en del undersøgelser om hvad døende og alvorligt syge, der er
bevidst om, at der kun er kort tid tilbage her i livet, tænker om deres liv!

De aller fleste tænker, at de gerne ville have gjort noget om og gjort det på en anden måde, og der er vigtig lære i det til alle os andre, der ikke er nået så langt endnu.

De døende ser tilbage på det, der ikke blev til noget, og det viser sig, at de fleste ikke har realiseret bare halvdelen af deres drømme på grund af valg, de har truffet eller ikke truffet . 
Mange ønsker meget, at de havde gjort nogle ting tidligere i deres liv og Ikke havde ventet med at leve deres drømme ud.
De ønsker, de havde udtrykt følelser noget mere, og de fortryder, at de slog de sig til tåls med at de aldrig blev de personer, de faktisk kunne være blevet.
De ærgrer sig over, at de ikke har fået talt nok med deres kæreste og børn
De har altid håbet, at der ville komme mere tid til at tale samme i hverdagen, om hvordan de hver især havde det.
De fortryder, hvis de har svigtet i familien, har brudt gode relationer eller er gået fejl af venner og familie.

Der er ikke nogen døende eller alvorligt syge der fortryder, at de har brugt meget tid sammen med deres venner og dem de holder af. Eller at de turde elske, prøvede at have det sjovt, spillede et instrument, dansede meget, dyrkede have, reparerede motorcykler eller lavede andet de holdt meget af..

Det der betyder noget når vi er døende er det nære vi har oplevet, og hvor mange drømme vi turde realisere, og det aller vigtigste er kærligheden og nærheden sammen med andre.

 Det er det der gør os lykkelige.......

fredag den 28. juni 2013

Er du din egen bedste ven?

Det betyder næsten alt, for om du får opfyldt dine ønsker og drømme, at du er det!

Jeg ved det godt, og oplever det selvfølgelig også, at der er de øjeblikke og dage, hvor jeg er stresset, træt og tingene overhovedet ikke lige spiller, som jeg vil have det, og havde forestillet mig.
Så har jeg en af de dage, hvor jeg er kommet ”forkert ud af sengen” -  trafikken laver prop, så jeg bare sidder i en halv time og kommer ingen vegne, eller jeg når ikke det, jeg havde tænkt mig at nå... 
Sådan nogle dage kender du nok også ;-) … 
Der hvor vi begynder at føle, at hele verden er imod os, og det er jo en meget stor og uforudsigelig modstand at stå op imod, så vi begynder at vente, at hvad som helst kan ske af ”dumme” ting... 
og hvad vi forventer får vi, skaber vi, tiltrækker vi…. 
Så er det meget vigtigt at stoppe op, og finde ud af om vi nu også er vores egen bedste ven… inden vi begynder at vende os mod os selv, gennem den måde vi taler til os selv på, og tænker om os selv....
Det er vigtigt at vi får brudt den negative spiral af tanker og handlinger vi ellers begynder på, om ikke andet så i 10 minutter, for at komme i en anden energi, og så bevidst tænke på noget dejligt, eller laver noget vi godt kan lide, i stedet for det vi ellers havde gang i.

Kender du det? Det at du har en negativ snak med dig selv?
Hvor dine tanker bare løber derud af, fra den ene negative selv fordømmende tanke til den næste, uden at du tænker bevidst over, hvad du har gang i. Tænk hvis det var din bedste ven der snakkede sådan til dig, så ville du forsvare dig. Men når vi gør det mod os selv, dømmer os selv -forsvarer vi ikke os selv. Vi tager det bare ind, og det bliver sandhed for os, i det nu hvor det sker, og det er ren gift for os og vores liv, at vi behandler os selv på den måde.... det gør os jo ikke til den bedste version af os selv den dag, eller meget vigtigt giver os mere energi... 
Vi ville aldrig sige sådan til vores bedste ven, da vi ved, at det vil få vennen endnu længere ned i humør og energi, og ikke gøre noget konstruktivt for ham, så han kan ændre den situation, han står i. 
Det her kan vi tit komme til at gøre mod os selv, når vi ikke er bevidste om, hvad vi gør.

Du skal stoppe med at sige noget til dig selv, som du ikke vil sige til din bedste ven. Når du opdager, at du snakker negativt til dig selv, så sig” ville jeg sige det til min bedste ven?”- eller hvordan ville jeg handler her? Så stop bevidst tankestrømmen, når den er negativ.

Eller skriv det du siger til dig selv ned og læs det - passer det?  Eller er det fordi du ikke lægger helt mærke til, hvad du egentlig går rundt og siger til dig selv af negative ord og beskyldninger, at det sker? 
Når du skriver det ned, kan du se hvor absurd og helt ude af proportioner det er, det du eventuelt bare tillader, at sige til dig selv.

Hold eventuelt en dag eller flere dages pause fra facebook, tv, eller glitrede blade med smukke mennesker der præsterer det mest umulige… og vær bare dig, taknemmelig for det du er. 
Vær opmærksom på dine tanker. 
Vær med dig selv - gør noget godt for dig selv. 
Tænk rare ting og vær omsorgsfuld for dig.  

Kan du være sammen med dig selv på en god, dejlig måde - kan andre også meget bedre være det. 

Den måde du taler til dig selv på, spejler den måde andre også taler til dig på.

Beslut hvordan du vil tale til dig selv, og hvordan du kan drage omsorg for dig - hvad der gør dig glad... og gør det. Skriv det eventuelt ned. 
Beslut at lave nogle fremtids glædes oplevelses dage, og sæt dato på. 
Arbejd på at være din egen bedste ven, og nyd selskabet med dig selv... og dit liv vil blive meget bedre, og meget mere vil lykkedes for dig
Grin med og af dig selv.
HUSK nu...Du fortjener det bedste, du kan give dig selv.


fredag den 24. maj 2013

"Fremtiden tilhører dem, der tror på skønheden i deres drømme."

                                                                                 - Eleanor Roosevelt
Jeg har en stor drøm                  Om at så mange som muligt får viden om: At døden ikke er slut. At der er så smukt og utroligt meget kærlighed ovre på den anden side af døden, og når vi siger farvel til hinanden, når en af os dør, så er det ikke et farvel for altid - men et på gensyn!

Jeg er en drømmer, en skaber lige som alle andre.                                    Så når vi - du og jeg deler vores drømme med andre starter vi en samskabelse af begivenheder.  Og når mere end én person begynder at tro på din og min drøm, sætter vi drømmen i bevægelse mod at blive virkelighed, og når 10 eller flere tænker drømmen går det stærkt. Uanset hvad vi fokuserer på vokser og udbygges. Så når mange mennesker tænker drømmen, så kan vi være sikker på, at resultatet er der.

Din og min drøm er startet som et  frø - som tanker, ønsker og viden med et formål. De frø skal plejes med positive tanker og fokus for at vokse. I starten er det vigtigt at overveje, hvem vi deler vores drømme med, så vores drømme lige som sarte småplanter vokser i et nærende miljø, hvor de trives. Vi passer og plejer disse planter, nipper visne blade af, og gøder jorden...  og så deler vi, planterne om i større potter, og sætter dem ud i solen, når tiden er inde.

Når du så deler med andre, er det du oplever og det der sker, hvad du føler inden i om dine tanker og drømme, det er det der bliver afspejlet tilbage til dig. Din eventuelle tvivl, usikkerhed og angst bliver reflekteret tilbage til dig af den anden person. Når det sker, så tag det som en mulighed for, at du kan justere din drøm eller gøre den stærkere inde i dig. Når du møder kritik, kan det også være, at du begynder at miste drømmen, tankerne og troen, og din småplante kan visne. Du vælger, du tager valget om hvordan du vil reagere på kritikken, om du og din drøm vil vokse af kritikken og du justere den, eller om du pakker sammen.

Så lad tankerne være i dit indre drivhus, og når stærke følelser af glæde og vished er der, så del dine tanker.                                                       Hvis du glemmer din drøm og andet bliver vigtigt, så vent og lad din drøm ligge, til den helt er væk, eller kommer stærkt igen.                                                                                     Det her handler ikke om tid! Hele denne proces kan tage minutter, dage eller år....for tiden findes kun lige her i livet, hverken i drømme, søvnen, døden eller andre steder.
Når du ved det og tror på din drøm, er det tid. Det er tid til at dele, og gøre det, når du ikke kan lade være.                                                                  Del dine store drømme med venner, coach og andre der inspirerer og nærer dig, og giver energi til dine drømme. Så er du i flow, og de rigtige mennesker og begivenheder dukker op i dit liv på det rigtige tidspunkt.

Drøm store smukke drømme.                                                                                     Plej dem og se om de er livskraftig inde i dig.                                                                 Del så drømmene med andre og resten af verden.                                                         Verden, alle vi andre - har brug for dine store drømme


"Alle vores drømme kan gå i opfyldelse, hvis vi har modet til at forfølge dem." -Walt Disney 

fredag den 15. marts 2013

Hvordan stoppe negative tanker...

billede: ginniesommer.dk
Når der er sket noget, du ikke ønsker, og du skal have en tankepause for at kunne handle på det, er det tit, det er mere end en oplevelse eller et problem, der er i dit liv. Det er som om negative ting trækker flere med sig - det handler jo om at være kommet i en negativ energi og tankestrøm.                           
Det kan være svært lige at se hvordan vi bryder en negativ tankestrøm og eventuelt en hel række af negative oplevelser, når vi f.eks. har mistet vores job, er blevet meget syge, skal skilles, har store problemer med en kæreste/ vores børn, eller ingen penge har. .. .. Så er det vigtigt for energien og hele situationen, at finde noget, der får dig til at føle dig godt tilpas lige nu... for at skifte fokus.

Har du lidt overskud, så tag næste step, og hav positivt fokus på det. Gør det, der er nødvendigt; gå til lægen, lav aftaler med kreditorer, gør noget rigtig godt for dig selv, tag en samtale med børnene, eller hvad det nu handler om
... og er du ikke parat til det, til at tage næste positive skridt,.. så lav noget andet, så du får det bedre, så du er i en anden energi.                              
Skal du ændre noget i dit liv, skal det ske i en anden energi, end den du var i, da du skabte det.
                                                                                       
Det er tit, når vi er i disse overgange i vores liv, at vi ikke har overskud til ret meget... så brug det lidt energi du har, og dine tanker på at gøre det godt for dig selv; Få sovet når du er træt, og spis god mad der nærer dig, når du er sulten. Se film du kan grine af, lyt til dejlig musik. 
Ryd op - så rydder du også op ubevidst i dit liv og gør noget fysisk samtidigt - Find noget, et eller andet, en grund til at du føler glæde lige nu, for det er vigtigt at føle dig glad eller føle dig godt tilpas for at kunne ændre en situation.  
At handle på situationen ved at ændre tanker det er også at tage ansvar. Ved at starte med at tage ansvar for os selv, før end vi kan løse alt muligt andet. Gå først tilbage til det der kalder på at blive løst af problemer, når du er i meget bedre humør og energi, og lad det ligge, som du alligevel ikke kan gøre noget ved nu.                                                                                      
Kan du gøre noget ved det lige nu? Ja, så gør det! Nej, så slip problemet her og nu! 

Når du tænker negativt og en tankerække hiver dig ned i energi, så stop op - det eneste denne tankespiral gør, er at hive dig ned så du bliver deprimeret, og evt. føler angst, den løser ingen ting overhovedet.                
Det er vildt, hvad vi kan skabe bare sådan ud af den blå luft også af angst, negative tanker og dårligt humør - ligesom vi kan skabe det modsatte.               
- Og er vi i vores tankestrøm blevet overbeviste om, at det negative scenarie vi har forestillet os også sker...Så er det tid til at stoppe lige nu! Da det du tænker, er en historie, som ikke behøver at ske, hvis du ikke ønsker det....                                                                                                                                                      
Sig til dig selv ”Det her er en historie... ønsker jeg den skal ske.. Nej ... så husk det er bare en historie!" Sig til dig selv:"Det her er bare en historie, som ikke er sket!" Og så tænker du måske:"Men, hvad nu hvis..." Sig igen:"Det her er bare en historie!" Tag hænderne op foran kroppen og slet historien ved at vifte med hænderne fra hjertet og ud, som om du vifter historien væk, som en "det er slut bevægelse", ligesom du afværger den historie at blive til noget. Det virker, at tænke/sige "Det er bare en historie" og gøre noget fysisk  samtidigt - det afbryder din tankestrøm.                                              

billede: ginniesommer.dk
Saml nogle dejlige oplevelser, eller drømme du har, som du kan glædes over og nemt tænke på, på en liste på din iphone, eller i din pung til brug som tankespirals-brydere i negative situationer. - Det kan også hjælpe, når du er stoppet op i din negative tankespiral, at hoppe helt fysisk ud af situationen, eller danse ud af situationen til god musik..og så gøre - tænke på noget andet bagefter  ;-) ... og så som en af mine sønner har sagt i sådanne overgange i vores liv. ”Husk mor, vi har hinanden, og vi lever også om 14 dage”....
.

lørdag den 2. marts 2013

Det er forår - oprydningens tid inde og ude


Luften er frisk og uden frost. Erantis, Vintergækker og Dortehaliljer myldrer frem. Knopperne vokser på træer og buske. Min græsplæne og brændnælder har lysegrønne skud. Jeg møder flere nu på min gåtur ved stranden end i de sidste par måneder. 
Det er ikke så varmt, men min lyst til at være ude i lyset og naturen, at komme ud og få ny energi, vinder over kulden. Jeg tørrer tøj ude, og trækker min cykel frem. Solen og lyset giver mig energi og lyst til oprydninger i mit hus, min have og inde i mig. Jeg hiver mine drømme frem for også at se på dem. 
Og det hele... foråret, oprydningen og fornyet syn på mine drømme er med til at gøre mig glad, og giver mig masser af energi.

Mine drømme gør, at jeg lige mærker en snert af angst og tvivl, energien suser ud af min krop, og det gør mig sårbar og giver plads for tvivlen, om det nu er det værd. Jeg giver jo slip på noget bl.a. tryghed, men jeg får en enorm stor glæde og energi af at arbejde med mine drømme og gå efter dem.                  
Jeg vælger at følge mine drømme med alle de op- og nedture det giver, mere end at dykke ned i bristede forventninger, fordi jeg ikke havde mod. Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at fortryde, hvis jeg ikke lever mine passioner ud, og i stedet lader tvivl og tryghed tage over. 

Så det er forår og tiden er til forandringer inde og ude, og god forandring begynder både hos mig og dig, i os selv, og der hvor vi bor!
Jeg ved at vejen til at få det, som jeg vil have det, hænger sammen med min villighed til at tage helt ansvar for mit liv og give slip på noget gammelt både ting, handlemønstre og overbevisninger. For først når vi slipper det gamle, er der plads til det nye inden i og udenom. 

Når jeg skal noget nyt, eller er i en forandring med mig selv  - og det er foråret jo med til at give mig fokus på, så arbejder jeg med de fysiske ting lige fra at vinduerne trænger til at blive pudset, til oprydning i haven og flytte rundt på møbler -  og henter her hjælp, til alt det nye der er på vej ind i mit liv. 
Jeg arbejder med det ydre, når det indre er svært lige at få på plads, og det virker altid. For når jeg ikke har klarhed, kan finde ud af, hvad jeg skal gøre, eller har svært ved at mærke mig selv, så hjælper det at slippe det gamle, ved at gøre rent, flytte om, smide ud, sy om og tænke nyt også rent praktisk.

Min far begyndte altid at rydde op i en eller anden skuffe, når han tumlede med noget, og især om foråret – og det forstod jeg ikke som barn. Min mor blev altid vildt vred over det, for hun ville have, at han hjalp med at rydde op i have, kælder eller andre store oprydninger - men det var hans måde at få orden indeni, det hjalp ham med at sætte tingene på plads, og få nye vinkler på de udfordringer livet gav ham. Sådan er vi forskellige.   

Jeg forstår ham i dag – ikke at jeg som det første straks begynder at rydde op i en skuffe – jeg tager de store linier først som udhus og hus. Men..... har jeg ikke lige energien til store projekter, så hjælper det også mig at tage fat i køkkenskabe og skuffer, og dermed finde de løsninger jeg leder efter, på de udfordringer jeg står med her og nu, og forårets lys er med til at sætte spot på rodet i skufferne, eller på mine vinduer og samtidigt inde i mig, på det som skal ”vaskes eller ryddes” væk. 
Så lander klarheden lige så stille, og de næste skridt jeg vil tage for at komme nærmere mine mål. De skridt kan jeg så støtte mig selv i, ved at indrette mit hus så energien nu bakker op om det, jeg ved, er den næst post jeg skal tage for at nå mine mål..... Så rodet indeni og omkring mig bliver  til ro, klarhed, optimisme, lethed, planer og glæde...... 
Vores omgivelser og bolig er på den måde et spejl på os selv og vores indre, og støtter os i vores drømme og planer  :-D

fredag den 22. februar 2013

Hvad Helvede er det?

Helvede er en tilstand, vi selv skaber ved vores tanker og handlinger, både før og efter døden. 

Helvede i livet, er at være i en stor udfordring som       - når vi ikke kan finde en løsning eller se hvad vi kan handle på, eller vi kan have mange smerter og være meget syge, vi kan have mistet en eller flere af vores kære endda på en voldsom eller hjerteskærende måde, vi kan være gået fallit og er blevet ruineret økonomisk, eller vores hus kan være brændt ned og vi har mistet alt hvad vi ejer, vores kæreste/ barn/ forældre kan have sagt at nu vil han/hun ikke se os mere......                                                                                                                                
At være i helvede er at have store udfordringer, som vi alle kommer mere eller mindre ud for her i livet, ingen slipper helt. Det er store kriser, som er med til at forme os, og hvor vi finder ud af, om vi selv har viden til at tackle disse situationer - vi ved det tit først, når vi står midt i det - eller om vejen videre frem er at vi skal (lære her at) bede om hjælp.
At være i en helvedes situation skal ingen af os føle skyld over. Vi er på den måde ikke bare selv uden om det, og skal selv rode os ud af det igen, da vi er skabere af det der sker!                                                                           En "helvedes situation" er noget vi har rodet os ud i, fordi der er en enorm læring i det - ” en masse gaver!”  Det er her vi skal bede om hjælp, og det er her at alle andre omkring begivenheden får den gave, at give hjælp og åbne deres hjerte, og også lære en hel masse om dem selv. For vi kommer alle i sådan situationer på en eller anden måde, og vi er her jo for at opleve os selv, finde ud af hvem vi er, leve det ud vi har besluttet dybt i vores sjæl at vi ønsker, og for at være en del af et fællesskab.

Jeg har ligesom mange andre oplevet en nærmest ubeskrivelig stor kærlighed og vild glæde i nærdøden, da jeg var ovre på den anden side af døden. Der er nogle få andre, der i deres nærdød har oplevet de uhyreligste ting og haft grumme mareridt. Det skal ikke straks give alle os andre mareridt og frygt overfor døden.                                                                                     For i døden ligesom i livet er det sådan, at det vi tænker og tror på, det tiltrækker vi - og det sker! I livet tager det tid for os at skabe det liv vi ønsker bevidst eller ubevidst, og vi har mulighed for at ændre vores tanker og handlinger undervejs. I døden er der bare ikke nogen betænkningstid - det sker med det samme, for der er vi ude af tid.                                                  Så kommer vi over på den anden side, og oplever et helvede - kan vi øjeblikkeligt komme fra det, ved at sige, ønske eller tænke at det her vil jeg ikke , hjælp mig! .... og det vil ske...

Oplever vi, når vi lige er døde, at være i en helvedes mareridtsagtig tilstand, er det noget vi skaber, via den angst vi har for døden, og vores egen tro på at der sker det værste, vi kan forestille os.                                               Så det bedste du kan gøre, for at opleve " en god død" er at arbejde med din angst for døden.

Nogen møder dog ”helvede” ovre på den anden side, ved at de kommer til at se, hvad det har gjort ved andre, de handlinger de har lavet i livet - og på den måde syntes og føler de, at det er et helvede - men det er ikke andre, der dømmer dem der, det er dem selv. Det er også der, at vi selv beslutter, hvad vi vil gøre anderledes, når vi får chancen for det i et andet liv. 

søndag den 3. februar 2013

At være medspiller og ikke en modspiller.


Nogen gange kommer mennesker ind i dit liv, og du ved med det samme, at der er en mening, med at de er der. De er der af en grund, de vil lære dig noget eller hjælpe dig, med at finde ud af hvem du er, eller hvem du ønsker at blive. Du ved ikke før end det sker, hvem de mennesker er, der bliver noget helt særligt for dig. Men måske allerede når du får øjenkontakt ved du, at det vil påvirke dit liv fremover.  Det kan være en ven, en kæreste, en nabo, en du møder på gaden eller på et kursus og i mange andre situationer.

Vi har alle oplevelser hvor vi føler at det er forfærdeligt, smertefuldt og enormt uretfærdigt, men bagefter og måske efter mange år indser vi, at uden disse udfordringer ville vi aldrig have opdaget vores egen store styrke eller set evner vi ellers ikke havde opdaget .Og som jeg tænker i de situationer, tit lang tid efter ” nu kunne jeg have sendt et takkebrev” - men jeg lader være, for det vil bare på den anden person virke uforståeligt eller ironisk.

Alt vi oplever sker af en grund. Jeg er sikker på at næsten intet sker tilfældigt både kærlighed og sygdom, tab af vigtige ting eller venskaber, ulykker, noget vi ikke fik gjort som vi fortryder, eller dejlige kærligheds fyldte øjeblikke og øjeblikke af mod og styrke. 
Alt sker, da vi har tiltrukket det.
Når jeg f.eks. indimellem har haft et arbejde, som jeg ikke har været vildt glad for, har jeg arbejdet med at vende situationen om, så jeg alligevel med glæde kunne komme ud af sengen om morgenen.                                       For hvad var lige grunden til, at jeg havde det arbejde? Brød på bordet, jeg kunne blive i min bolig, min børn trivedes og jeg havde råd til god mad og alt det, der ellers skal til et ok liv materielt i vores land. Samtidigt med at jeg arbejdede med at sætte mig mål og forberedte mig på hvordan jeg med tiden, kort eller lang, kom til at have at arbejde med det jeg virkeligt er god til, der hvor mine spidskompetancer er. Så tiden pludseligt blev som en uddannelses tid - som en tid hvor jeg gjorde mig parat til, at gøre det jeg helst ville. Og den forberedelsestid havde jeg jo kun mulighed for at få, ved at jeg havde det arbejde, som skulle give brød på bordet imens. Undervejs fandt jeg så også virkeligt ud af, hvad jeg ville helt konkret.

De mennesker du møder, der påvirker dit liv, og de succeser og nederlag du oplever, det er dem, der skaber, hvem du er. Negative erfaringer lærer os jo især noget... De oplevelser er de aller sværeste og ind imellem de vigtigste....Hvis nogen sårer dig, ignorere dig, lyver for dig  eller svigter dig ... så arbejd med at tilgive dem og slippe dem. At tilgive er ikke det samme som at acceptere det der er sket, men at give slip, få ro med det der er sket, og se hvilke gaver der er i den oplevelse - hvad det også har givet dig. Du har der lært om f.eks. tillid, om ærlighed, sandhed og kærlighed og hvad mangel på det gør ved dig og evt. andre.

Når jeg stadig oplever noget, jeg ikke ønsker eller syntes om, når jeg oplever stor modstand i mit liv. Så har jeg lært nu, at stille mig undrende op,  og sige til mig selv;
Hmm, har jeg skabt dette?!
Interessant!!
Hvorfor har jeg det?
Hvad skal jeg lære af det?
Hvad er det i mig, der har skabt det her?
Vil jeg mere af det? 
Hvad gør jeg nu? 
Hvad vil jeg?
Hvad ønsker jeg?
Hvad føler jeg!!!
For så ved jeg, hvad jeg står for endnu klarer fremover.
Når nogen elsker dig, så nyd det, tør det og elsk dem uden forbehold, især da de lærer dig at elske og åbne dit hjerte, for dejlige følelser og oplevelser du aldrig ville have set eller følt uden dem.

Vær i nuet,
nyd de enkelte øjeblikke og  hver oplevelse så meget du kan , for du kan aldrig opleve lige det her nu igen.                          
Vær taknemmelig lige så snart der er en mulighed,                                                    
Lyt, føl, se og elsk, find modet og gør det du ønsker for dig og dit liv. 

Skab, føl og lev dit liv bevidst.
Vær en medspiller med livet og ikke en modspiller.

fredag den 28. december 2012

Du kan nå det endnu....


Det kan nå`s endnu...

Her lige inden nytårsfortsætternes tid, giver jeg dig fortrydelsernes top fem for døende... 
det vil sige det de fleste døende fortryder...

- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at leve et liv tro mod mig selv, ikke det liv som andre forventede af mig.

- Jeg ville ønske, at jeg ikke havde arbejdet så hårdt.

- Jeg ville ønske, at jeg havde haft modet til at udtrykke mine følelser.

- Jeg ville ønske, at jeg havde holdt kontakten til mine venner.

- Jeg ville ønske, at jeg havde tilladt mig selv at være gladere.


Er der noget du skal have lavet om inden?

Hvad er dine ønsker?  <3