Hvad skal du i dag?

Udsætter du valg, du egentlig skal tage,
eller udsætter du at leve dine drømme ud til senere…

Så tænk på, hvad du ville tænke om dig selv, når dit liv slutter.
Om du vil tænke; hvor var det godt, at jeg ikke levede den drøm ud, eller hvor er det fint, at jeg ikke traf de valg?

Dem af os der er døende, gør alt hvad de kan, for at få så meget som muligt ud af hver dag de har.

 
De tænker tilbage på det, der ikke blev til noget, og det viser sig, at de fleste ikke har realiseret bare halvdelen af deres drømme på grund af valg, de især ikke har truffet. 

Mange døende ønsker meget, at de havde gjort nogle ting tidligere i deres liv, og ikke havde ventet med at leve deres drømme ud.
De ønsker også, at de havde udtrykt positive følelser meget mere, og de fortryder, at de ubevidst satte deres ønsker så lavt, at de aldrig blev de personer, de faktisk kunne være blevet. 

De døende fortryder tit, at de ikke har fået talt nok med deres kæreste og børn. De har tænkt, at der ville komme mere tid til det senere. 

De dødende fortryder også, hvis de har svigtet i familien, har vendt ryggen til, hvor de vidste de kunne hjælpe, har brudt gode relationer, eller er gået fejl af venner og familie.

Der er til gengæld, ikke nogen døende eller alvorligt syge der fortryder, at de har brugt meget tid sammen med deres venner og dem de holder af… 

eller at de turde elske, gjorde en masse for at have det sjovt, spillede et instrument, rejste ud i verden, dansede meget, dyrkede blomster og grøntsager, reparerede motorcykler, vævede smukke stoffer eller lavede andet, de holdt meget af… 

Det vi opdager, som døende er, at det er det nære, som vi har oplevet, der betyder mest, og om hvor mange af vores drømme vi turde realisere. Vi indser, at det vigtigste er kærligheden og nærheden sammen med andre.
Det er det, der gør os alle lykkelige både de levende midt i livet og de døende ...

Livsmål og Dødsangst.

Påsken som vi holder lige nu, handler i vores kultur om døden og genopstandelse. 

Vi skal jo også dø en dag. 

Vores død kan vi dog ikke planlægge i detaljer, ligesom vi heller ikke kan det med vores liv, vores fester eller ferier. Men vi kan planlægge dem i store træk både døden, livet, fester og ferier. 

Du kan blive så afklaret, så din dødsangst bliver meget lille –  og din kommende død og dermed dit liv vil af den grund blive meget mere glædes fyldt uden den underliggende angst, der ellers vil være. 

Det at have frygt, at frygte døden og tage afstand til den, tager meget af din ubevidste glædes energi.   

Jeg elsker livet, nu hvor jeg har oplevet, hvor forunderlig døden er fra en nærdød, jeg har haft.

Min nærdøds oplevelse gav mig nye tanker og mål for mit liv, og hvad der var vigtigt og ikke så vigtigt, og jeg slap min dødsangst.

Ikke at jeg vil dø nu, for der er så meget jeg ønsker at leve ud, men jeg ved, hvad jeg vil nu, samtidig med at jeg er blevet bevidst om, hvem jeg er både her i livet og i døden.

At være på den anden side af døden var for mig meget fredfyldt, og fyldt med glæde, oplevelser, samt grænseløs ubetinget kærlighed. Jeg ved nu, at døden er en helt fantastisk stor kærligheds oplevelse, og af den grund har jeg også taget livet til mig. 

For når det overhovedet er muligt, udsætter jeg ikke mere alt muligt, eller det jeg inderste inde ønsker at gøre. For jeg ved nu i krop og sind, at jeg er her på tid, og jeg ønsker så mange glædes fyldte timer og dage ud af livet, som jeg kan skabe.
Jeg har mødt den uendelige store kærlighed på den anden side af døden, og det gør, at jeg nu kan rumme kærligheden til mig selv og alle dem omkring mig. Jeg har sluppet mørke tanker og oplevelser fra min fortid, for de har været der af en årsag, som jeg nu kender. 

Før min nærdød, havde jeg lært, at livet var hårdt, at det var vejen frem i livet at holde fast og kæmpe hver dag, og at jeg ikke havde stor medindflydelse på min egen lykke. Jeg har over tid efter min nærdød, tilgivet mig selv og mange andre. Jeg har fået modet til at turde livet, via den viden jeg har om vores død og vores liv, og om hvordan jeg skaber min egen lykke.       

Jeg ved nu, at en af de store skridt vi kan tage, for at få det liv vi ønsker, er at få fred med vores egen død.    

                               

Hvordan du forholde dig til din egen og andres død - det har stor betydning for, hvordan du forholder dig til dit liv, og de muligheder du har.

Som vi har det med døden, har vi det med livet!

Døden findes, det ved alle.
Vi oplever især døden som en voldsom del af livet, når vi mister nære relationer, eller oplever livstruende alvorlig sygdom.
Døden er et vilkår for os alle sammen.
Men døden er slet ikke, det vi tror og ser.
Vores sjæl er stadig energifyldt og tilstede, når vores krop forgår, ved at vi dør.

Når vi har lært, at have et fredeligt forhold til døden, når vi har døden som bevidst vilkår i livet, og den viden om, at alt ikke slutter, når vi dør. Så gør det, at vi lever vores liv endnu mere og helt, og ikke venter til senere.
Liv og død hænger uløseligt sammen. Som vi har det med døden, har vi det også med livet. 

Vi kan ikke få døden til at forsvinde, ved at tale om det som jeg gør her, eller ved at tie om det, som de fleste gør.

Døden er en overgang til nogle andre dimensioner. Vi oplever ikke den daglige kontakt, med dem der er døde. Vi oplever det som et stort tab, og en stor sorg at miste elsked nær familie og venner. Fordi vi er så fysiske her i livet, at vi ikke oplever de andre dimensioner.
Det er selvfølgelig helt ok, at opleve sorg over at miste nogen, vi elsker. Det er fuldt menneskeligt, og næsten også et vilkår som menneske. Vi er jo fysiske mest, imens vi er her, og det skal vi ikke fornægte. Vi skal bare huske, at døden kan ikke tage dem fra os andet end fysisk, for ånd er evig. Sjælen er den del af os alle, der fortsætter for evigt.
Når vi dør forgår vores fysiske krop, den bliver energi forladt, og ændre sig fysisk og forgår, fordi vi har forladt vores krop med vores energi og sjæl. Alle dem vi har kendt, som er døde, er her stadig bare ikke fysisk. De er på andre sjæle planer.
Noget af os selv er også over på den anden side af døden, og er sammen med dem, vi er nærmest med hele tiden. For vi er altid, og vil altid være, bare ikke lige på det fysiske plan, her hvor vi er i tid.

Vi kan være bange for at dø, fordi vi ikke ved, eller kan huske, hvad der sker når vi dør, og hvor vi var, før vi kom ind i det her liv. Det kan ændre sig, ved at tale om det og ved f.eks at gennemgå en regression.
Vi kan også være bange for at dø, fordi vi ikke syntes, at vi er færdige med at være her. Det er et vilkår, og det gør, at vi skal huske, at leve livet så meget som muligt, imens vi er her. Nyde det ene nu efter det andet, og få det bedste ud af det liv vi har. Samt heller i dag end i morgen, få gjort det som vi brænder for, som vi ønsker at opleve. 

Så skal vi også være bedre til at sige ”pyt”, slutte fred indeni os selv, især med os selv og komme videre i livet, med det vi nu lærte, af det som fik os til at sige det ”lille ord”. At arbejde hen imod at tage livet alvorligt, samtidig med at have den ”pyt” lethed, til det vi oplever. Ligesom vi skal tage døden alvorlig, og samtidig have den lethed, at turde leve livet helt.

Jeg arbejder med dødsangst. Så du evt. ikke bliver ved med at være ”frosset fast” psykisk og fysisk, i det du har oplevet, efter at du har været syg, eller har oplevet at nære personer er døde, og har oplevet et voldsomt sygdoms forløb.
Som du har det med døden, smitter af på livet, og det kan ændres, så du tør meget mere af livet.

Forårs Længsel

Hun kom mig i møde i eftermiddagens stille dagslys. Der er noget, jeg vil fortælle dig om, sagde hun. Henvendt til mig, da vi passerede hinanden på stien.
Forbavset stoppede jeg op og så på hende. Ja!.

”Nu er lyset blevet stærkere, så husk at nyde livet og nuet”.
”Se miraklerne der sker, når foråret og lyset indtager naturen, og vær med i det flow”.
”Gør ikke modstand, men forundrer dig over alle de små unikke solstråler, hvide og gule blomster, lysegrønne knopper og spæde grønne spirer”.
”Oplev blæsten der puster sig op, og danser rundt om buske, træer og hushjørner for at give plads til nyt”.
”Vær i kærlighed til dig selv, og lad sorg og andre tanker flyve med blæsten. Det er gammelt støv fra tidligere tider. Tak lige nu for det du har lært, følt, set og kom videre, ved at lukke lyset ind”.
”Husk, at ingen venskaber nogen side er slut, for de er i dit hjerte, og I vil altid mødes igen i andre tider”.
”Vær i tillid med hvad end der sker”.
”Det er mig februar med det hele”.

”Du kan ikke tvinge forandringer igennem, ligesom du heller ikke kan tvinge knopper til at springe ud, men du kan følge med lyset og med flowet. Tage del i det og forandringerne vil komme. Måske i andre farver end du har drømt om, men de er der”.
”Så åbn dit hjerte med tillid til og viden om, at alt vil ske, som du ønsker”.
”Bare du ikke stopper op i vrede, sorg, nedtrykthed, frustration eller angst. Se op, kig efter lyset, og det er lige her”. ”Måske imellem stammerne ude i skoven, eller som en då der springer afsted”.
”Følg flowet, tro på det, vid det! Så vil februar min måned, min tid, folde sig magisk ud og hviske om lysets komme”.

Hun nynnede: ”Dette er forventningernes tid, der sammen med spirerne i den mørke muld, sender beskeder afsted om kærlighed, skønhed og vidunderlige syn. Om fuld blomstring af naturens og dine inderste dybe drømme, som en livets skæbnedans. Den du og de andre er kommet lige hertil, for at udfolde og fortælle om”.
Hun dansede og lokkede: ”Følg med og alt vil komme til rette tid”.
”Nyd den stille forventnings glæde, fryd dig over de første solstråler, og de små grønne spirer der har besked med om, at tiden er forestående. Bare du følger med, og husker dig selv undervejs”.
”Så vil alt blive dig givet, for du er blevet klar til at modtage, når du ser op, og følger med mig”.
”Dans med mig! Grin, le, nyd og vær lige nu”!
”Kom med”, smilede smukke februar fyldt med små latterkluk.

Hun har lovning på forårets komme, og drømme i hendes store hår, der er fyldt med blomsterknopper i alle størrelser og grønne gren skud. Jeg ser også, at februar har et glimtende azurblåt, lyseblåt og mørkeblåt hav som en silkebluse og en bølgende barm med havets skumsprøjt. Omkring hendes liv blæser de forberedende vinde, der har håb om nye tider. Hendes store nederdel er i den lyseste grønne farve, og er vid med dybe bløde folder, der hvor alle drømmene og magien skjuler sig. For at komme frem, lige når det er tid, den bedste tid. Lige nu ser jeg erantis, vintergæk, lysegrønne skud og menneskelig vilje til forandring.

Hun siger. ”Ved du, at uden dig og alle andres skabningers forventninger og tillid, ville jeg ikke kunne folde mig ud!”
”Det er forventninger fra jer, der kan få krige til at stoppe, og giver de søgende, og dem der næsten intet har, håb og dermed nye muligheder?”
”Ved du, at når lyset når dine øjne, dit sind, og når du smiler, så kan jeg, og forventninger og ønsker folde sig ud, og du kan tage med på dit eventyr, derhen hvor du ønsker.”
”Når du så ønsker, og sender dine ønsker afsted på tillidens lyse bølger, vil du modtage. For da er du klar, og kan se stien derhen. Så er dine øjne og bevidsthed så klare, at du er i forventningens energier, og i nuets glæde, som åbner dine nye døre”.

Februars energi er ren forventning, tillid og væren, i det der er lige nu!

Midsommer, hekse, bål - og en kort beretning.

Noget jeg altid tænker på ved midsommertid er sammenhængen imellem bål,

sommer og hekse, som i gammel tid ikke handlede om at fejre sommeren, de lyse nætter og glæden - men handlede om, at tidligere er mange især kvinder blevet brændt på bålet, da der fandtes meget uvidenhed om hvordan sygdomme opstod, eller hændelser kunne ske, uden at det egentlig var mystisk eller trolddom der var indblandet.

Bål afbrændinger er også blevet brugt til at slippe af med mennesker, man ville være foruden, som vidste for meget, som kunne skade nogen med indflydelse, sige noget der ikke skulle frem, eller man kunne lukke munden og indgyde angst og frygt i almindelige mennesker, ved at ingen vidste, om det blev dem næste gang, der blev forfulgt og dømt , hvis de gik op imod de bestående magthavere eller bestående meninger - så på den måde kunne man holde et ulmene oprør i skak, eller komme af med modstandere eller kritikere af systemet,  eller give kvinder med healene eller synske evner skylden for dødsfald, eller skjule noget man selv havde gjort, som man så kunne give dem skylden for.

Jeg har selv meget tydelige erindringer fra et tidligere liv, hvor jeg oplevet at blive brændt på bålet. Det er et eksempel ud af mange, på hvordan det gik til dengang, men selvfølgelig er den oplevelse helt tæt på mig, da jeg har oplevet det - og husker det.

Det var i Sverige i 1700tallet. 

Jeg blev forelsket i en præst i Dalerne i midt Sverige, og i 1776 blev vi gift. 

Jeg var smuk, vild, i pagt med naturen og kunne alt det med følelser, glæde, omsorg og healing, da jeg var opvokset ude i den frie natur. Han var opvokset i et meget missionsk hjem, hvor det handlede om fordømmelse, synd, pligt, fromhed og om at være meget lærd, og at man skal følge sin skæbnes tunge lod. Vi var hinandens modstykker, og blev tiltrukket af hinanden. Vi var lykkelige, unge, forelskede - så min mand og jeg selv glemte at tænke på, hvad andre tænkte. Jeg flyttede ved brylluppet til hans bysamfund, der hvor han senere blev præst, og vi havde mange gode år sammen, børneflokken voksede, og vi trivedes.

Sogneråds-formanden var også en magtfuld person i det samfund, men han havde ikke lige så meget magt som præsten, og det ville han gerne have. Jeg var præstekone og hjalp også til ved fødsler og dødsfald. Jeg havde evnerne til at heale, håndspålægge, og brugte dem og urter til at helbrede med. Jeg tænkte ikke på, at det kunne bruges imod mig, for jeg hjalp jo mange også sogneråds-formandens kone. 

Sogneråds-formanden og en anden mand advarede og truede mig voldsomt allerede ved en midsommerfest et par år før hekseprocessen kørte, så jeg blev angst og meget mere påpasselig, og mistede dermed min kraft og styrke. Andre end de to mænd ville også have mere magt og indflydelse, og en kvinde de kendte, ville gerne være med i sammensværgelsen, da hun var forelsket i min mand, og ville gerne være præstefrue og rydde mig af vejen, og fik de knækket mig, knækkede de jo også præsten min mand, så han ikke havde så meget magt og styrke i det samfund. 

De folk samlede vidner, og i løbet af et års tid havde de nok til at rejse en sag. Flere af dem var undervejs blevet helt overbevist om, at jeg var i ledtog med djævlen, og så kunne man kun blive renset af flammerne fra et bål. 

Min mand følte magtesløshed over den proces der var sat i gang, og vendte det mod mig via vrede, og det han som barn havde lært som synd og fordømmelse. 

Jeg blev advaret af kirkeorganisten og måtte planlægge at flygte pludseligt en nat: 

” Efter hemmeligt at have pakket det mest nødvendige, jeg kunne have med i en tøjbylt; lidt mad, lidt tøj, en broche jeg havde fået i kærlighedsgave af min mand, dengang vores ældste barn en datter blev født. Og nogle små ting jeg havde fået af mine mindre børn som kærlighedsgaver. Tørklædet jeg brugte som tøjbylt, var mit smukke bryllupstørklæde. 

Min største sorg var, at jeg ikke kunne sige farvel til mine børn. Jeg måtte opføre mig, som jeg plejede, muntert putte dem, og snakke om dagen i morgen, som om jeg var der, når de vågnede, og se ind i deres barneøjne, mens jeg tavs sagde farvel, og højt bad aftenbøn med dem, og sagde godnat. Bønnen den aften var mere dybtfølt, end den plejede, og tog også længere tid - øjeblikket var svært at slippe.  

Om natten startede jeg med at stå i mørket i mit og min mands soveværelse i månelysets skær og tage tavst afsked med hele mit voksenliv og samværet med min mand. Det var en meget tung og sorgfyldt afskedstime jeg der havde, hvor jeg derefter gik rundt til mine børns senge i mørket med en tændt kammerstage i hånden, og indprentede mig synet af deres sovende kroppe og ansigter, og en sidste gang puttede deres dyner omkring dem, og kyssede dem på panden, inden jeg stille gik ud af døren ud af det hus, jeg havde boet i, i 27 år. 

Der havde jeg elsket, grædt, leet, syet, sunget, danset, sørget, rådgivet, opdraget, lavet mad, passet hus og født 9 børn.

Efter nogen tid i skovene savnede jeg det at se børnene så meget, at jeg sneg mig tilbage for at se dem, og det lykkedes, og jeg løb ud i skovene igen- men det gjorde jeg senere en gang mere, og der blev jeg taget til fange. 

Processen gik for alvor i gang og jeg blev skilt fra min mand, og alle blev tvunget til at vidne imod mig, ellers var de jo i ledtog med mig, og så ville de også ende på bålet. 

Jeg blev tortureret, for at de kunne få mig til at bevidne, at jeg var i ledtog med djævlen. Det blev grusomt og voldeligt, hvor seks af de mest magtfulde og ledende mænd i byen forhørte, voldtog og overfaldt mig - der var dog grænser, for hvad de kunne udsætte mig for, for jeg skulle jo selv, kunne gå ud til bålet. 

De mænd fik mig dog ikke knækket, så jeg tilstod eller skrev under på, at jeg var i ledtog med djævlen, og at det jeg havde gjort, var at bruge mørkets magt og hekseri. Jeg ville hellere dø inden bålet, end give dem ret, for jeg skulle jo under alle omstændigheder dø.

Jeg var efter mange dages fangenskab iklædt beskidt og iturevet tøj. 

Jeg blev hentet og ført bagbunden hen til bålet, imens kirkeklokkerne ringede. Jeg blev bundet til en stige, imens den stor folkemængde hånede mig, og spyttede på mig. Derefter blev stigen væltet ind i brændestablen, hvorefter de tændte bålet. 

Det sidste jeg husker, er den store folkemængde der står rundt om bålet, og der var mange, som jeg også kendte, og de råbte skældsord imod mig, imens mine ben og min krop blev forbrændt. 

Det sidste smukke jeg så, var min elskede sø, der lå nær ved kirken, den blinkede i sollyset, den sø jeg elskede så højt. 

Det sidste jeg tænkte, følte og råbte var ”Gud, hvorfor har du af alle, også svigtet mig?”

Jeg har brugt en del energi og tid her i mit nuliv, på at tilgive mig selv, og især at tilgive alle dem der var med dengang i Sverige, og det er heldigvis sket, så jeg er fri, og dermed er de fri også.

En historie jeg har inde under huden, og som giver mig taknemmelighed og stor glæde over mit nuværende liv, samtidigt med at det giver dyb eftertanke hver sommer når vi har sct. Hans.

God sct. Hans aften - nyd aftenen og dem I har kær <3 

"Fremtiden tilhører dem, der tror på skønheden i deres drømme."

                                                                                 - Eleanor Roosevelt

Jeg har en stor drøm                  Om at så mange som muligt får viden om: At døden ikke er slut. At der er så smukt og utroligt meget kærlighed ovre på den anden side af døden, og når vi siger farvel til hinanden, når en af os dør, så er det ikke et farvel for altid - men et på gensyn!

Jeg er en drømmer, en skaber lige som alle andre.                                    Så når vi - du og jeg deler vores drømme med andre starter vi en samskabelse af begivenheder.  Og når mere end én person begynder at tro på din og min drøm, sætter vi drømmen i bevægelse mod at blive virkelighed, og når 10 eller flere tænker drømmen går det stærkt. Uanset hvad vi fokuserer på vokser og udbygges. Så når mange mennesker tænker drømmen, så kan vi være sikker på, at resultatet er der.

Din og min drøm er startet som et  frø - som tanker, ønsker og viden med et formål. De frø skal plejes med positive tanker og fokus for at vokse. I starten er det vigtigt at overveje, hvem vi deler vores drømme med, så vores drømme lige som sarte småplanter vokser i et nærende miljø, hvor de trives. Vi passer og plejer disse planter, nipper visne blade af, og gøder jorden...  og så deler vi, planterne om i større potter, og sætter dem ud i solen, når tiden er inde.

Når du så deler med andre, er det du oplever og det der sker, hvad du føler inden i om dine tanker og drømme, det er det der bliver afspejlet tilbage til dig. Din eventuelle tvivl, usikkerhed og angst bliver reflekteret tilbage til dig af den anden person. Når det sker, så tag det som en mulighed for, at du kan justere din drøm eller gøre den stærkere inde i dig. Når du møder kritik, kan det også være, at du begynder at miste drømmen, tankerne og troen, og din småplante kan visne. Du vælger, du tager valget om hvordan du vil reagere på kritikken, om du og din drøm vil vokse af kritikken og du justere den, eller om du pakker sammen.

Så lad tankerne være i dit indre drivhus, og når stærke følelser af glæde og vished er der, så del dine tanker.                                                       Hvis du glemmer din drøm og andet bliver vigtigt, så vent og lad din drøm ligge, til den helt er væk, eller kommer stærkt igen.                                                                                     Det her handler ikke om tid! Hele denne proces kan tage minutter, dage eller år....for tiden findes kun lige her i livet, hverken i drømme, søvnen, døden eller andre steder.

Når du ved det og tror på din drøm, er det tid. Det er tid til at dele, og gøre det, når du ikke kan lade være.                                                                  Del dine store drømme med venner, coach og andre der inspirerer og nærer dig, og giver energi til dine drømme. Så er du i flow, og de rigtige mennesker og begivenheder dukker op i dit liv på det rigtige tidspunkt.

Drøm store smukke drømme.                                                                                     Plej dem og se om de er livskraftig inde i dig.                                                                 Del så drømmene med andre og resten af verden.                                                         Verden, alle vi andre - har brug for dine store drømme

"Alle vores drømme kan gå i opfyldelse, hvis vi har modet til at forfølge dem." -Walt Disney 

Der er ingen fordømmelse, kun kærlig læring i døden!

Da jeg oplevede min nærdød, fortalte jeg ikke noget om det til læger eller sygeplejeske, efter at jeg var blevet genoplivet - men det er også 17 år siden, at det skete, og der tales heldigvis meget mere om nærdødsoplevelser i dag. 

Da jeg oplevede nærdød, vidste jeg ikke, at der var noget der hed det. 
Jeg var så overvældet over den store grænseløse og kærlighedsfulde oplevelse jeg havde været igennem, samtidigt med at jeg også var totalt overvældet, over at jeg havde været død, og var kommet tilbage til livet, så jeg havde svært ved at rumme det, og jeg fortalte ingen om mine oplevelser. 
Først lang tid efter skrev jeg alle oplevelserne fra min nærdødsoplevelse ned, og talte med nogle af mine nærmeste om det.

Hvor er det godt, at en læge begynder at være nysgerrig på, hvad der egentlig sker med de patienter, der er blevet genoplivet, og om de har oplevet noget på den anden side. 
Det kan blive en uvurderlig hjælp for den enkelte der kommer tilbage fra døden, at kunne fortælle om oplevelsen, og samtidigt blive taget alvorlig og troet på af en læge eller sygeplejerske. 
Samtidig med at det er en stor hjælp for alle andre, at få fortalt hvordan det er at være død, i forhold til at formindske dødsangst og få ro på med egen død. 
Det at få af vide igen og igen - at der er overhovedet ingen fordømmelse i døden - når vi dør -  over alle de valg vi har taget og handlinger vi har gjort i vores liv, nej, det er kun meget kærlig læring og en overvældende stor kærlighed og glæde, vi bliver mødt med i døden.

En læge fortæller her i denne film om hans iagttagelser og hvad han har fået fortalt ved at begynde at udspørge patienter der har været uden bevidsthed og som er blevet genoplivet,
om hvad de huskede og om de huskede noget.  Se her. http://youtu.be/ICdizzVY5h4

Hvordan stoppe negative tanker...

billede: ginniesommer.dk

Når der er sket noget, du ikke ønsker, og du skal have en tankepause for at kunne handle på det, er det tit, det er mere end en oplevelse eller et problem, der er i dit liv. Det er som om negative ting trækker flere med sig - det handler jo om at være kommet i en negativ energi og tankestrøm.                           

Det kan være svært lige at se hvordan vi bryder en negativ tankestrøm og eventuelt en hel række af negative oplevelser, når vi f.eks. har mistet vores job, er blevet meget syge, skal skilles, har store problemer med en kæreste/ vores børn, eller ingen penge har. .. .. Så er det vigtigt for energien og hele situationen, at finde noget, der får dig til at føle dig godt tilpas lige nu... for at skifte fokus.

Har du lidt overskud, så tag næste step, og hav positivt fokus på det. Gør det, der er nødvendigt; gå til lægen, lav aftaler med kreditorer, gør noget rigtig godt for dig selv, tag en samtale med børnene, eller hvad det nu handler om

... og er du ikke parat til det, til at tage næste positive skridt,.. så lav noget andet, så du får det bedre, så du er i en anden energi.                              
Skal du ændre noget i dit liv, skal det ske i en anden energi, end den du var i, da du skabte det.                                                                                       
Det er tit, når vi er i disse overgange i vores liv, at vi ikke har overskud til ret meget... så brug det lidt energi du har, og dine tanker på at gøre det godt for dig selv; Få sovet når du er træt, og spis god mad der nærer dig, når du er sulten. Se film du kan grine af, lyt til dejlig musik. Ryd op - så rydder du også op ubevidst i dit liv og gør noget fysisk samtidigt - Find noget, et eller andet, en grund til at du føler glæde lige nu, for det er vigtigt at føle dig glad eller føle dig godt tilpas for at kunne ændre en situation.  

At handle på situationen ved at ændre tanker det er også at tage ansvar. Ved at starte med at tage ansvar for os selv, før end vi kan løse alt muligt andet. Gå først tilbage til det der kalder på at blive løst af problemer, når du er i meget bedre humør og energi, og lad det ligge, som du alligevel ikke kan gøre noget ved nu.                                                                                      
Kan du gøre noget ved det lige nu? Ja, så gør det! Nej, så slip problemet her og nu! 

Når du tænker negativt og en tankerække hiver dig ned i energi, så stop op - det eneste denne tankespiral gør, er at hive dig ned så du bliver deprimeret, og evt. føler angst, den løser ingen ting overhovedet.                
Det er vildt, hvad vi kan skabe bare sådan ud af den blå luft også af angst, negative tanker og dårligt humør - ligesom vi kan skabe det modsatte.               
- Og er vi i vores tankestrøm blevet overbeviste om, at det negative scenarie vi har forestillet os også sker...Så er det tid til at stoppe lige nu! Da det du tænker, er en historie, som ikke behøver at ske, hvis du ikke ønsker det....                                                                                                                                                      
Sig til dig selv ”Det her er en historie... ønsker jeg den skal ske.. Nej ... så husk det er bare en historie!" Sig til dig selv:"Det her er bare en historie, som ikke er sket!" Og så tænker du måske:"Men, hvad nu hvis..." Sig igen:"Det her er bare en historie!" Tag hænderne op foran kroppen og slet historien ved at vifte med hænderne fra hjertet og ud, som om du vifter historien væk, som en "det er slut bevægelse", ligesom du afværger den historie at blive til noget. Det virker, at tænke/sige "Det er bare en historie" og gøre noget fysisk  samtidigt - det afbryder din tankestrøm.                                              

billede: ginniesommer.dk

Saml nogle dejlige oplevelser, eller drømme du har, som du kan glædes over og nemt tænke på, på en liste på din iphone, eller i din pung til brug som tankespirals-brydere i negative situationer. - Det kan også hjælpe, når du er stoppet op i din negative tankespiral, at hoppe helt fysisk ud af situationen, eller danse ud af situationen til god musik..og så gøre - tænke på noget andet bagefter  ;-) ... og så som en af mine sønner har sagt i sådanne overgange i vores liv. ”Husk mor, vi har hinanden, og vi lever også om 14 dage”....

.

Om Natten

Nogle gange om natten i mørket kommer følelserne fra dybe uhealede sår op.            

Tidligere kæmpede jeg mod og trængte disse følelser dybere ned, i håb om at jeg kunne begrave dem, og aldrig mærke dem igen.

Men følelser vender tilbage, når de ikke er healet, som en korkprop popper de op til overfladen, når jeg ser den anden vej                                                - og kommer de i nat, vil jeg lægge armene omkring min indre lille pige og holde hende kærligt tæt ind til mig.

Jeg ved, at hun nu er i sikkerhed her hos mig, og det fortæller jeg hende. 

Jeg ved, at jeg nu mestrer at tage ansvar for mit liv.  

Jeg forstår og rummer hendes smerte bedre end alle andre. 

Jeg ved, hun har lidt og at hun har lært at tro på skyld og skam, istedet for at alle gode ting er hendes fødsels ret.

Jeg forsikrer hende om, at sammen har vi redskaberne til at heale vores fortid, at her hos mig er der kærlighed, og at hun er helt rigtig, intet er forkert, ingen følelser er forkerte, og at hun er elsket.                                                     

Jeg vugger i månens lys mit indre barn i mine arme, imens jeg lader min og universets healende uendelige kærlighed strømme ind i hende ......og vi skaber stille en voksende glæde.

For hendes sår er mine, betroet mig af dem, der ikke kunne heale sig selv.....

Hvad Helvede er det?

Helvede er en tilstand, vi selv skaber ved vores tanker og handlinger, både før og efter døden. 

Helvede i livet, er at være i en stor udfordring som       - når vi ikke kan finde en løsning eller se hvad vi kan handle på, eller vi kan have mange smerter og være meget syge, vi kan have mistet en eller flere af vores kære endda på en voldsom eller hjerteskærende måde, vi kan være gået fallit og er blevet ruineret økonomisk, eller vores hus kan være brændt ned og vi har mistet alt hvad vi ejer, vores kæreste/ barn/ forældre kan have sagt at nu vil han/hun ikke se os mere......                                                                                                                                

At være i helvede er at have store udfordringer, som vi alle kommer mere eller mindre ud for her i livet, ingen slipper helt. Det er store kriser, som er med til at forme os, og hvor vi finder ud af, om vi selv har viden til at tackle disse situationer - vi ved det tit først, når vi står midt i det - eller om vejen videre frem er at vi skal (lære her at) bede om hjælp.

At være i en helvedes situation skal ingen af os føle skyld over. Vi er på den måde ikke bare selv uden om det, og skal selv rode os ud af det igen, da vi er skabere af det der sker!                                                                           En "helvedes situation" er noget vi har rodet os ud i, fordi der er en enorm læring i det - ” en masse gaver!”  Det er her vi skal bede om hjælp, og det er her at alle andre omkring begivenheden får den gave, at give hjælp og åbne deres hjerte, og også lære en hel masse om dem selv. For vi kommer alle i sådan situationer på en eller anden måde, og vi er her jo for at opleve os selv, finde ud af hvem vi er, leve det ud vi har besluttet dybt i vores sjæl at vi ønsker, og for at være en del af et fællesskab.

Jeg har ligesom mange andre oplevet en nærmest ubeskrivelig stor kærlighed og vild glæde i nærdøden, da jeg var ovre på den anden side af døden. Der er nogle få andre, der i deres nærdød har oplevet de uhyreligste ting og haft grumme mareridt. Det skal ikke straks give alle os andre mareridt og frygt overfor døden.                                                                                     For i døden ligesom i livet er det sådan, at det vi tænker og tror på, det tiltrækker vi - og det sker! I livet tager det tid for os at skabe det liv vi ønsker bevidst eller ubevidst, og vi har mulighed for at ændre vores tanker og handlinger undervejs. I døden er der bare ikke nogen betænkningstid - det sker med det samme, for der er vi ude af tid.                                                  Så kommer vi over på den anden side, og oplever et helvede - kan vi øjeblikkeligt komme fra det, ved at sige, ønske eller tænke at det her vil jeg ikke , hjælp mig! .... og det vil ske...

Oplever vi, når vi lige er døde, at være i en helvedes mareridtsagtig tilstand, er det noget vi skaber, via den angst vi har for døden, og vores egen tro på at der sker det værste, vi kan forestille os.                                               Så det bedste du kan gøre, for at opleve " en god død" er at arbejde med din angst for døden.

Nogen møder dog ”helvede” ovre på den anden side, ved at de kommer til at se, hvad det har gjort ved andre, de handlinger de har lavet i livet - og på den måde syntes og føler de, at det er et helvede - men det er ikke andre, der dømmer dem der, det er dem selv. Det er også der, at vi selv beslutter, hvad vi vil gøre anderledes, når vi får chancen for det i et andet liv. 

Lad dine drømme blive større end din frygt!

Vi kan ikke planlægge alt, hvad vi oplever i detaljer - heller ikke store begivenheder i vores liv - men vi kan planlægge de store linjer i vores rejser, i ferier og i en fest vi holder. Vi forventer her dejlige oplevelser og vi glæder os. Det er med til at skabe at vores ferier, rejser og fester bliver gode.                                          

Sådan kan vi også gøre med vores død. Ikke at du kan planlægge alt, hvad du vil komme til at opleve i detaljer ved din død, ligesom dine fester her i livet, som du jo også kun i de store træk planlægger – men du kan blive så afklaret, at du kan håndtere din død, så din dødsangst bliver meget lille –  og din kommende død og dit liv vil af den grund blive meget mere glædes fyldt uden den underliggende angst. Da det at have frygt, at frygte døden tager meget af vores ubevidste energi.                                                                                   

Jeg elsker livet, nu hvor jeg har oplevet, hvor forunderlig døden er fra en nærdødsoplevelse jeg have i 1996 .                                                                                                                           

Min nærdød gav mig helt nye tanker om, hvad der er vigtigt her i livet for mig. Jeg har helt sluppet min dødsangst ved den oplevelse,... ikke at jeg vil dø nu, for jeg ønsker at nå meget dejligt her i livet endnu, og er samtidigt blevet meget mere fokuseret, på hvad jeg vil, og bevidst om hvem jeg er efter min nærdød. Mit liv har af samme årsag ændret sig meget siden den oplevelse.   

At være ovre på den anden side af døden var for mig vidunderligt, fredfyldt, kærlighedsfyldt og grænseløst glædesfyldt.

Alligevel gik der lang tid, før end jeg tog min nærdødsoplevelse til mig og min viden om døden - da jeg ikke vidste, hvordan jeg lige i første omgang skulle tackle den oplevelse. Det var ikke noget, der fandtes dansk litteratur om, eller nogen snakkede om for 17 år siden.......og jeg skulle så meget rydde en masse angst, mindreværd og manglende tro på livet og mig selv ud, det skulle der ryddes op i først. Det gav min nærdødsoplevelse mig dog mod til at gøre, førend jeg var parat til at tage min nærdød og alle oplevelserne derfra til mig.

Nu hvor jeg har taget døden til mig og ved at det er en vildt fantastisk kærlighedsfyldt oplevelse - så kan jeg også tage mit liv til mig.                  Nu tør jeg livet og udsætter ikke mere alt muligt, eller det jeg inderste inde ønsker at gøre.                                                                                                       For jeg ved nu, at jeg er her på tid...... og jeg vil nu have så mange glædes og kærligheds fyldte timer og dage ud af det, som jeg kan få.                                           

Jeg ved jo nu, at den vidunderlige mega store kærlighed findes - fra min nærdød ....og denne kærlighed er også inde i mig.                                        

Jeg har fået ro med min død, og derfor har jeg fået ro med mit liv. Jeg har sluppet mange mørke tanker, og oplevelser i mit liv og min fortid, for de har været der af en årsag - og jeg har holdt fast i dem!  Jeg havde før min nærdød lært af livet, og mine omgivelser, at livet var hårdt, at det var vejen frem i livet at holde fast og kæmpe hver dag, og at jeg ikke havde stor medindflydelse på min egen lykke. Jeg har nu over tid, efter min nærdød tilgivet mig selv og mange andre. Jeg har fået modet og redskaberne til at turde livet, via den store viden jeg har fået om vores død, vores liv, og om hvordan jeg skaber min egen lykke.                                      

Jeg ved nu, at en af de store skridt vi kan tage, for at få det liv vi ønsker og få ro med det liv vi har, er at få fred med vores egen død.                                   

Hvordan du forholde dig til din egen og andres død - det har stor betydning for hvordan du forholder dig til dit liv, og hvordan dit liv kan blive.