Liv og Død... og nærdød

I 1996 var jeg mest interesseret i mit nære liv, mine børn, det omgivende samfund og min familie. 
Jeg vidste ikke, at der fandtes et begreb som nærdød.  
Jeg er uddannet socialrådgiver, og jeg arbejdede dengang med rådgivning af nybagte forældre omkring fødsel, amning og småbørnspleje, og så med politik i min fritid.  
Jeg var ikke specielt troende, tænkte at der var noget både før og efter vores liv, men havde ikke taget yderligere stilling til det.

I 1996 efter fødsel af min yngste søn, fik jeg svagerskabs forgiftning. Så jeg begyndt at bløde ud af næse, i mund og andre steder og var meget syg. Jeg døde af det døgnet efter fødslen.                                                        

Hvor længe jeg var død, ved jeg ikke ,men da jeg kom tilbage til livet, havde jeg haft så dybe oplevelser, at jeg vidste, at der er en bevidsthed efter livet.                                                                                                        Jeg ved også, at jeg var så langt ude, at overlægen til min udskrivning fra sygehuset senere sagde: "At jeg var en af dem, han havde oplevet havde været længst ude og var kommet tilbage igen. At jeg havde været så syg, at de på sygehuset kun kunne give mig blodplader intravenøst, tage blodprøver, holde øje med mig og bede til Gud".

Jeg ved at hjernen er et fantastisk organ der kan gendanne sig - det har jeg oplevet efter en lille hjerneblødning, jeg havde for et par år siden, som jeg er kommet mig næste helt efter - Det er kun nogle sproglige og talmæssige problemer jeg kan komme ud i, når jeg bliver stresset i dag.  Så jeg er fuld funktionsdygtig igen efter det, da min hjerne har gendannet sig. Jeg ved derfra, at hjernen er et fantastisk organ og har læst at vi kan have mange forskellige oplevelser, når hjernen mangler ilt -  men ikke de oplevelser jeg havde ved min nærdød.

Det jeg oplevede under min nærdød er helt specielt og grænseoverskidende, noget som jeg ikke kan give nogle gode videnskabelige forklaringer på.

Derovre på den anden side fik jeg bl.a. beskeder som ” Du er kun på besøg”, og så oplevede jeg møder og blev fortalt begivenheder, som jeg ikke kunne vide ellers der ville ske.  

”Du har gjort det rigtig godt” blev der sagt og der var ingen fordømmelse overhovedet, og jeg syntes da ellers selv, at der godt kunne være et og andet der kunne diskuteres, om hvor godt det egentlig havde været. .....            

Der var kun følelsesmæssigt meget stærke kærligheds energier,dejlige følelser og møder.  Så selvom jeg var død, oplevede jeg en hel masse, som jeg så huskede, da jeg kom tilbage hertil.                   

Jeg havde været i en dimension, som jeg ikke havde vidst noget om inden, eller overhovedet havde skænket en tanke før min nærdød.

Jeg har meget senere fundet ud af, at andre har haft nogle lignende oplevelser, som der kaldes nærdød.  

Det vil sige, at vi lever i en verden også her midt i livet, hvor vi er meget mere end kød, blod og tanker, og hvor døden ikke er afslutningen på alt i vores bevidsthed. Vores bevidsthed eksisterer efter vores krops død, og den rejser ind i noget nyt fantastisk vidunderligt.

Det har en del mennesker vidst til alle tider, det at vi har en evig bevidsthed. 

Jeg har også oplevet det, og det har ændret min opfattelse af liv og død totalt. 

Det har gjort, at jeg ikke har dødsangst mere!   

Jo, jeg har ikke lyst til at dø nu, der er så meget jeg stadig vil nå inden, men angsten er der ikke mere.

Samtidigt er jeg blevet endnu mere glad for livet efter min nærdød 

- for jeg ved, at der er noget vidunderligt, og nogle meget elskelige sjæle, der venter på mig på den anden side, når jeg er færdig med at være her.