Er du din egen bedste ven?

Det betyder næsten alt, for om du får opfyldt dine ønsker og drømme, at du er det!

Jeg ved det godt, og oplever det selvfølgelig også, at der er de øjeblikke og dage, hvor jeg er stresset, træt og tingene overhovedet ikke lige spiller, som jeg vil have det, og havde forestillet mig.

Så har jeg en af de dage, hvor jeg er kommet ”forkert ud af sengen” -  trafikken laver prop, så jeg bare sidder i en halv time og kommer ingen vegne, eller jeg når ikke det, jeg havde tænkt mig at nå... 

Sådan nogle dage kender du nok også ;-) … 

Der hvor vi begynder at føle, at hele verden er imod os, og det er jo en meget stor og uforudsigelig modstand at stå op imod, så vi begynder at vente, at hvad som helst kan ske af ”dumme” ting... 

og hvad vi forventer får vi, skaber vi, tiltrækker vi…. 

Så er det meget vigtigt at stoppe op, og finde ud af om vi nu også er vores egen bedste ven… inden vi begynder at vende os mod os selv, gennem den måde vi taler til os selv på, og tænker om os selv....

Det er vigtigt at vi får brudt den negative spiral af tanker og handlinger vi ellers begynder på, om ikke andet så i 10 minutter, for at komme i en anden energi, og så bevidst tænke på noget dejligt, eller laver noget vi godt kan lide, i stedet for det vi ellers havde gang i.

Kender du det? Det at du har en negativ snak med dig selv?

Hvor dine tanker bare løber derud af, fra den ene negative selv fordømmende tanke til den næste, uden at du tænker bevidst over, hvad du har gang i. Tænk hvis det var din bedste ven der snakkede sådan til dig, så ville du forsvare dig. Men når vi gør det mod os selv, dømmer os selv -forsvarer vi ikke os selv. Vi tager det bare ind, og det bliver sandhed for os, i det nu hvor det sker, og det er ren gift for os og vores liv, at vi behandler os selv på den måde.... det gør os jo ikke til den bedste version af os selv den dag, eller meget vigtigt giver os mere energi... 

Vi ville aldrig sige sådan til vores bedste ven, da vi ved, at det vil få vennen endnu længere ned i humør og energi, og ikke gøre noget konstruktivt for ham, så han kan ændre den situation, han står i. 

Det her kan vi tit komme til at gøre mod os selv, når vi ikke er bevidste om, hvad vi gør.

Du skal stoppe med at sige noget til dig selv, som du ikke vil sige til din bedste ven. Når du opdager, at du snakker negativt til dig selv, så sig” ville jeg sige det til min bedste ven?”- eller hvordan ville jeg handler her? Så stop bevidst tankestrømmen, når den er negativ.

Eller skriv det du siger til dig selv ned og læs det - passer det?  Eller er det fordi du ikke lægger helt mærke til, hvad du egentlig går rundt og siger til dig selv af negative ord og beskyldninger, at det sker? 

Når du skriver det ned, kan du se hvor absurd og helt ude af proportioner det er, det du eventuelt bare tillader, at sige til dig selv.

Hold eventuelt en dag eller flere dages pause fra facebook, tv, eller glitrede blade med smukke mennesker der præsterer det mest umulige… og vær bare dig, taknemmelig for det du er. 

Vær opmærksom på dine tanker. 

Vær med dig selv - gør noget godt for dig selv. 

Tænk rare ting og vær omsorgsfuld for dig.  

Kan du være sammen med dig selv på en god, dejlig måde - kan andre også meget bedre være det. 

Den måde du taler til dig selv på, spejler den måde andre også taler til dig på.

Beslut hvordan du vil tale til dig selv, og hvordan du kan drage omsorg for dig - hvad der gør dig glad... og gør det. Skriv det eventuelt ned. 

Beslut at lave nogle fremtids glædes oplevelses dage, og sæt dato på. 

Arbejd på at være din egen bedste ven, og nyd selskabet med dig selv... og dit liv vil blive meget bedre, og meget mere vil lykkedes for dig

Grin med og af dig selv.

HUSK nu...Du fortjener det bedste, du kan give dig selv.

Midsommer, hekse, bål - og en kort beretning.

Noget jeg altid tænker på ved midsommertid er sammenhængen imellem bål,

sommer og hekse, som i gammel tid ikke handlede om at fejre sommeren, de lyse nætter og glæden - men handlede om, at tidligere er mange især kvinder blevet brændt på bålet, da der fandtes meget uvidenhed om hvordan sygdomme opstod, eller hændelser kunne ske, uden at det egentlig var mystisk eller trolddom der var indblandet.

Bål afbrændinger er også blevet brugt til at slippe af med mennesker, man ville være foruden, som vidste for meget, som kunne skade nogen med indflydelse, sige noget der ikke skulle frem, eller man kunne lukke munden og indgyde angst og frygt i almindelige mennesker, ved at ingen vidste, om det blev dem næste gang, der blev forfulgt og dømt , hvis de gik op imod de bestående magthavere eller bestående meninger - så på den måde kunne man holde et ulmene oprør i skak, eller komme af med modstandere eller kritikere af systemet,  eller give kvinder med healene eller synske evner skylden for dødsfald, eller skjule noget man selv havde gjort, som man så kunne give dem skylden for.

Jeg har selv meget tydelige erindringer fra et tidligere liv, hvor jeg oplevet at blive brændt på bålet. Det er et eksempel ud af mange, på hvordan det gik til dengang, men selvfølgelig er den oplevelse helt tæt på mig, da jeg har oplevet det - og husker det.

Det var i Sverige i 1700tallet. 

Jeg blev forelsket i en præst i Dalerne i midt Sverige, og i 1776 blev vi gift. 

Jeg var smuk, vild, i pagt med naturen og kunne alt det med følelser, glæde, omsorg og healing, da jeg var opvokset ude i den frie natur. Han var opvokset i et meget missionsk hjem, hvor det handlede om fordømmelse, synd, pligt, fromhed og om at være meget lærd, og at man skal følge sin skæbnes tunge lod. Vi var hinandens modstykker, og blev tiltrukket af hinanden. Vi var lykkelige, unge, forelskede - så min mand og jeg selv glemte at tænke på, hvad andre tænkte. Jeg flyttede ved brylluppet til hans bysamfund, der hvor han senere blev præst, og vi havde mange gode år sammen, børneflokken voksede, og vi trivedes.

Sogneråds-formanden var også en magtfuld person i det samfund, men han havde ikke lige så meget magt som præsten, og det ville han gerne have. Jeg var præstekone og hjalp også til ved fødsler og dødsfald. Jeg havde evnerne til at heale, håndspålægge, og brugte dem og urter til at helbrede med. Jeg tænkte ikke på, at det kunne bruges imod mig, for jeg hjalp jo mange også sogneråds-formandens kone. 

Sogneråds-formanden og en anden mand advarede og truede mig voldsomt allerede ved en midsommerfest et par år før hekseprocessen kørte, så jeg blev angst og meget mere påpasselig, og mistede dermed min kraft og styrke. Andre end de to mænd ville også have mere magt og indflydelse, og en kvinde de kendte, ville gerne være med i sammensværgelsen, da hun var forelsket i min mand, og ville gerne være præstefrue og rydde mig af vejen, og fik de knækket mig, knækkede de jo også præsten min mand, så han ikke havde så meget magt og styrke i det samfund. 

De folk samlede vidner, og i løbet af et års tid havde de nok til at rejse en sag. Flere af dem var undervejs blevet helt overbevist om, at jeg var i ledtog med djævlen, og så kunne man kun blive renset af flammerne fra et bål. 

Min mand følte magtesløshed over den proces der var sat i gang, og vendte det mod mig via vrede, og det han som barn havde lært som synd og fordømmelse. 

Jeg blev advaret af kirkeorganisten og måtte planlægge at flygte pludseligt en nat: 

” Efter hemmeligt at have pakket det mest nødvendige, jeg kunne have med i en tøjbylt; lidt mad, lidt tøj, en broche jeg havde fået i kærlighedsgave af min mand, dengang vores ældste barn en datter blev født. Og nogle små ting jeg havde fået af mine mindre børn som kærlighedsgaver. Tørklædet jeg brugte som tøjbylt, var mit smukke bryllupstørklæde. 

Min største sorg var, at jeg ikke kunne sige farvel til mine børn. Jeg måtte opføre mig, som jeg plejede, muntert putte dem, og snakke om dagen i morgen, som om jeg var der, når de vågnede, og se ind i deres barneøjne, mens jeg tavs sagde farvel, og højt bad aftenbøn med dem, og sagde godnat. Bønnen den aften var mere dybtfølt, end den plejede, og tog også længere tid - øjeblikket var svært at slippe.  

Om natten startede jeg med at stå i mørket i mit og min mands soveværelse i månelysets skær og tage tavst afsked med hele mit voksenliv og samværet med min mand. Det var en meget tung og sorgfyldt afskedstime jeg der havde, hvor jeg derefter gik rundt til mine børns senge i mørket med en tændt kammerstage i hånden, og indprentede mig synet af deres sovende kroppe og ansigter, og en sidste gang puttede deres dyner omkring dem, og kyssede dem på panden, inden jeg stille gik ud af døren ud af det hus, jeg havde boet i, i 27 år. 

Der havde jeg elsket, grædt, leet, syet, sunget, danset, sørget, rådgivet, opdraget, lavet mad, passet hus og født 9 børn.

Efter nogen tid i skovene savnede jeg det at se børnene så meget, at jeg sneg mig tilbage for at se dem, og det lykkedes, og jeg løb ud i skovene igen- men det gjorde jeg senere en gang mere, og der blev jeg taget til fange. 

Processen gik for alvor i gang og jeg blev skilt fra min mand, og alle blev tvunget til at vidne imod mig, ellers var de jo i ledtog med mig, og så ville de også ende på bålet. 

Jeg blev tortureret, for at de kunne få mig til at bevidne, at jeg var i ledtog med djævlen. Det blev grusomt og voldeligt, hvor seks af de mest magtfulde og ledende mænd i byen forhørte, voldtog og overfaldt mig - der var dog grænser, for hvad de kunne udsætte mig for, for jeg skulle jo selv, kunne gå ud til bålet. 

De mænd fik mig dog ikke knækket, så jeg tilstod eller skrev under på, at jeg var i ledtog med djævlen, og at det jeg havde gjort, var at bruge mørkets magt og hekseri. Jeg ville hellere dø inden bålet, end give dem ret, for jeg skulle jo under alle omstændigheder dø.

Jeg var efter mange dages fangenskab iklædt beskidt og iturevet tøj. 

Jeg blev hentet og ført bagbunden hen til bålet, imens kirkeklokkerne ringede. Jeg blev bundet til en stige, imens den stor folkemængde hånede mig, og spyttede på mig. Derefter blev stigen væltet ind i brændestablen, hvorefter de tændte bålet. 

Det sidste jeg husker, er den store folkemængde der står rundt om bålet, og der var mange, som jeg også kendte, og de råbte skældsord imod mig, imens mine ben og min krop blev forbrændt. 

Det sidste smukke jeg så, var min elskede sø, der lå nær ved kirken, den blinkede i sollyset, den sø jeg elskede så højt. 

Det sidste jeg tænkte, følte og råbte var ”Gud, hvorfor har du af alle, også svigtet mig?”

Jeg har brugt en del energi og tid her i mit nuliv, på at tilgive mig selv, og især at tilgive alle dem der var med dengang i Sverige, og det er heldigvis sket, så jeg er fri, og dermed er de fri også.

En historie jeg har inde under huden, og som giver mig taknemmelighed og stor glæde over mit nuværende liv, samtidigt med at det giver dyb eftertanke hver sommer når vi har sct. Hans.

God sct. Hans aften - nyd aftenen og dem I har kær <3 

Midsommer og lyse aftener

Jordbær, duftende hyldeblomster, vilde roser og lyse nætter 

- jeg elsker juni måned.

Jeg gør meget for at nyde sommerens fortryllende glæder, uanset hvor jeg ellers er med mit liv og hvilke aktuelle problemer jeg står midt i.

Selvom jeg så bliver 98 år, vil jeg helt sikkert også til den tid føle, at jeg har oplevet alt for få lyse sommeraftener, med friske nyplukkede jordbær og duft af vildroser og hyldeblomster. 

Jeg nyder det 

- husker at være lige her og mærke fortryllelsen… 

og om ikke andet, så gør jeg det så meget jeg kan, om det så bare bliver 10 minutter hver dag 

- og så gør det en enorm forskel på humør, mit helbred, måden jeg problem løser på og min energi.  :-D

Det er magisk at være i nuet - især på en smuk sommeraften ;-)

Kærlighed og alt der er..

Efter min nærdøds oplevelse, og da jeg husker virkeligt mange af mine tidligere liv. Har jeg tit tænkt og undret mig over
 -  at det med kærlighed tager lang tid og mange liv, at lære.

Jeg har været virkelig overrasket over, hvor meget tid og hvor mange liv jeg har brugt på ikke at elske. 
Hvor mange liv jeg har brugt til at lære det aller vigtigste i verden, som er Kærlighed... at elske mig selv, og alt der er...

Kærlighed det er alt, hvad der er positiv her i livet 
- alt som har omdrejning omkring at elske.... 
Glæden over at være i livet, og opdage at i hver dag jeg lever, er der glæde at finde. 
Taknemmelighed over alle der er i mit liv, og alt det jeg har.
Huske at lave det sjov jeg kan komme til. 
Bruge hver en chance til at slå en latter op alene og sammen med andre. 
Nyde alt det jeg kan komme til at nyde.
Drage kærlig omsorg for mig selv og andre. 
Tilgive og slippe fortiden hvor jeg kan. 
Tilgive og være kærlig ved mig selv
Fokusere på at lade alt være godt i nuet. 

Lad det være det bedste vi kan give - lad det være det vi har fokus på.

Husk at elsk så meget som du kan, og det er som det skal været <3 

Met someone before!

“Have you ever met someone for the first time,

 but in your heart you feel as if you’ve met them before?” 

― JoAnne Kenrick, 

"When A Mullo Loves A Woman"

Døden er en stor del af vores liv, ligemeget om vi er klar eller ej.

Det er 6 år siden at min mor døde, og jeg tænker tit på hende, hun var jo i min barndom en stor del af mit liv. Jeg har en del venner og familiemedlemmer der er døde, og for 1½ år siden mistede jeg et lille barnebarn, før end hendes liv var begyndt. Hun er et eksempel på, at døden også tit kommer, når vi ikke lige er klar til det.

Heldigvis blev der, da min mor døde tid til at være sammen, da jeg blev indlagt sammen med hende og vi fik enestue. Vi fik sagt farvel og healet mange usagte ord og sår vi havde imellem os i de dage, og dagen før hun døde, sagde hun, at hun elskede mig.... og det havde hun aldrig sagt før .... det healede det sidste imellem os.                                                                                                                                                        

Jeg er taknemmelig for, at vi nåede at få den tætte tid sammen. Vi var ikke så tætte ellers og mange ting delte vi ikke med hinanden i mit voksenliv. De oplevelser med min mor har givet mig plads til at tilgive og senere huske, at få sagt i tide de ord jeg gerne vil sige til andre. Mit lille barnebarn nåede jeg ikke at sige ord til, andet imens hun lå i hendes mors mave, eller nåede at se ind i hendes levende øjne - men hun huskede mig på ved hendes død - hvor dyrebar min egen tid og livet er, og at intet er givet på forhånd.

Det er vigtigt, at vi slipper skyld, over noget vi ikke har fået gjort, eller noget vi har sagt. Jeg har klienter og venner, der som voksne føler skyld overfor deres forældre, og føler skyld over, at de ikke kan ordne det og komme tæt på forældrene igen, og føler sig skyldige, eller tager dyb afstand fra deres forældres liv, at det ikke er der, hvor de mener, det skal være. . . eller kunne være. De føler sig skyldige over, at de ikke kan være sammen med forældrene uden at blive vrede, bitre, bange, eller drøne lige tilbage til at være” usikre børn”. Jeg har også klienter og venner der som forældre føler den samme skyld overfor deres børn, at børnene gør noget andet, end de har forventet, eller vil noget helt andet, og at de ikke har den kontakt, som de havde håbet på.       De føler alle skyld over, ikke at kunne overskue at løse situationerne, så de kan være sammen uden indeklemte følelser.                                                Hvad hvis vi ikke skal ordne det, eller ordne vores forældre, eller voksne børn? Hvad hvis vi bare skal elske dem, uden at redde dem, og kun hjælpe, når det føles godt?                                                                                     Hvad hvis vi kun skal elske hinanden, og give hinanden accept? Lytte og bare være, når vi er sammen uden at dømme. Når vi selv lader være med at dømme og bare er, smitter det af på de andre med tiden. Og så elske hinanden uden at blive trukket ind i hinandens dramaer - for det er jo den enkeltes eget drama, historier og smerte.                                                                              Når vi bevidst handler sådan, bliver det meget nemmere at være sammen på en kærlig berigende måde. Når vi tager 100% ansvar for os selv, og er kærlige overfor andre, der hvor de er.

Jeg sluttede fred med min mor og valgte at gøre det, så jeg havde det godt med hende, og kunne holde en god tale ved hendes kiste. Jeg havde healet min såret-hed over hendes manglende evne til at give mig, hvad jeg følte, jeg mest havde brug for, da jeg var barn. Nogle gange er forældre eller børn ikke i stand til, eller er der, hvor de kan elske den anden, som han/hun havde brug for at blive elsket.   

Det er vigtigt at tilgive og vide, at vi alle gør det bedste vi kan, ud for de forudsætninger vi hver især er i, både os selv, vores forældre og vores voksne børn.... og tilgivelse er ikke det samme som accept..                Hver dag er en gave.                                                                          Vent ikke med at fortælle en at du elsker ham eller hende. Hvis du stadig har en chance, tag den og skab fred med din fortid.                                      Lige det her nu er alt, hvad vi ved at vi har her i livet, og der vi kan handle. ....Døden er der jo en dag.

"I have more than enough time to do everything I want. Time expands for me." ♥

"Fremtiden tilhører dem, der tror på skønheden i deres drømme."

                                                                                 - Eleanor Roosevelt

Jeg har en stor drøm                  Om at så mange som muligt får viden om: At døden ikke er slut. At der er så smukt og utroligt meget kærlighed ovre på den anden side af døden, og når vi siger farvel til hinanden, når en af os dør, så er det ikke et farvel for altid - men et på gensyn!

Jeg er en drømmer, en skaber lige som alle andre.                                    Så når vi - du og jeg deler vores drømme med andre starter vi en samskabelse af begivenheder.  Og når mere end én person begynder at tro på din og min drøm, sætter vi drømmen i bevægelse mod at blive virkelighed, og når 10 eller flere tænker drømmen går det stærkt. Uanset hvad vi fokuserer på vokser og udbygges. Så når mange mennesker tænker drømmen, så kan vi være sikker på, at resultatet er der.

Din og min drøm er startet som et  frø - som tanker, ønsker og viden med et formål. De frø skal plejes med positive tanker og fokus for at vokse. I starten er det vigtigt at overveje, hvem vi deler vores drømme med, så vores drømme lige som sarte småplanter vokser i et nærende miljø, hvor de trives. Vi passer og plejer disse planter, nipper visne blade af, og gøder jorden...  og så deler vi, planterne om i større potter, og sætter dem ud i solen, når tiden er inde.

Når du så deler med andre, er det du oplever og det der sker, hvad du føler inden i om dine tanker og drømme, det er det der bliver afspejlet tilbage til dig. Din eventuelle tvivl, usikkerhed og angst bliver reflekteret tilbage til dig af den anden person. Når det sker, så tag det som en mulighed for, at du kan justere din drøm eller gøre den stærkere inde i dig. Når du møder kritik, kan det også være, at du begynder at miste drømmen, tankerne og troen, og din småplante kan visne. Du vælger, du tager valget om hvordan du vil reagere på kritikken, om du og din drøm vil vokse af kritikken og du justere den, eller om du pakker sammen.

Så lad tankerne være i dit indre drivhus, og når stærke følelser af glæde og vished er der, så del dine tanker.                                                       Hvis du glemmer din drøm og andet bliver vigtigt, så vent og lad din drøm ligge, til den helt er væk, eller kommer stærkt igen.                                                                                     Det her handler ikke om tid! Hele denne proces kan tage minutter, dage eller år....for tiden findes kun lige her i livet, hverken i drømme, søvnen, døden eller andre steder.

Når du ved det og tror på din drøm, er det tid. Det er tid til at dele, og gøre det, når du ikke kan lade være.                                                                  Del dine store drømme med venner, coach og andre der inspirerer og nærer dig, og giver energi til dine drømme. Så er du i flow, og de rigtige mennesker og begivenheder dukker op i dit liv på det rigtige tidspunkt.

Drøm store smukke drømme.                                                                                     Plej dem og se om de er livskraftig inde i dig.                                                                 Del så drømmene med andre og resten af verden.                                                         Verden, alle vi andre - har brug for dine store drømme

"Alle vores drømme kan gå i opfyldelse, hvis vi har modet til at forfølge dem." -Walt Disney 

Der er ingen fordømmelse, kun kærlig læring i døden!

Da jeg oplevede min nærdød, fortalte jeg ikke noget om det til læger eller sygeplejeske, efter at jeg var blevet genoplivet - men det er også 17 år siden, at det skete, og der tales heldigvis meget mere om nærdødsoplevelser i dag. 

Da jeg oplevede nærdød, vidste jeg ikke, at der var noget der hed det. 
Jeg var så overvældet over den store grænseløse og kærlighedsfulde oplevelse jeg havde været igennem, samtidigt med at jeg også var totalt overvældet, over at jeg havde været død, og var kommet tilbage til livet, så jeg havde svært ved at rumme det, og jeg fortalte ingen om mine oplevelser. 
Først lang tid efter skrev jeg alle oplevelserne fra min nærdødsoplevelse ned, og talte med nogle af mine nærmeste om det.

Hvor er det godt, at en læge begynder at være nysgerrig på, hvad der egentlig sker med de patienter, der er blevet genoplivet, og om de har oplevet noget på den anden side. 
Det kan blive en uvurderlig hjælp for den enkelte der kommer tilbage fra døden, at kunne fortælle om oplevelsen, og samtidigt blive taget alvorlig og troet på af en læge eller sygeplejerske. 
Samtidig med at det er en stor hjælp for alle andre, at få fortalt hvordan det er at være død, i forhold til at formindske dødsangst og få ro på med egen død. 
Det at få af vide igen og igen - at der er overhovedet ingen fordømmelse i døden - når vi dør -  over alle de valg vi har taget og handlinger vi har gjort i vores liv, nej, det er kun meget kærlig læring og en overvældende stor kærlighed og glæde, vi bliver mødt med i døden.

En læge fortæller her i denne film om hans iagttagelser og hvad han har fået fortalt ved at begynde at udspørge patienter der har været uden bevidsthed og som er blevet genoplivet,
om hvad de huskede og om de huskede noget.  Se her. http://youtu.be/ICdizzVY5h4

Blinde kan se i nærdød og regression

Tilføj billedtekst

Jeg har oplevet at en mand der var blind - huskede flere tidligere liv under en regression hos mig, ... og i et af livene så han hvad der skete. Han huskede at han i et andet liv kunne se og han så det og kunne beskrive det.

Her er det en Blind kvinde der er seende i hendes nærdødsoplevelse 
Se se filmen her: http://youtu.be/5cBLoUNv85A

Kærlighed er alt hvad der er

Kærlighed er alt hvad der er 
og den stærkeste følelse og oplevelse i døden, 
Hvad jeg også selv oplevede ovre på den anden side i min egen nærdød
Kærlighed var overalt og den aller stærkest oplevelse og følelse i døden
her Dr. Moody: Even in Death, Love is All There Is
se indlægget her på youtube:
http://youtu.be/_A4tEXF27yk

Hvordan stoppe negative tanker...

billede: ginniesommer.dk

Når der er sket noget, du ikke ønsker, og du skal have en tankepause for at kunne handle på det, er det tit, det er mere end en oplevelse eller et problem, der er i dit liv. Det er som om negative ting trækker flere med sig - det handler jo om at være kommet i en negativ energi og tankestrøm.                           

Det kan være svært lige at se hvordan vi bryder en negativ tankestrøm og eventuelt en hel række af negative oplevelser, når vi f.eks. har mistet vores job, er blevet meget syge, skal skilles, har store problemer med en kæreste/ vores børn, eller ingen penge har. .. .. Så er det vigtigt for energien og hele situationen, at finde noget, der får dig til at føle dig godt tilpas lige nu... for at skifte fokus.

Har du lidt overskud, så tag næste step, og hav positivt fokus på det. Gør det, der er nødvendigt; gå til lægen, lav aftaler med kreditorer, gør noget rigtig godt for dig selv, tag en samtale med børnene, eller hvad det nu handler om

... og er du ikke parat til det, til at tage næste positive skridt,.. så lav noget andet, så du får det bedre, så du er i en anden energi.                              
Skal du ændre noget i dit liv, skal det ske i en anden energi, end den du var i, da du skabte det.                                                                                       
Det er tit, når vi er i disse overgange i vores liv, at vi ikke har overskud til ret meget... så brug det lidt energi du har, og dine tanker på at gøre det godt for dig selv; Få sovet når du er træt, og spis god mad der nærer dig, når du er sulten. Se film du kan grine af, lyt til dejlig musik. Ryd op - så rydder du også op ubevidst i dit liv og gør noget fysisk samtidigt - Find noget, et eller andet, en grund til at du føler glæde lige nu, for det er vigtigt at føle dig glad eller føle dig godt tilpas for at kunne ændre en situation.  

At handle på situationen ved at ændre tanker det er også at tage ansvar. Ved at starte med at tage ansvar for os selv, før end vi kan løse alt muligt andet. Gå først tilbage til det der kalder på at blive løst af problemer, når du er i meget bedre humør og energi, og lad det ligge, som du alligevel ikke kan gøre noget ved nu.                                                                                      
Kan du gøre noget ved det lige nu? Ja, så gør det! Nej, så slip problemet her og nu! 

Når du tænker negativt og en tankerække hiver dig ned i energi, så stop op - det eneste denne tankespiral gør, er at hive dig ned så du bliver deprimeret, og evt. føler angst, den løser ingen ting overhovedet.                
Det er vildt, hvad vi kan skabe bare sådan ud af den blå luft også af angst, negative tanker og dårligt humør - ligesom vi kan skabe det modsatte.               
- Og er vi i vores tankestrøm blevet overbeviste om, at det negative scenarie vi har forestillet os også sker...Så er det tid til at stoppe lige nu! Da det du tænker, er en historie, som ikke behøver at ske, hvis du ikke ønsker det....                                                                                                                                                      
Sig til dig selv ”Det her er en historie... ønsker jeg den skal ske.. Nej ... så husk det er bare en historie!" Sig til dig selv:"Det her er bare en historie, som ikke er sket!" Og så tænker du måske:"Men, hvad nu hvis..." Sig igen:"Det her er bare en historie!" Tag hænderne op foran kroppen og slet historien ved at vifte med hænderne fra hjertet og ud, som om du vifter historien væk, som en "det er slut bevægelse", ligesom du afværger den historie at blive til noget. Det virker, at tænke/sige "Det er bare en historie" og gøre noget fysisk  samtidigt - det afbryder din tankestrøm.                                              

billede: ginniesommer.dk

Saml nogle dejlige oplevelser, eller drømme du har, som du kan glædes over og nemt tænke på, på en liste på din iphone, eller i din pung til brug som tankespirals-brydere i negative situationer. - Det kan også hjælpe, når du er stoppet op i din negative tankespiral, at hoppe helt fysisk ud af situationen, eller danse ud af situationen til god musik..og så gøre - tænke på noget andet bagefter  ;-) ... og så som en af mine sønner har sagt i sådanne overgange i vores liv. ”Husk mor, vi har hinanden, og vi lever også om 14 dage”....

.

Hvorfor interessere mig for tidligere liv?

Tilføj billedtekst

For mig er det ikke for at flygte fra mit liv, eller drømme mig væk fra en almindelig hverdag, eller troen på at jeg har været en helt fantastisk berømt person engang, at jeg gør det... 
Nej - det er den store længsel, jeg har haft til noget, jeg i begyndelsen ikke kunne formulere. 
Det føltes som et sug i hjertet og maven, erindringer som ikke kunne lukke sig op, og følelser jeg ikke kunne sætte ord på. Følelsen af at jeg også er af en anden verden, og lysten til igen at huske, og også være der, hvor jeg kommer fra!!!

Og så oplevelser jeg har haft i det her liv, der har givet mig en endnu større længsel imod kærlighed, imod vished, og en ubevidst viden om, at der er noget større, at det her ikke alene var den virkelige virkelighed. 

Lysten til at finde mere af sandheden, den virkelige sandhed, om hvem jeg er, og hvem vi er, og hvad der sådan rigtigt, rigtigt betyder noget for mig.

En viden jeg allerede tidligt begyndt at have som et fatamorgana af følelser og billeder, om at jeg også en gang for længe siden havde oplevet meget stor kærlighed til mig selv og alle andre. 

Følelsen af, at der findes nogen mennesker/ sjæle som jeg ikke har mødt i det her liv, som jeg elsker uendeligt meget. 

At der er en dybere grund til alt det negative og de store udfordringer, jeg har oplevet!

- Alt det var en måde at "vække mig", lette låget fra min hukommelse og tage tågernes slør bort fra mine øjne, så jeg huskede en hel masse oplevelser om noget fra engang. Ligesom når jeg husker min konfirmationsfest eller hverdagen i min skoletid og mine klassekammarater for længe siden.

Jeg oplevede, når jeg huskede tidligere liv stærke følelser som gru, passion, glæde, fortvivelse, skyld, skam, sammenhørighed, omsorg, forståelse, vished, visdom og dyb kærlighed - det gav mig dybe erkendelser og forståelse for hvem jeg er og hvad jeg kommer af. 

Jeg kunne samtidigt slippe nogle dybe hæmmende overbevisninger i det her liv, som jeg opdagede kom fra noget, jeg havde besluttet og oplevet i tidligere liv.

Disse oplevelser og dybe erkendelser fik mig til at arbejde endnu mere med tidligere liv, skrive bøger, holde foredrag, have mange andre i regression, og rejse ud til andre lande og steder for at finde erindringerne om mine tidligere tider.

Samtidigt, har jeg husket ved at skrive og arbejde med tidligere liv, at jeg lige nu kun er på eventyr i kort tid – set i forhold til evigheden. Alt har fået et meget større perspektiv. Jeg forsøger endnu mere at være lige nu og her så meget som muligt. For det her liv - og alle mine liv - er blevet noget meget værdifuldt og dyrebart for mig.

Mine problemer er blevet nemmere for mig at overskue og tackle – selv om de ind imellem har været meget store. Når jeg sætter dem i relief til hændelser i tidligere liv og evt. med de samme sjæle, så er det blevet meget nemmere for mig denne gang at tilgive mig selv og andre. Det er en lettelse og føles vildt godt. 

Jeg er på den måde kommet tættere på mig selv, og har lært bedre at elske mig selv (og andre), som er en af de store opgaver, jeg har udfordret mig selv med.

Alle menneskers forskellige liv og vores følelsesmæssige højdepunkter ligner hinanden. Vi har mange lighedspunkter, fordi de samme temaer og de samme menneskelige opdagelser forekommer til alle tider og i alle kulturer.

Vi lærer alle igennem tiderne og vores mange liv om den største gru, om tilgivelse, om magt, taknemmelighed, glæde, svigt, omsorg, ansvar og om kærligheden - om den altfavnende store kærlighed der kan heale alt og fylde os helt op med glæde. 

Alt dette - for at få et endnu bedre Nu-liv og en større forståelse af os selv jo flere liv vi har haft.

Det er forår - oprydningens tid inde og ude

Luften er frisk og uden frost. Erantis, Vintergækker og Dortehaliljer myldrer frem. Knopperne vokser på træer og buske. Min græsplæne og brændnælder har lysegrønne skud. Jeg møder flere nu på min gåtur ved stranden end i de sidste par måneder. 

Det er ikke så varmt, men min lyst til at være ude i lyset og naturen, at komme ud og få ny energi, vinder over kulden. Jeg tørrer tøj ude, og trækker min cykel frem. Solen og lyset giver mig energi og lyst til oprydninger i mit hus, min have og inde i mig. Jeg hiver mine drømme frem for også at se på dem. 

Og det hele... foråret, oprydningen og fornyet syn på mine drømme er med til at gøre mig glad, og giver mig masser af energi.

Mine drømme gør, at jeg lige mærker en snert af angst og tvivl, energien suser ud af min krop, og det gør mig sårbar og giver plads for tvivlen, om det nu er det værd. Jeg giver jo slip på noget bl.a. tryghed, men jeg får en enorm stor glæde og energi af at arbejde med mine drømme og gå efter dem.                  

Jeg vælger at følge mine drømme med alle de op- og nedture det giver, mere end at dykke ned i bristede forventninger, fordi jeg ikke havde mod. Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at fortryde, hvis jeg ikke lever mine passioner ud, og i stedet lader tvivl og tryghed tage over. 

Så det er forår og tiden er til forandringer inde og ude, og god forandring begynder både hos mig og dig, i os selv, og der hvor vi bor!

Jeg ved at vejen til at få det, som jeg vil have det, hænger sammen med min villighed til at tage helt ansvar for mit liv og give slip på noget gammelt både ting, handlemønstre og overbevisninger. For først når vi slipper det gamle, er der plads til det nye inden i og udenom. 

Når jeg skal noget nyt, eller er i en forandring med mig selv  - og det er foråret jo med til at give mig fokus på, så arbejder jeg med de fysiske ting lige fra at vinduerne trænger til at blive pudset, til oprydning i haven og flytte rundt på møbler -  og henter her hjælp, til alt det nye der er på vej ind i mit liv. 

Jeg arbejder med det ydre, når det indre er svært lige at få på plads, og det virker altid. For når jeg ikke har klarhed, kan finde ud af, hvad jeg skal gøre, eller har svært ved at mærke mig selv, så hjælper det at slippe det gamle, ved at gøre rent, flytte om, smide ud, sy om og tænke nyt også rent praktisk.

Min far begyndte altid at rydde op i en eller anden skuffe, når han tumlede med noget, og især om foråret – og det forstod jeg ikke som barn. Min mor blev altid vildt vred over det, for hun ville have, at han hjalp med at rydde op i have, kælder eller andre store oprydninger - men det var hans måde at få orden indeni, det hjalp ham med at sætte tingene på plads, og få nye vinkler på de udfordringer livet gav ham. Sådan er vi forskellige.   

Jeg forstår ham i dag – ikke at jeg som det første straks begynder at rydde op i en skuffe – jeg tager de store linier først som udhus og hus. Men..... har jeg ikke lige energien til store projekter, så hjælper det også mig at tage fat i køkkenskabe og skuffer, og dermed finde de løsninger jeg leder efter, på de udfordringer jeg står med her og nu, og forårets lys er med til at sætte spot på rodet i skufferne, eller på mine vinduer og samtidigt inde i mig, på det som skal ”vaskes eller ryddes” væk. 

Så lander klarheden lige så stille, og de næste skridt jeg vil tage for at komme nærmere mine mål. De skridt kan jeg så støtte mig selv i, ved at indrette mit hus så energien nu bakker op om det, jeg ved, er den næst post jeg skal tage for at nå mine mål..... Så rodet indeni og omkring mig bliver  til ro, klarhed, optimisme, lethed, planer og glæde...... 

Vores omgivelser og bolig er på den måde et spejl på os selv og vores indre, og støtter os i vores drømme og planer  :-D

Om Natten

Nogle gange om natten i mørket kommer følelserne fra dybe uhealede sår op.            

Tidligere kæmpede jeg mod og trængte disse følelser dybere ned, i håb om at jeg kunne begrave dem, og aldrig mærke dem igen.

Men følelser vender tilbage, når de ikke er healet, som en korkprop popper de op til overfladen, når jeg ser den anden vej                                                - og kommer de i nat, vil jeg lægge armene omkring min indre lille pige og holde hende kærligt tæt ind til mig.

Jeg ved, at hun nu er i sikkerhed her hos mig, og det fortæller jeg hende. 

Jeg ved, at jeg nu mestrer at tage ansvar for mit liv.  

Jeg forstår og rummer hendes smerte bedre end alle andre. 

Jeg ved, hun har lidt og at hun har lært at tro på skyld og skam, istedet for at alle gode ting er hendes fødsels ret.

Jeg forsikrer hende om, at sammen har vi redskaberne til at heale vores fortid, at her hos mig er der kærlighed, og at hun er helt rigtig, intet er forkert, ingen følelser er forkerte, og at hun er elsket.                                                     

Jeg vugger i månens lys mit indre barn i mine arme, imens jeg lader min og universets healende uendelige kærlighed strømme ind i hende ......og vi skaber stille en voksende glæde.

For hendes sår er mine, betroet mig af dem, der ikke kunne heale sig selv.....