fredag den 15. marts 2013

Hvordan stoppe negative tanker...

billede: ginniesommer.dk
Når der er sket noget, du ikke ønsker, og du skal have en tankepause for at kunne handle på det, er det tit, det er mere end en oplevelse eller et problem, der er i dit liv. Det er som om negative ting trækker flere med sig - det handler jo om at være kommet i en negativ energi og tankestrøm.                           
Det kan være svært lige at se hvordan vi bryder en negativ tankestrøm og eventuelt en hel række af negative oplevelser, når vi f.eks. har mistet vores job, er blevet meget syge, skal skilles, har store problemer med en kæreste/ vores børn, eller ingen penge har. .. .. Så er det vigtigt for energien og hele situationen, at finde noget, der får dig til at føle dig godt tilpas lige nu... for at skifte fokus.

Har du lidt overskud, så tag næste step, og hav positivt fokus på det. Gør det, der er nødvendigt; gå til lægen, lav aftaler med kreditorer, gør noget rigtig godt for dig selv, tag en samtale med børnene, eller hvad det nu handler om
... og er du ikke parat til det, til at tage næste positive skridt,.. så lav noget andet, så du får det bedre, så du er i en anden energi.                              
Skal du ændre noget i dit liv, skal det ske i en anden energi, end den du var i, da du skabte det.
                                                                                       
Det er tit, når vi er i disse overgange i vores liv, at vi ikke har overskud til ret meget... så brug det lidt energi du har, og dine tanker på at gøre det godt for dig selv; Få sovet når du er træt, og spis god mad der nærer dig, når du er sulten. Se film du kan grine af, lyt til dejlig musik. 
Ryd op - så rydder du også op ubevidst i dit liv og gør noget fysisk samtidigt - Find noget, et eller andet, en grund til at du føler glæde lige nu, for det er vigtigt at føle dig glad eller føle dig godt tilpas for at kunne ændre en situation.  
At handle på situationen ved at ændre tanker det er også at tage ansvar. Ved at starte med at tage ansvar for os selv, før end vi kan løse alt muligt andet. Gå først tilbage til det der kalder på at blive løst af problemer, når du er i meget bedre humør og energi, og lad det ligge, som du alligevel ikke kan gøre noget ved nu.                                                                                      
Kan du gøre noget ved det lige nu? Ja, så gør det! Nej, så slip problemet her og nu! 

Når du tænker negativt og en tankerække hiver dig ned i energi, så stop op - det eneste denne tankespiral gør, er at hive dig ned så du bliver deprimeret, og evt. føler angst, den løser ingen ting overhovedet.                
Det er vildt, hvad vi kan skabe bare sådan ud af den blå luft også af angst, negative tanker og dårligt humør - ligesom vi kan skabe det modsatte.               
- Og er vi i vores tankestrøm blevet overbeviste om, at det negative scenarie vi har forestillet os også sker...Så er det tid til at stoppe lige nu! Da det du tænker, er en historie, som ikke behøver at ske, hvis du ikke ønsker det....                                                                                                                                                      
Sig til dig selv ”Det her er en historie... ønsker jeg den skal ske.. Nej ... så husk det er bare en historie!" Sig til dig selv:"Det her er bare en historie, som ikke er sket!" Og så tænker du måske:"Men, hvad nu hvis..." Sig igen:"Det her er bare en historie!" Tag hænderne op foran kroppen og slet historien ved at vifte med hænderne fra hjertet og ud, som om du vifter historien væk, som en "det er slut bevægelse", ligesom du afværger den historie at blive til noget. Det virker, at tænke/sige "Det er bare en historie" og gøre noget fysisk  samtidigt - det afbryder din tankestrøm.                                              

billede: ginniesommer.dk
Saml nogle dejlige oplevelser, eller drømme du har, som du kan glædes over og nemt tænke på, på en liste på din iphone, eller i din pung til brug som tankespirals-brydere i negative situationer. - Det kan også hjælpe, når du er stoppet op i din negative tankespiral, at hoppe helt fysisk ud af situationen, eller danse ud af situationen til god musik..og så gøre - tænke på noget andet bagefter  ;-) ... og så som en af mine sønner har sagt i sådanne overgange i vores liv. ”Husk mor, vi har hinanden, og vi lever også om 14 dage”....
.

søndag den 10. marts 2013

Hvorfor interessere mig for tidligere liv?

Tilføj billedtekst
For mig er det ikke for at flygte fra mit liv, eller drømme mig væk fra en almindelig hverdag, eller troen på at jeg har været en helt fantastisk berømt person engang, at jeg gør det... 
Nej - det er den store længsel, jeg har haft til noget, jeg i begyndelsen ikke kunne formulere. 
Det føltes som et sug i hjertet og maven, erindringer som ikke kunne lukke sig op, og følelser jeg ikke kunne sætte ord på. Følelsen af at jeg også er af en anden verden, og lysten til igen at huske, og også være der, hvor jeg kommer fra!!!

Og så oplevelser jeg har haft i det her liv, der har givet mig en endnu større længsel imod kærlighed, imod vished, og en ubevidst viden om, at der er noget større, at det her ikke alene var den virkelige virkelighed. 
Lysten til at finde mere af sandheden, den virkelige sandhed, om hvem jeg er, og hvem vi er, og hvad der sådan rigtigt, rigtigt betyder noget for mig.
En viden jeg allerede tidligt begyndt at have som et fatamorgana af følelser og billeder, om at jeg også en gang for længe siden havde oplevet meget stor kærlighed til mig selv og alle andre. 
Følelsen af, at der findes nogen mennesker/ sjæle som jeg ikke har mødt i det her liv, som jeg elsker uendeligt meget. 
At der er en dybere grund til alt det negative og de store udfordringer, jeg har oplevet!
- Alt det var en måde at "vække mig", lette låget fra min hukommelse og tage tågernes slør bort fra mine øjne, så jeg huskede en hel masse oplevelser om noget fra engang. Ligesom når jeg husker min konfirmationsfest eller hverdagen i min skoletid og mine klassekammarater for længe siden.

Jeg oplevede, når jeg huskede tidligere liv stærke følelser som gru, passion, glæde, fortvivelse, skyld, skam, sammenhørighed, omsorg, forståelse, vished, visdom og dyb kærlighed - det gav mig dybe erkendelser og forståelse for hvem jeg er og hvad jeg kommer af. 
Jeg kunne samtidigt slippe nogle dybe hæmmende overbevisninger i det her liv, som jeg opdagede kom fra noget, jeg havde besluttet og oplevet i tidligere liv.
Disse oplevelser og dybe erkendelser fik mig til at arbejde endnu mere med tidligere liv, skrive bøger, holde foredrag, have mange andre i regression, og rejse ud til andre lande og steder for at finde erindringerne om mine tidligere tider.

Samtidigt, har jeg husket ved at skrive og arbejde med tidligere liv, at jeg lige nu kun er på eventyr i kort tid – set i forhold til evigheden. Alt har fået et meget større perspektiv. Jeg forsøger endnu mere at være lige nu og her så meget som muligt. For det her liv - og alle mine liv - er blevet noget meget værdifuldt og dyrebart for mig.
Mine problemer er blevet nemmere for mig at overskue og tackle – selv om de ind imellem har været meget store. Når jeg sætter dem i relief til hændelser i tidligere liv og evt. med de samme sjæle, så er det blevet meget nemmere for mig denne gang at tilgive mig selv og andre. Det er en lettelse og føles vildt godt. 
Jeg er på den måde kommet tættere på mig selv, og har lært bedre at elske mig selv (og andre), som er en af de store opgaver, jeg har udfordret mig selv med.

Alle menneskers forskellige liv og vores følelsesmæssige højdepunkter ligner hinanden. Vi har mange lighedspunkter, fordi de samme temaer og de samme menneskelige opdagelser forekommer til alle tider og i alle kulturer.
Vi lærer alle igennem tiderne og vores mange liv om den største gru, om tilgivelse, om magt, taknemmelighed, glæde, svigt, omsorg, ansvar og om kærligheden - om den altfavnende store kærlighed der kan heale alt og fylde os helt op med glæde. 
Alt dette - for at få et endnu bedre Nu-liv og en større forståelse af os selv jo flere liv vi har haft.

lørdag den 2. marts 2013

Det er forår - oprydningens tid inde og ude


Luften er frisk og uden frost. Erantis, Vintergækker og Dortehaliljer myldrer frem. Knopperne vokser på træer og buske. Min græsplæne og brændnælder har lysegrønne skud. Jeg møder flere nu på min gåtur ved stranden end i de sidste par måneder. 
Det er ikke så varmt, men min lyst til at være ude i lyset og naturen, at komme ud og få ny energi, vinder over kulden. Jeg tørrer tøj ude, og trækker min cykel frem. Solen og lyset giver mig energi og lyst til oprydninger i mit hus, min have og inde i mig. Jeg hiver mine drømme frem for også at se på dem. 
Og det hele... foråret, oprydningen og fornyet syn på mine drømme er med til at gøre mig glad, og giver mig masser af energi.

Mine drømme gør, at jeg lige mærker en snert af angst og tvivl, energien suser ud af min krop, og det gør mig sårbar og giver plads for tvivlen, om det nu er det værd. Jeg giver jo slip på noget bl.a. tryghed, men jeg får en enorm stor glæde og energi af at arbejde med mine drømme og gå efter dem.                  
Jeg vælger at følge mine drømme med alle de op- og nedture det giver, mere end at dykke ned i bristede forventninger, fordi jeg ikke havde mod. Jeg er helt sikker på, at jeg kommer til at fortryde, hvis jeg ikke lever mine passioner ud, og i stedet lader tvivl og tryghed tage over. 

Så det er forår og tiden er til forandringer inde og ude, og god forandring begynder både hos mig og dig, i os selv, og der hvor vi bor!
Jeg ved at vejen til at få det, som jeg vil have det, hænger sammen med min villighed til at tage helt ansvar for mit liv og give slip på noget gammelt både ting, handlemønstre og overbevisninger. For først når vi slipper det gamle, er der plads til det nye inden i og udenom. 

Når jeg skal noget nyt, eller er i en forandring med mig selv  - og det er foråret jo med til at give mig fokus på, så arbejder jeg med de fysiske ting lige fra at vinduerne trænger til at blive pudset, til oprydning i haven og flytte rundt på møbler -  og henter her hjælp, til alt det nye der er på vej ind i mit liv. 
Jeg arbejder med det ydre, når det indre er svært lige at få på plads, og det virker altid. For når jeg ikke har klarhed, kan finde ud af, hvad jeg skal gøre, eller har svært ved at mærke mig selv, så hjælper det at slippe det gamle, ved at gøre rent, flytte om, smide ud, sy om og tænke nyt også rent praktisk.

Min far begyndte altid at rydde op i en eller anden skuffe, når han tumlede med noget, og især om foråret – og det forstod jeg ikke som barn. Min mor blev altid vildt vred over det, for hun ville have, at han hjalp med at rydde op i have, kælder eller andre store oprydninger - men det var hans måde at få orden indeni, det hjalp ham med at sætte tingene på plads, og få nye vinkler på de udfordringer livet gav ham. Sådan er vi forskellige.   

Jeg forstår ham i dag – ikke at jeg som det første straks begynder at rydde op i en skuffe – jeg tager de store linier først som udhus og hus. Men..... har jeg ikke lige energien til store projekter, så hjælper det også mig at tage fat i køkkenskabe og skuffer, og dermed finde de løsninger jeg leder efter, på de udfordringer jeg står med her og nu, og forårets lys er med til at sætte spot på rodet i skufferne, eller på mine vinduer og samtidigt inde i mig, på det som skal ”vaskes eller ryddes” væk. 
Så lander klarheden lige så stille, og de næste skridt jeg vil tage for at komme nærmere mine mål. De skridt kan jeg så støtte mig selv i, ved at indrette mit hus så energien nu bakker op om det, jeg ved, er den næst post jeg skal tage for at nå mine mål..... Så rodet indeni og omkring mig bliver  til ro, klarhed, optimisme, lethed, planer og glæde...... 
Vores omgivelser og bolig er på den måde et spejl på os selv og vores indre, og støtter os i vores drømme og planer  :-D

fredag den 1. marts 2013

Om Natten

Nogle gange om natten i mørket kommer følelserne fra dybe uhealede sår op.            

Tidligere kæmpede jeg mod og trængte disse følelser dybere ned, i håb om at jeg kunne begrave dem, og aldrig mærke dem igen.

Men følelser vender tilbage, når de ikke er healet, som en korkprop popper de op til overfladen, når jeg ser den anden vej                                                - og kommer de i nat, vil jeg lægge armene omkring min indre lille pige og holde hende kærligt tæt ind til mig.

Jeg ved, at hun nu er i sikkerhed her hos mig, og det fortæller jeg hende. 

Jeg ved, at jeg nu mestrer at tage ansvar for mit liv.  

Jeg forstår og rummer hendes smerte bedre end alle andre. 
Jeg ved, hun har lidt og at hun har lært at tro på skyld og skam, istedet for at alle gode ting er hendes fødsels ret.

Jeg forsikrer hende om, at sammen har vi redskaberne til at heale vores fortid, at her hos mig er der kærlighed, og at hun er helt rigtig, intet er forkert, ingen følelser er forkerte, og at hun er elsket.                                                     
Jeg vugger i månens lys mit indre barn i mine arme, imens jeg lader min og universets healende uendelige kærlighed strømme ind i hende ......og vi skaber stille en voksende glæde.

For hendes sår er mine, betroet mig af dem, der ikke kunne heale sig selv.....