Helvede i livet, er at være i en stor udfordring som - når vi ikke kan finde en løsning eller se hvad vi kan handle på, eller vi kan have mange smerter og være meget syge, vi kan have mistet en eller flere af vores kære endda på en voldsom eller hjerteskærende måde, vi kan være gået fallit og er blevet ruineret økonomisk, eller vores hus kan være brændt ned og vi har mistet alt hvad vi ejer, vores kæreste/ barn/ forældre kan have sagt at nu vil han/hun ikke se os mere......
At være i helvede er at have store udfordringer, som vi alle
kommer mere eller mindre ud for her i livet, ingen slipper helt. Det er store
kriser, som er med til at forme os, og hvor vi finder ud af, om vi selv har
viden til at tackle disse situationer - vi ved det tit først, når vi står midt
i det - eller om vejen videre frem er at vi skal (lære her at) bede om hjælp.
At være i en helvedes situation skal ingen af os føle skyld
over. Vi er på den måde ikke bare selv uden om det, og skal selv rode os ud af
det igen, da vi er skabere af det der sker! En "helvedes situation" er noget vi har rodet os ud i, fordi der er en enorm læring i det - ” en masse gaver!” Det er her vi skal bede om hjælp, og det er her at alle andre omkring begivenheden
får den gave, at give hjælp og åbne deres hjerte, og også lære en hel masse om
dem selv. For vi kommer alle i sådan situationer på en eller anden måde, og vi
er her jo for at opleve os selv, finde ud af hvem vi er, leve det ud vi har
besluttet dybt i vores sjæl at vi ønsker, og for at være en del af et fællesskab.
Jeg har ligesom mange andre oplevet en nærmest ubeskrivelig
stor kærlighed og vild glæde i nærdøden, da jeg var ovre på den anden side af
døden. Der er nogle få andre, der i deres nærdød har oplevet de uhyreligste
ting og haft grumme mareridt. Det skal ikke straks give alle os andre mareridt
og frygt overfor døden. For i døden ligesom i livet er det sådan, at det vi tænker og tror på, det tiltrækker vi
- og det sker! I livet tager det tid for os at skabe det liv vi ønsker bevidst
eller ubevidst, og vi har mulighed for at ændre vores tanker og handlinger undervejs. I døden er der bare ikke nogen
betænkningstid - det sker med det samme, for der er vi ude af tid. Så kommer vi over på den anden side, og
oplever et helvede - kan vi øjeblikkeligt komme fra det, ved at sige, ønske
eller tænke at det her vil jeg ikke , hjælp mig! .... og det vil ske...
Oplever vi, når vi lige er døde, at være i en helvedes mareridtsagtig
tilstand, er det noget vi skaber, via den angst vi har for døden, og vores egen
tro på at der sker det værste, vi kan forestille os. Så det bedste du kan gøre, for at opleve " en god død" er at arbejde med din angst for døden.
Nogen møder dog ”helvede” ovre på den anden side, ved at
de kommer til at se, hvad det har gjort ved andre, de handlinger de har lavet i
livet - og på den måde syntes og føler de, at det er et helvede - men det er
ikke andre, der dømmer dem der, det er dem selv. Det er også der, at vi selv
beslutter, hvad vi vil gøre anderledes,
når vi får chancen for det i et andet liv.