Gagget gang og ny energi ;-)

Når du ikke orker mere, eller når problemerne er store...så..husk...du kan ikke løse problemerne på samme energiniveau som de er skabt i !                       ........og du skal have energi for at orke noget igen, især hvis det ikke er så spændende, det du er igang med....

Den hurtigste måde at løfte sig selv når energien eller humøret er væk, er ved at;

1. Gør noget fysisk – tage trapperne eller en tur på græsplænen rundt en gang eller to,.. ud i den friske luft.

...Eller god musik i ørerne - skru op og tag en dans eller en sang –  også på arbejdet med høretelefoner.... måske ikke lige sangen her :-D

Min helt egen favorit  efter dans og sang er at øve mig i gaggede gangarter... det hjælper :-)....Noget jeg startede på, da jeg for en del år siden var socialrådgiver i Skælskør, og det udviklede sig til at blive en sport for mig at lave en ny gagget gangart, når jeg gik forbi sekretæren, når hun stod og snakkede med borgere enten ved en skranke eller i telefon... det kan jeg grine af stadig ;-)

2. Var det ikke muligt at røre dig fysisk, eller du er for langt nede i humør, til at du kan rejse dig…så er det dine tanker, du skal ændre.... Og det hurtigste der kan ændre tankerne, er taknemmelighed.

Skrive en liste eller bare en hel masse ord efter hinanden, som handler om, hvad du er taknemmelig for…...                                                                     Også selvom du tænker ”jeg er ikke taknemmelig for noget”… jo… du har fået morgenmad i dag.... eller du fik noget at spise i går, solen skinner, eller alle de år du har bag dig... det sted du bor, din dyne, ting du holder af, dine børn, dine dyr, dine blomster, din kæreste, eller glæden over at du er kommet videre fra en ex kæreste                                                                           

Hvad som helst du kan finde, som du kan være bare lidt eller meget taknemmelig over.

....Skriv og tænk gerne mindst 10 minutter – så er energien allerede ændret…

 Er det ikke nok… så skriv noget mere …

Mærk energien , ....hold energien… eller kom op og rør dig fysisk nu... dans eller gagget gang ;-).

3. Det sidste er ...smil.... også selvom du ikke syntes, der er noget at smile af

– det hjælper alligevel ...om du vil det eller ej, for din krop mærker det....   smil til din mave, 

til din nedtrykthed, 

til dit ansigt, 

til den vanvittige situation du er midt i, 

til dine indre organer, 

dine ben, 

dit hår, 

din hund, 

dine fisk,  

til din indre surhed, 

din afdøde mormor, 

din vrede, 

din kvalme, 

dit kærlige jeg... 

Smil, om ikke andet så af det fjollede i den situation du er i lige nu… ;-)

....Og du har fået mere energi. 

Din energi er ændret så meget, ....at du kan lade tankerne om det problem du havde, ligge for i dag, og give dig selv en velfortjent pause fra det  

eller du finder andre måder at løse problemet på, 

ved at du har lavet denne ”energi bryder”

eller det er ikke så stort et problem mere.....

Med ønsket om en dejlig dag....  :-D

"Lev, så at du ønsker at leve igen!

"Lev, så at du ønsker at leve igen 
- det er din pligt 
For i alle tilfælde vil du komme til at leve igen !" 
-Freidrich Nietzsche

Er du din egen bedste ven?

Det betyder næsten alt, for om du får opfyldt dine ønsker og drømme, at du er det!

Jeg ved det godt, og oplever det selvfølgelig også, at der er de øjeblikke og dage, hvor jeg er stresset, træt og tingene overhovedet ikke lige spiller, som jeg vil have det, og havde forestillet mig.

Så har jeg en af de dage, hvor jeg er kommet ”forkert ud af sengen” -  trafikken laver prop, så jeg bare sidder i en halv time og kommer ingen vegne, eller jeg når ikke det, jeg havde tænkt mig at nå... 

Sådan nogle dage kender du nok også ;-) … 

Der hvor vi begynder at føle, at hele verden er imod os, og det er jo en meget stor og uforudsigelig modstand at stå op imod, så vi begynder at vente, at hvad som helst kan ske af ”dumme” ting... 

og hvad vi forventer får vi, skaber vi, tiltrækker vi…. 

Så er det meget vigtigt at stoppe op, og finde ud af om vi nu også er vores egen bedste ven… inden vi begynder at vende os mod os selv, gennem den måde vi taler til os selv på, og tænker om os selv....

Det er vigtigt at vi får brudt den negative spiral af tanker og handlinger vi ellers begynder på, om ikke andet så i 10 minutter, for at komme i en anden energi, og så bevidst tænke på noget dejligt, eller laver noget vi godt kan lide, i stedet for det vi ellers havde gang i.

Kender du det? Det at du har en negativ snak med dig selv?

Hvor dine tanker bare løber derud af, fra den ene negative selv fordømmende tanke til den næste, uden at du tænker bevidst over, hvad du har gang i. Tænk hvis det var din bedste ven der snakkede sådan til dig, så ville du forsvare dig. Men når vi gør det mod os selv, dømmer os selv -forsvarer vi ikke os selv. Vi tager det bare ind, og det bliver sandhed for os, i det nu hvor det sker, og det er ren gift for os og vores liv, at vi behandler os selv på den måde.... det gør os jo ikke til den bedste version af os selv den dag, eller meget vigtigt giver os mere energi... 

Vi ville aldrig sige sådan til vores bedste ven, da vi ved, at det vil få vennen endnu længere ned i humør og energi, og ikke gøre noget konstruktivt for ham, så han kan ændre den situation, han står i. 

Det her kan vi tit komme til at gøre mod os selv, når vi ikke er bevidste om, hvad vi gør.

Du skal stoppe med at sige noget til dig selv, som du ikke vil sige til din bedste ven. Når du opdager, at du snakker negativt til dig selv, så sig” ville jeg sige det til min bedste ven?”- eller hvordan ville jeg handler her? Så stop bevidst tankestrømmen, når den er negativ.

Eller skriv det du siger til dig selv ned og læs det - passer det?  Eller er det fordi du ikke lægger helt mærke til, hvad du egentlig går rundt og siger til dig selv af negative ord og beskyldninger, at det sker? 

Når du skriver det ned, kan du se hvor absurd og helt ude af proportioner det er, det du eventuelt bare tillader, at sige til dig selv.

Hold eventuelt en dag eller flere dages pause fra facebook, tv, eller glitrede blade med smukke mennesker der præsterer det mest umulige… og vær bare dig, taknemmelig for det du er. 

Vær opmærksom på dine tanker. 

Vær med dig selv - gør noget godt for dig selv. 

Tænk rare ting og vær omsorgsfuld for dig.  

Kan du være sammen med dig selv på en god, dejlig måde - kan andre også meget bedre være det. 

Den måde du taler til dig selv på, spejler den måde andre også taler til dig på.

Beslut hvordan du vil tale til dig selv, og hvordan du kan drage omsorg for dig - hvad der gør dig glad... og gør det. Skriv det eventuelt ned. 

Beslut at lave nogle fremtids glædes oplevelses dage, og sæt dato på. 

Arbejd på at være din egen bedste ven, og nyd selskabet med dig selv... og dit liv vil blive meget bedre, og meget mere vil lykkedes for dig

Grin med og af dig selv.

HUSK nu...Du fortjener det bedste, du kan give dig selv.

Midsommer, hekse, bål - og en kort beretning.

Noget jeg altid tænker på ved midsommertid er sammenhængen imellem bål,

sommer og hekse, som i gammel tid ikke handlede om at fejre sommeren, de lyse nætter og glæden - men handlede om, at tidligere er mange især kvinder blevet brændt på bålet, da der fandtes meget uvidenhed om hvordan sygdomme opstod, eller hændelser kunne ske, uden at det egentlig var mystisk eller trolddom der var indblandet.

Bål afbrændinger er også blevet brugt til at slippe af med mennesker, man ville være foruden, som vidste for meget, som kunne skade nogen med indflydelse, sige noget der ikke skulle frem, eller man kunne lukke munden og indgyde angst og frygt i almindelige mennesker, ved at ingen vidste, om det blev dem næste gang, der blev forfulgt og dømt , hvis de gik op imod de bestående magthavere eller bestående meninger - så på den måde kunne man holde et ulmene oprør i skak, eller komme af med modstandere eller kritikere af systemet,  eller give kvinder med healene eller synske evner skylden for dødsfald, eller skjule noget man selv havde gjort, som man så kunne give dem skylden for.

Jeg har selv meget tydelige erindringer fra et tidligere liv, hvor jeg oplevet at blive brændt på bålet. Det er et eksempel ud af mange, på hvordan det gik til dengang, men selvfølgelig er den oplevelse helt tæt på mig, da jeg har oplevet det - og husker det.

Det var i Sverige i 1700tallet. 

Jeg blev forelsket i en præst i Dalerne i midt Sverige, og i 1776 blev vi gift. 

Jeg var smuk, vild, i pagt med naturen og kunne alt det med følelser, glæde, omsorg og healing, da jeg var opvokset ude i den frie natur. Han var opvokset i et meget missionsk hjem, hvor det handlede om fordømmelse, synd, pligt, fromhed og om at være meget lærd, og at man skal følge sin skæbnes tunge lod. Vi var hinandens modstykker, og blev tiltrukket af hinanden. Vi var lykkelige, unge, forelskede - så min mand og jeg selv glemte at tænke på, hvad andre tænkte. Jeg flyttede ved brylluppet til hans bysamfund, der hvor han senere blev præst, og vi havde mange gode år sammen, børneflokken voksede, og vi trivedes.

Sogneråds-formanden var også en magtfuld person i det samfund, men han havde ikke lige så meget magt som præsten, og det ville han gerne have. Jeg var præstekone og hjalp også til ved fødsler og dødsfald. Jeg havde evnerne til at heale, håndspålægge, og brugte dem og urter til at helbrede med. Jeg tænkte ikke på, at det kunne bruges imod mig, for jeg hjalp jo mange også sogneråds-formandens kone. 

Sogneråds-formanden og en anden mand advarede og truede mig voldsomt allerede ved en midsommerfest et par år før hekseprocessen kørte, så jeg blev angst og meget mere påpasselig, og mistede dermed min kraft og styrke. Andre end de to mænd ville også have mere magt og indflydelse, og en kvinde de kendte, ville gerne være med i sammensværgelsen, da hun var forelsket i min mand, og ville gerne være præstefrue og rydde mig af vejen, og fik de knækket mig, knækkede de jo også præsten min mand, så han ikke havde så meget magt og styrke i det samfund. 

De folk samlede vidner, og i løbet af et års tid havde de nok til at rejse en sag. Flere af dem var undervejs blevet helt overbevist om, at jeg var i ledtog med djævlen, og så kunne man kun blive renset af flammerne fra et bål. 

Min mand følte magtesløshed over den proces der var sat i gang, og vendte det mod mig via vrede, og det han som barn havde lært som synd og fordømmelse. 

Jeg blev advaret af kirkeorganisten og måtte planlægge at flygte pludseligt en nat: 

” Efter hemmeligt at have pakket det mest nødvendige, jeg kunne have med i en tøjbylt; lidt mad, lidt tøj, en broche jeg havde fået i kærlighedsgave af min mand, dengang vores ældste barn en datter blev født. Og nogle små ting jeg havde fået af mine mindre børn som kærlighedsgaver. Tørklædet jeg brugte som tøjbylt, var mit smukke bryllupstørklæde. 

Min største sorg var, at jeg ikke kunne sige farvel til mine børn. Jeg måtte opføre mig, som jeg plejede, muntert putte dem, og snakke om dagen i morgen, som om jeg var der, når de vågnede, og se ind i deres barneøjne, mens jeg tavs sagde farvel, og højt bad aftenbøn med dem, og sagde godnat. Bønnen den aften var mere dybtfølt, end den plejede, og tog også længere tid - øjeblikket var svært at slippe.  

Om natten startede jeg med at stå i mørket i mit og min mands soveværelse i månelysets skær og tage tavst afsked med hele mit voksenliv og samværet med min mand. Det var en meget tung og sorgfyldt afskedstime jeg der havde, hvor jeg derefter gik rundt til mine børns senge i mørket med en tændt kammerstage i hånden, og indprentede mig synet af deres sovende kroppe og ansigter, og en sidste gang puttede deres dyner omkring dem, og kyssede dem på panden, inden jeg stille gik ud af døren ud af det hus, jeg havde boet i, i 27 år. 

Der havde jeg elsket, grædt, leet, syet, sunget, danset, sørget, rådgivet, opdraget, lavet mad, passet hus og født 9 børn.

Efter nogen tid i skovene savnede jeg det at se børnene så meget, at jeg sneg mig tilbage for at se dem, og det lykkedes, og jeg løb ud i skovene igen- men det gjorde jeg senere en gang mere, og der blev jeg taget til fange. 

Processen gik for alvor i gang og jeg blev skilt fra min mand, og alle blev tvunget til at vidne imod mig, ellers var de jo i ledtog med mig, og så ville de også ende på bålet. 

Jeg blev tortureret, for at de kunne få mig til at bevidne, at jeg var i ledtog med djævlen. Det blev grusomt og voldeligt, hvor seks af de mest magtfulde og ledende mænd i byen forhørte, voldtog og overfaldt mig - der var dog grænser, for hvad de kunne udsætte mig for, for jeg skulle jo selv, kunne gå ud til bålet. 

De mænd fik mig dog ikke knækket, så jeg tilstod eller skrev under på, at jeg var i ledtog med djævlen, og at det jeg havde gjort, var at bruge mørkets magt og hekseri. Jeg ville hellere dø inden bålet, end give dem ret, for jeg skulle jo under alle omstændigheder dø.

Jeg var efter mange dages fangenskab iklædt beskidt og iturevet tøj. 

Jeg blev hentet og ført bagbunden hen til bålet, imens kirkeklokkerne ringede. Jeg blev bundet til en stige, imens den stor folkemængde hånede mig, og spyttede på mig. Derefter blev stigen væltet ind i brændestablen, hvorefter de tændte bålet. 

Det sidste jeg husker, er den store folkemængde der står rundt om bålet, og der var mange, som jeg også kendte, og de råbte skældsord imod mig, imens mine ben og min krop blev forbrændt. 

Det sidste smukke jeg så, var min elskede sø, der lå nær ved kirken, den blinkede i sollyset, den sø jeg elskede så højt. 

Det sidste jeg tænkte, følte og råbte var ”Gud, hvorfor har du af alle, også svigtet mig?”

Jeg har brugt en del energi og tid her i mit nuliv, på at tilgive mig selv, og især at tilgive alle dem der var med dengang i Sverige, og det er heldigvis sket, så jeg er fri, og dermed er de fri også.

En historie jeg har inde under huden, og som giver mig taknemmelighed og stor glæde over mit nuværende liv, samtidigt med at det giver dyb eftertanke hver sommer når vi har sct. Hans.

God sct. Hans aften - nyd aftenen og dem I har kær <3 

Midsommer og lyse aftener

Jordbær, duftende hyldeblomster, vilde roser og lyse nætter 

- jeg elsker juni måned.

Jeg gør meget for at nyde sommerens fortryllende glæder, uanset hvor jeg ellers er med mit liv og hvilke aktuelle problemer jeg står midt i.

Selvom jeg så bliver 98 år, vil jeg helt sikkert også til den tid føle, at jeg har oplevet alt for få lyse sommeraftener, med friske nyplukkede jordbær og duft af vildroser og hyldeblomster. 

Jeg nyder det 

- husker at være lige her og mærke fortryllelsen… 

og om ikke andet, så gør jeg det så meget jeg kan, om det så bare bliver 10 minutter hver dag 

- og så gør det en enorm forskel på humør, mit helbred, måden jeg problem løser på og min energi.  :-D

Det er magisk at være i nuet - især på en smuk sommeraften ;-)

Kærlighed og alt der er..

Efter min nærdøds oplevelse, og da jeg husker virkeligt mange af mine tidligere liv. Har jeg tit tænkt og undret mig over
 -  at det med kærlighed tager lang tid og mange liv, at lære.

Jeg har været virkelig overrasket over, hvor meget tid og hvor mange liv jeg har brugt på ikke at elske. 
Hvor mange liv jeg har brugt til at lære det aller vigtigste i verden, som er Kærlighed... at elske mig selv, og alt der er...

Kærlighed det er alt, hvad der er positiv her i livet 
- alt som har omdrejning omkring at elske.... 
Glæden over at være i livet, og opdage at i hver dag jeg lever, er der glæde at finde. 
Taknemmelighed over alle der er i mit liv, og alt det jeg har.
Huske at lave det sjov jeg kan komme til. 
Bruge hver en chance til at slå en latter op alene og sammen med andre. 
Nyde alt det jeg kan komme til at nyde.
Drage kærlig omsorg for mig selv og andre. 
Tilgive og slippe fortiden hvor jeg kan. 
Tilgive og være kærlig ved mig selv
Fokusere på at lade alt være godt i nuet. 

Lad det være det bedste vi kan give - lad det være det vi har fokus på.

Husk at elsk så meget som du kan, og det er som det skal været <3 

Met someone before!

“Have you ever met someone for the first time,

 but in your heart you feel as if you’ve met them before?” 

― JoAnne Kenrick, 

"When A Mullo Loves A Woman"

Døden er en stor del af vores liv, ligemeget om vi er klar eller ej.

Det er 6 år siden at min mor døde, og jeg tænker tit på hende, hun var jo i min barndom en stor del af mit liv. Jeg har en del venner og familiemedlemmer der er døde, og for 1½ år siden mistede jeg et lille barnebarn, før end hendes liv var begyndt. Hun er et eksempel på, at døden også tit kommer, når vi ikke lige er klar til det.

Heldigvis blev der, da min mor døde tid til at være sammen, da jeg blev indlagt sammen med hende og vi fik enestue. Vi fik sagt farvel og healet mange usagte ord og sår vi havde imellem os i de dage, og dagen før hun døde, sagde hun, at hun elskede mig.... og det havde hun aldrig sagt før .... det healede det sidste imellem os.                                                                                                                                                        

Jeg er taknemmelig for, at vi nåede at få den tætte tid sammen. Vi var ikke så tætte ellers og mange ting delte vi ikke med hinanden i mit voksenliv. De oplevelser med min mor har givet mig plads til at tilgive og senere huske, at få sagt i tide de ord jeg gerne vil sige til andre. Mit lille barnebarn nåede jeg ikke at sige ord til, andet imens hun lå i hendes mors mave, eller nåede at se ind i hendes levende øjne - men hun huskede mig på ved hendes død - hvor dyrebar min egen tid og livet er, og at intet er givet på forhånd.

Det er vigtigt, at vi slipper skyld, over noget vi ikke har fået gjort, eller noget vi har sagt. Jeg har klienter og venner, der som voksne føler skyld overfor deres forældre, og føler skyld over, at de ikke kan ordne det og komme tæt på forældrene igen, og føler sig skyldige, eller tager dyb afstand fra deres forældres liv, at det ikke er der, hvor de mener, det skal være. . . eller kunne være. De føler sig skyldige over, at de ikke kan være sammen med forældrene uden at blive vrede, bitre, bange, eller drøne lige tilbage til at være” usikre børn”. Jeg har også klienter og venner der som forældre føler den samme skyld overfor deres børn, at børnene gør noget andet, end de har forventet, eller vil noget helt andet, og at de ikke har den kontakt, som de havde håbet på.       De føler alle skyld over, ikke at kunne overskue at løse situationerne, så de kan være sammen uden indeklemte følelser.                                                Hvad hvis vi ikke skal ordne det, eller ordne vores forældre, eller voksne børn? Hvad hvis vi bare skal elske dem, uden at redde dem, og kun hjælpe, når det føles godt?                                                                                     Hvad hvis vi kun skal elske hinanden, og give hinanden accept? Lytte og bare være, når vi er sammen uden at dømme. Når vi selv lader være med at dømme og bare er, smitter det af på de andre med tiden. Og så elske hinanden uden at blive trukket ind i hinandens dramaer - for det er jo den enkeltes eget drama, historier og smerte.                                                                              Når vi bevidst handler sådan, bliver det meget nemmere at være sammen på en kærlig berigende måde. Når vi tager 100% ansvar for os selv, og er kærlige overfor andre, der hvor de er.

Jeg sluttede fred med min mor og valgte at gøre det, så jeg havde det godt med hende, og kunne holde en god tale ved hendes kiste. Jeg havde healet min såret-hed over hendes manglende evne til at give mig, hvad jeg følte, jeg mest havde brug for, da jeg var barn. Nogle gange er forældre eller børn ikke i stand til, eller er der, hvor de kan elske den anden, som han/hun havde brug for at blive elsket.   

Det er vigtigt at tilgive og vide, at vi alle gør det bedste vi kan, ud for de forudsætninger vi hver især er i, både os selv, vores forældre og vores voksne børn.... og tilgivelse er ikke det samme som accept..                Hver dag er en gave.                                                                          Vent ikke med at fortælle en at du elsker ham eller hende. Hvis du stadig har en chance, tag den og skab fred med din fortid.                                      Lige det her nu er alt, hvad vi ved at vi har her i livet, og der vi kan handle. ....Døden er der jo en dag.

"I have more than enough time to do everything I want. Time expands for me." ♥

"Fremtiden tilhører dem, der tror på skønheden i deres drømme."

                                                                                 - Eleanor Roosevelt

Jeg har en stor drøm                  Om at så mange som muligt får viden om: At døden ikke er slut. At der er så smukt og utroligt meget kærlighed ovre på den anden side af døden, og når vi siger farvel til hinanden, når en af os dør, så er det ikke et farvel for altid - men et på gensyn!

Jeg er en drømmer, en skaber lige som alle andre.                                    Så når vi - du og jeg deler vores drømme med andre starter vi en samskabelse af begivenheder.  Og når mere end én person begynder at tro på din og min drøm, sætter vi drømmen i bevægelse mod at blive virkelighed, og når 10 eller flere tænker drømmen går det stærkt. Uanset hvad vi fokuserer på vokser og udbygges. Så når mange mennesker tænker drømmen, så kan vi være sikker på, at resultatet er der.

Din og min drøm er startet som et  frø - som tanker, ønsker og viden med et formål. De frø skal plejes med positive tanker og fokus for at vokse. I starten er det vigtigt at overveje, hvem vi deler vores drømme med, så vores drømme lige som sarte småplanter vokser i et nærende miljø, hvor de trives. Vi passer og plejer disse planter, nipper visne blade af, og gøder jorden...  og så deler vi, planterne om i større potter, og sætter dem ud i solen, når tiden er inde.

Når du så deler med andre, er det du oplever og det der sker, hvad du føler inden i om dine tanker og drømme, det er det der bliver afspejlet tilbage til dig. Din eventuelle tvivl, usikkerhed og angst bliver reflekteret tilbage til dig af den anden person. Når det sker, så tag det som en mulighed for, at du kan justere din drøm eller gøre den stærkere inde i dig. Når du møder kritik, kan det også være, at du begynder at miste drømmen, tankerne og troen, og din småplante kan visne. Du vælger, du tager valget om hvordan du vil reagere på kritikken, om du og din drøm vil vokse af kritikken og du justere den, eller om du pakker sammen.

Så lad tankerne være i dit indre drivhus, og når stærke følelser af glæde og vished er der, så del dine tanker.                                                       Hvis du glemmer din drøm og andet bliver vigtigt, så vent og lad din drøm ligge, til den helt er væk, eller kommer stærkt igen.                                                                                     Det her handler ikke om tid! Hele denne proces kan tage minutter, dage eller år....for tiden findes kun lige her i livet, hverken i drømme, søvnen, døden eller andre steder.

Når du ved det og tror på din drøm, er det tid. Det er tid til at dele, og gøre det, når du ikke kan lade være.                                                                  Del dine store drømme med venner, coach og andre der inspirerer og nærer dig, og giver energi til dine drømme. Så er du i flow, og de rigtige mennesker og begivenheder dukker op i dit liv på det rigtige tidspunkt.

Drøm store smukke drømme.                                                                                     Plej dem og se om de er livskraftig inde i dig.                                                                 Del så drømmene med andre og resten af verden.                                                         Verden, alle vi andre - har brug for dine store drømme

"Alle vores drømme kan gå i opfyldelse, hvis vi har modet til at forfølge dem." -Walt Disney 

Der er ingen fordømmelse, kun kærlig læring i døden!

Da jeg oplevede min nærdød, fortalte jeg ikke noget om det til læger eller sygeplejeske, efter at jeg var blevet genoplivet - men det er også 17 år siden, at det skete, og der tales heldigvis meget mere om nærdødsoplevelser i dag. 

Da jeg oplevede nærdød, vidste jeg ikke, at der var noget der hed det. 
Jeg var så overvældet over den store grænseløse og kærlighedsfulde oplevelse jeg havde været igennem, samtidigt med at jeg også var totalt overvældet, over at jeg havde været død, og var kommet tilbage til livet, så jeg havde svært ved at rumme det, og jeg fortalte ingen om mine oplevelser. 
Først lang tid efter skrev jeg alle oplevelserne fra min nærdødsoplevelse ned, og talte med nogle af mine nærmeste om det.

Hvor er det godt, at en læge begynder at være nysgerrig på, hvad der egentlig sker med de patienter, der er blevet genoplivet, og om de har oplevet noget på den anden side. 
Det kan blive en uvurderlig hjælp for den enkelte der kommer tilbage fra døden, at kunne fortælle om oplevelsen, og samtidigt blive taget alvorlig og troet på af en læge eller sygeplejerske. 
Samtidig med at det er en stor hjælp for alle andre, at få fortalt hvordan det er at være død, i forhold til at formindske dødsangst og få ro på med egen død. 
Det at få af vide igen og igen - at der er overhovedet ingen fordømmelse i døden - når vi dør -  over alle de valg vi har taget og handlinger vi har gjort i vores liv, nej, det er kun meget kærlig læring og en overvældende stor kærlighed og glæde, vi bliver mødt med i døden.

En læge fortæller her i denne film om hans iagttagelser og hvad han har fået fortalt ved at begynde at udspørge patienter der har været uden bevidsthed og som er blevet genoplivet,
om hvad de huskede og om de huskede noget.  Se her. http://youtu.be/ICdizzVY5h4

Blinde kan se i nærdød og regression

Tilføj billedtekst

Jeg har oplevet at en mand der var blind - huskede flere tidligere liv under en regression hos mig, ... og i et af livene så han hvad der skete. Han huskede at han i et andet liv kunne se og han så det og kunne beskrive det.

Her er det en Blind kvinde der er seende i hendes nærdødsoplevelse 
Se se filmen her: http://youtu.be/5cBLoUNv85A

Kærlighed er alt hvad der er

Kærlighed er alt hvad der er 
og den stærkeste følelse og oplevelse i døden, 
Hvad jeg også selv oplevede ovre på den anden side i min egen nærdød
Kærlighed var overalt og den aller stærkest oplevelse og følelse i døden
her Dr. Moody: Even in Death, Love is All There Is
se indlægget her på youtube:
http://youtu.be/_A4tEXF27yk