Dans

Tag en dans.

Mærk dig selv, 

mærk din sjæl.

Dans, dans, dans,

Uanset om du har nogen at danse med, 

selvom du ikke kan danse, 

eller tænker ikke nu…

 JO NU!,

Sæt noget musik på og dans...

Dans, 

mærk dig selv, 

mærk din sjæl, 

mærk din krop,

Dans med dit liv, 

ned i din krop,
dans.

Mærk dig selv.

Selvom du vil give op
bliv ved - 

dans.

Vi kan alle danse, 

med kørestol, 

med problemer,
med dårligt humør
og alt det andet.  

Hengiv dig, 

dans... 

Er du sammen med nogen

tag de andre med,
dans!

Det afstresser

Det giver glæde

Det giver energi

Det er sjovt

Det giver bedre humør…

Det højner din vibration

Der er ingen undskyldninger…

Dans :-D

youtu.be/HgzGwKwLmgM

youtu.be/129kuDCQtHs

youtu.be/jLpW_K7uzMk

youtu.be/eKa3EcGaotA

youtu.be/Ki9xcDs9jRk

Er du klar over hvor meget du er værd?

Er du klar over, hvor godt du har gjort det?

Er du klar over, at du har gjort det, så godt du kunne?

Vær stolt af det!

Er du klar over, at de fleste har mindreværd?

Lige meget hvordan de ser ud,

Tror de, at de ikke er gode nok.

Er du klar over, at det er der mange, der lever af.

At bilde dig ind, at du ikke er god nok.

Er du klar over, at du er meget værd?

Er du klar over, at du er smuk, som du er?

Er du klar over, at du er unik?

Er du klar over, at livet har brug for dig, og lige dig som du er?

Også selvom du måske ikke lige selv kan se det,

Eller ved, hvad det er med.

Er du klar over, hvor meget du er værd?

Vær stolt af det!

Smil til dig selv.

Du er meget værd!

Du er unik!

😊

The Wounded Healer

Forventningen om gule biler!

Kender du den leg med at se efter gule biler?
Den leg havde jeg tit med mine børn, da de var mindre, når vi kørte i bil, og turen var lidt lang.
Det er ikke sådan, at der er vildt mange gule biler, i forhold til

hvor mange sorte, grå og hvide biler der er. Der er flest af de sidste, og en gul bil er faktisk meget

mere sjælden, men på forunderligvis, så det ud som om, der lige pludselig var flere gule biler på vejene, når vi legede den leg.

Sådan er det også, hvis der er noget, du bekymrer dig meget om, eller frygter.
Ikke at du i bogstavelig forstand oplever et trafikuheld, hvis du går og frygter det – men du tiltrækker ved at have dit negative fokus mere negativitet.
Det er ligesom når du forventer gule biler. Du er i alt andet end godt humør og glade tanker, når du har det sådan, og derfor er du mindre bevidst om, at være i nuet. Det er en tanke og hændelse spiral, du ryger ind i. Hvor det ene tager det andet med sig, lige fra det at have negative tanker, som gør dig mindre opmærksom på dig selv og andre. Så du heller ikke er så venlig og glad, dvs. du smitter med dit dårlige humør, så dem omkring dig heller ikke er så venlige og glade, og du vrisser måske mere, eller er mere til lukket og tavs. Du lægger også ekstra mærke til dårlige hændelser i nyhederne eller på nettet.
Det er sværere med de tanker, at gøre et rigtig godt stykke arbejde, og du møder derfor flere problemer. Du taber koppen, der går i stykker, og du er ikke opmærksom på, at din søn er ked af det, så han bliver mere indesluttet, for han blev ikke hørt. Du ser en tigger der sidder i nærheden af dit arbejde, og bliver endnu mere irriteret, da du ikke kan rumme ham, for du har nok af problemer.
Du ser smerten i dig selv og mest den, og bliver derfor mindre opmærksom på dem omkring dig og dig selv.
Du er derfor mindre opmærksom i trafikken, og der vil nemmere ske ulykker også der, da du er i dine negative tanker, og reagere langsommere på, at den forankørende bil bremser pludseligt hårdt op.

Du får noget, der ligner, det du forventer, også når du er i positive tanker, når du fra morgenen af forventer, at dette er en god dag. Du sætter dig på den måde en intention overfor dig selv, at det er en god dag. Så ser du solen skinne på hus tagene, og du hører fuglene synge. Du smiler meget mere, og det giver bedre helbred at smile – for hele din krop kan mærke, at du smiler, og det sender positive signaler rundt i hele kroppen, og du får på længere sigt, hvis du fortsætter med som udgangspunkt at være positiv, et bedre helbred eller bevarer det gode helbred du har, og du får samtidig mere energi.
Du klarer det, der kan syntes trivielt eller lidt svært meget nemmere.
Du får overskud, af de tanker du har, om at det er en god dag, så du er opmærksom på din søn og tager en lille samtale med ham, så han bliver glad. Du ser en tigger i nærheden af arbejdet, og giver ham et smil og måske et par mønter. Du møder andre glade og hjælpsomme mennesker (gule biler), og de er med til, at du oplever, at det er en god dag.
Du er mere opmærksom i trafikken pga. den energi du er i, og undviger en bil, der kører foran dig, som pludseligt bremser hårdt op, og du husker ikke engang hændelsen i trafikken om aftenen.

Det er en god leg, den med ”de gule biler”.

I anledning af "mors dag"!

Så slip den skyld du eventuelt har overfor dine forældre eller voksne børn.

Det er vigtigt, at være bevidst om at slippe skyld, over noget vi ikke har fået gjort, eller noget vi har sagt.

Jeg kender voksne der føler skyld overfor deres forældre. De tager dyb afstand fra deres forældres liv, at det ikke er der, hvor de mener, det skal være, eller kunne være. At de ikke kan være sammen med forældrene uden at blive vrede, bitre, bange, eller drøne lige tilbage til at være der ”som de følte som børn”.

 
Jeg har venner, der føler den samme skyld overfor deres børn, at børnene gør noget andet, end de har forventet, og at de ikke har den kontakt, som de havde håbet på.
De føler alle skyld over, ikke at kunne overskue at løse situationerne, så de kan være sammen uden indeklemte følelser.

Hvad hvis;
-vi ikke skal ordne vores forældre, eller voksne børn?
-vi bare skal elske dem, og så hjælpe, når det føles godt?
-vi kun skal elske hinanden, og give hinanden accept?
Som at lytte og være sammen uden at dømme. Samt arbejde på at blive fuldt bevidste om vores egne handlinger og følelser, det gør det meget nemmere at være kærlige overfor andre, der hvor de er.

Jeg sluttede for år tilbage fred med min mor, og valgte at gøre det, så vi fik et meget tættere samvær de sidste år af hendes liv, og det gjorde at jeg kunne holde en oprigtig kærlig tale ved hendes kiste. Jeg havde helet min såret-hed over hendes manglende evne til at give mig, hvad jeg følte, jeg havde brug for, da jeg var barn. Jeg fornemmer også, at min mor samtidigt fik helet hendes skyldfølelse overfor mig.

Forældre eller børn er tit ikke der, hvor de kan elske den anden, som han/hun har brug for at blive elsket.  
Det er vigtigt at se, at vi alle gør det bedste vi kan, ud for de forudsætninger vi hver især er i, både os selv, vores forældre og vores voksne børn.... 

Ved at tilgive og give slip, og det er ikke det samme som accept, af det der er sket.   

            
Så fortæl et tæt familiemedlem, du holder af, at du elsker ham eller hende. Når du stadig har en chance, så tag den og skab fred med din fortid.
Lige det her nu er alt, hvad vi ved, at vi har lige her, og det er her vi kan handle. 

Hvad skal du i dag?

Udsætter du valg, du egentlig skal tage,
eller udsætter du at leve dine drømme ud til senere…

Så tænk på, hvad du ville tænke om dig selv, når dit liv slutter.
Om du vil tænke; hvor var det godt, at jeg ikke levede den drøm ud, eller hvor er det fint, at jeg ikke traf de valg?

Dem af os der er døende, gør alt hvad de kan, for at få så meget som muligt ud af hver dag de har.

 
De tænker tilbage på det, der ikke blev til noget, og det viser sig, at de fleste ikke har realiseret bare halvdelen af deres drømme på grund af valg, de især ikke har truffet. 

Mange døende ønsker meget, at de havde gjort nogle ting tidligere i deres liv, og ikke havde ventet med at leve deres drømme ud.
De ønsker også, at de havde udtrykt positive følelser meget mere, og de fortryder, at de ubevidst satte deres ønsker så lavt, at de aldrig blev de personer, de faktisk kunne være blevet. 

De døende fortryder tit, at de ikke har fået talt nok med deres kæreste og børn. De har tænkt, at der ville komme mere tid til det senere. 

De dødende fortryder også, hvis de har svigtet i familien, har vendt ryggen til, hvor de vidste de kunne hjælpe, har brudt gode relationer, eller er gået fejl af venner og familie.

Der er til gengæld, ikke nogen døende eller alvorligt syge der fortryder, at de har brugt meget tid sammen med deres venner og dem de holder af… 

eller at de turde elske, gjorde en masse for at have det sjovt, spillede et instrument, rejste ud i verden, dansede meget, dyrkede blomster og grøntsager, reparerede motorcykler, vævede smukke stoffer eller lavede andet, de holdt meget af… 

Det vi opdager, som døende er, at det er det nære, som vi har oplevet, der betyder mest, og om hvor mange af vores drømme vi turde realisere. Vi indser, at det vigtigste er kærligheden og nærheden sammen med andre.
Det er det, der gør os alle lykkelige både de levende midt i livet og de døende ...

Det er nu, det sker!

Dit liv er 

lige nu,
i dette øjeblik!

Livet er en hel masse øjeblikke, og der er selvfølgelig flest af de daglige almindelige øjeblikke.

Øv dig i at gå på opdagelse i dem, for at leve livet mere fuldt ud. 

Vær bevidst i så mange øjeblikke som muligt, og nyde dem, så meget du kan. 

Jeg ved godt, at livet har op og nedture, og jeg ved, at det nogen gange er vildt hårdt og barskt, og der kan du selvfølgelig ikke lige nyde øjeblikket 

– men også i de barske perioder af dit liv, så se efter "helle" muligheder, efter øjeblikke af nydelse. Det giver overskud til også at være midt i kaos og en livs storm, når den opstår.

Hver dag er der øjeblikke, måske ganske korte øjeblikke der kan nydes, give frirum og energi. 

Nu er det ude i foråret, lige meget om det er sol, koldt eller regn, og se blomsterne og alt det lysegrønne, eller på børn der leger.

Det er de små øjeblikke af skønhed, der hjælper os med at være i alle situationer. 

Ekstra gevinsten er, at øjeblikke af glæde og skønhed også i krise situationer får dig til at huske dig selv, og vil give dig frirum, hvor du kan vælge at tage livs glæde ind.
Så du bryder din køren rundt i en uendelig ring af tanker, når livet er barskt eller svært.

Dit liv er lige nu, 

i dag. 

I dette øjeblik! :-)

Et kærligt måltid

De fleste af os tænker over hvad vi spiser, og går op i at få et sundt og nærende fælles måltid i familien hver dag, der er lækkert at spise, og som ser godt ud…
men tænker du også over, hvad du snakker om, imens I spiser?

Det påvirker vores krop hvad vi spiser, men det påvirker også vores krop, hvad vi siger.

Det er vigtigt hvad vi snakker om, når familien er samlet.
Om vi skændes, eller tager emner op om giftgasangreb, eller politikere vi er uenige med. Ikke at det er emner, vi absolut skal undgå at snakke om, men vi skal bevidst vælge, hvis vi overhovedet kan, hvornår vi snakker om de emner, eller hvornår vi skændes.

Har du børn der lytter med?

Det er ikke nok at spise sundt, hvis stemningen ved spisebordet, sammen med vores børn, er fyldt med negativ ord om politikere, døde barn i andre dele af verden eller krig. Her sætter jeg tingene på spidsen - men det kunne også være samtaler om negative oplevelser og problemer på arbejdspladsen.  

Spiser du samtidig, så tager du stemningen og ordenen ind både gennem ørerne, følelserne og igennem munden, og er der børn der lytter, har de det på samme måde.

Det vi snakker om nærer os ligesom maden, når det handler om noget, vi alle sammen holder af. Når vi fortælle hinanden om, hvor meget vi f.eks. holder af at rejse, gå på indkøb, se en god film, være i naturen, gode vittigheder, andre mennesker vi har oplevet der har været skønne og sjove, eller snakker om den gode mad, eller særlige glædes fyldte eller pudsige oplevelser vi har haft den dag, eller noget vi skal sammen, og alt muligt andet dejligt. 

Så løftes vi i energi af samtalen og af måltidet, 

Vi anerkender, hvad vi elsker og det er kærlighed til os selv, samtidig med at vi deler det med andre, og det er en kærligheds erklæring til dem. <3

Skjult guld.

De mennesker der påvirker dit liv, og de succeser og nederlag du oplever, det er dem der gør, at du ved hvem du er.
Negative erfaringer er dem, der især lærer os noget. De oplevelser er de sværeste og ind imellem de vigtigste, for at vi udvikler os, flytter os, og finder ud af, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil.
Der hvor nogen sårer dig, ignorere dig, lyver for dig eller svigter dig, for de oplevelser har et meget vigtigt budskab til dig.

Når jeg oplever noget, jeg ikke ønsker eller syntes om, og når jeg oplever stor modstand i mit liv. 

Så husker jeg, at stille de her spørgsmål til mig selv – måske ikke med det samme – men når jeg kan overskue at arbejde med situationen og skabe klarhed. 

Så siger jeg:

Hmm, har jeg skabt dette?!

Interessant!!

Hvorfor har jeg det?

Hvad skal jeg lære af det?

Hvad er det i mig, der har skabt det her?

Vil jeg mere af det?

Hvad gør jeg nu?

Hvad vil jeg?

Hvad ønsker jeg?

Hvad føler jeg!!!

For så ved jeg, hvordan jeg kan handle på oplevelserne, så jeg ikke behøver at opleve dem igen. 

Jeg ved også, at de har et budskab til mig. De er jo et spejl på noget inde i mig. 

Ingen kan såre mig eller dig, hvis vi ikke selv ”vil såres”, eller har en sådan energi!

Jeg undersøger på denne måde, hvad det er, den oplevelse har givet mig, og arbejder så derefter på at tilgive, når jeg har fundet ”guldet.”
At tilgive, er ikke det samme som at acceptere, men det er at give slip på det, få ro med det, der er sket, og se hvilke ”gaver” og fortællinger til os selv, der er i det skete, der er i den oplevelse. 

Vi kan alle lære af oplevelser, som ikke føles rare og kærlige, ved at se på hvad det gør ved os, og hvor vores egne værdier er, samt hvorfor vi har tiltrukket de oplevelser.
Vi var, i forhold til dem der havde løjet, såret, skuffet eller svigtet os, måske kommet tilbage i en gammel offer rolle, et gammelt handlemønster, eller var gået ud over egne grænser, uden at opdage det. 

Vi var på den måde ikke ærlige overfor os selv, gjorde os på den måde sårbare, eller vi svigtede os selv i de situationer, ved ikke at mærke efter, ved at lade stå til. Ved at lege struds i stedet for at handle eller tage stilling, og dermed var vi ikke bevidst om situationen. 

Ikke at der er noget i vejen med at lege struds en sjælden gang, hvis dit overskud ikke lige er til at tage konflikten, men så bliver du jo heller ikke skuffet, føler dig svigtet eller såret, for så er du bevidst om, hvad der sker.

Livsmål og Dødsangst.

Påsken som vi holder lige nu, handler i vores kultur om døden og genopstandelse. 

Vi skal jo også dø en dag. 

Vores død kan vi dog ikke planlægge i detaljer, ligesom vi heller ikke kan det med vores liv, vores fester eller ferier. Men vi kan planlægge dem i store træk både døden, livet, fester og ferier. 

Du kan blive så afklaret, så din dødsangst bliver meget lille –  og din kommende død og dermed dit liv vil af den grund blive meget mere glædes fyldt uden den underliggende angst, der ellers vil være. 

Det at have frygt, at frygte døden og tage afstand til den, tager meget af din ubevidste glædes energi.   

Jeg elsker livet, nu hvor jeg har oplevet, hvor forunderlig døden er fra en nærdød, jeg har haft.

Min nærdøds oplevelse gav mig nye tanker og mål for mit liv, og hvad der var vigtigt og ikke så vigtigt, og jeg slap min dødsangst.

Ikke at jeg vil dø nu, for der er så meget jeg ønsker at leve ud, men jeg ved, hvad jeg vil nu, samtidig med at jeg er blevet bevidst om, hvem jeg er både her i livet og i døden.

At være på den anden side af døden var for mig meget fredfyldt, og fyldt med glæde, oplevelser, samt grænseløs ubetinget kærlighed. Jeg ved nu, at døden er en helt fantastisk stor kærligheds oplevelse, og af den grund har jeg også taget livet til mig. 

For når det overhovedet er muligt, udsætter jeg ikke mere alt muligt, eller det jeg inderste inde ønsker at gøre. For jeg ved nu i krop og sind, at jeg er her på tid, og jeg ønsker så mange glædes fyldte timer og dage ud af livet, som jeg kan skabe.
Jeg har mødt den uendelige store kærlighed på den anden side af døden, og det gør, at jeg nu kan rumme kærligheden til mig selv og alle dem omkring mig. Jeg har sluppet mørke tanker og oplevelser fra min fortid, for de har været der af en årsag, som jeg nu kender. 

Før min nærdød, havde jeg lært, at livet var hårdt, at det var vejen frem i livet at holde fast og kæmpe hver dag, og at jeg ikke havde stor medindflydelse på min egen lykke. Jeg har over tid efter min nærdød, tilgivet mig selv og mange andre. Jeg har fået modet til at turde livet, via den viden jeg har om vores død og vores liv, og om hvordan jeg skaber min egen lykke.       

Jeg ved nu, at en af de store skridt vi kan tage, for at få det liv vi ønsker, er at få fred med vores egen død.    

                               

Hvordan du forholde dig til din egen og andres død - det har stor betydning for, hvordan du forholder dig til dit liv, og de muligheder du har.

Min Sjæleglædes muskel...

Jeg er ikke den eneste, der har let ved at glemme, de ting jeg elsker. 

De ting der får glæden op, og sjæleroen frem. Der hvor jeg fylder mig med glæde og kærlighed til mig selv.

Jeg kan i hverdagens aktiviteter glemme, hvor glad jeg bliver for at besøge et sted, og være sammen med mennesker jeg holder af, familie, børnebørn og venner. Der hvor jeg kan få dybe, kærlige samtaler eller bare kærlig væren lige i de timer. 

Jeg kan også glemme at opprioritere, hvor godt jeg har det, med at så og ompotte planter, gå en måneskinstur, mærke stormen ved Vesterhavet, have bare tæer i standsandet, tegne en tegning, føre en samtale med en fremmed, eller en gammel vens kærlige erindringer om noget sjovt og dejligt vi har oplevet.

Eller det at have opmærksomhed på Solsortens fløjten eller humlebiernes brummen, og lytte til bladene fra et poppeltræ som rasler i vinden. 

Eller når jeg spiller musik, der får mig til at danse med mig selv, eller sammen med en jeg holder af. 

Eller når jeg nyder solen, der varmer min krop, eller det at gå en tur i min frokostpause…

Især kan jeg glemme det, hvis det ikke sker så tit, når det er længe siden sidst. 

Bare et par uger, så er det som om hverdagen tager over, og jeg glemmer hvor godt det er. 

Jeg kan også blive endnu bedre til at huske på, hvor meget jeg holder af mig og hvem jeg er, og hvor fantastisk dejligt det føles, når jeg er optaget af ting som føles glædes fyldt og tilfredsstillende… men jeg øver mig, og bliver bedre og bedre til det, fordi jeg har opmærksomhed på det. 

Jeg arbejder med min sjæleglædes muskel, så den bliver stærkere.

Hvorfor er jeg og mange af os rigtig gode til, ikke at huske og prioritere de ting vi elsker højest, det som får os til at have det rigtig godt med os selv?

Hvorfor er de ting helt åbenlyst ikke vores første prioritet?

Fordi, vi har lært at tro, at det er egoistisk at gøre ting bare fordi, ja bare fordi de gør os glade.

Det er den gode gamle, du er ikke noget i dig selv jantelov, samt at på de fleste arbejdspladser i dag, skal vi være på, fremme i skoene, skulle præstere og være produktive hele tiden. 

Så glemmer vi tit os selv, når vi har fri. At lave det vi elsker, og det som elsker os. Selvom det er kilden til at have det rigtig godt, og til et godt helbred - disse omsorgstimer og omsorgsdage.

Jeg sætter krydser i min kalender, dage hvor jeg bare skal være mig, hvor jeg skal noget dejligt eller ikke noget, alt efter hvad der giver mig lykkefølelser og glæde, samt nærvær.  

Men en lille advarsel, for når du først er begyndt, bliver du helt afhængig af det, og så behøver det ikke at komme i kalenderen mere, for det giver overskud af energi at gøre det, bare et kvarter eller en halv time på en hverdag, kan give meget, og meget mere end feks. at se tv 

- og du vil gen huske, at det er i nærværets små øjeblikke at hverdags magien og glæden findes.

Vores sjæle er verdensborgere

Jeg får lyst til i dag, at fortælle lidt om os som sjæle, som en anden slags kommentar til det medierne i dag går meget op i, nemlig den britiske udmeldelse af EU. 

Vi er her i livet for at lære og udvikle os.
Alle mennesker der er her på denne jordklode, har oplevet, som sjæle, at have forskellige nationaliteter, i forskellige liv! 

For her på jorden er muligheden helt unik for sjæle i forskellige liv, at lære og udvikle empati, kærlighed, samarbejde, og alle de andre evner og følelser der skal til, for at vi i fremtiden som beboere af denne klode kan leve et lykkeligt og fredeligt liv.
Det er det, vi arbejder os stille og roligt hen imod over tid, at blive og opleve os selv som verdensborger, på bedste vis, og det har vi jo mange meget forskellige meninger om, hvad det betyder! Så det vil tage tid, og det er som det skal være. 

Jeg har oplevet, når jeg hjælper andre med sjælerejser, at der kan være mange overraskelser i det. At en mand der i det her liv er glødende politisk fredsaktivist, har haft flere liv som general og befalingsmand i krige, samt et liv hvor han mistede alt pga. krig. Jeg har oplevet at en kvinde tidligere både har været jøde i et liv og nazist under 2.verdenskrig i et andet. 

Jeg har også hørt og læst fra andre, der er regressions terapeuter, og som arbejder med de samme emner som mig, at de oplever fuldstændigt det samme. 

At vi som sjæle udligner og oplever det, som vi har behov for. Så har vi tidligere gjort ”et folk” rigtig ondt, bliver vi selv en af dem i det ”folk”, i et senere liv. 

Da mine bedsteforældre var børn, var det en begivenhed at min bedstefar skulle fra Esbjerg og til København, i hele den lille by han boede i. Da jeg var barn, og jeg er også bedstemor, var det en meget stor begivenhed at tage over Atlanterhavet med fly til USA.
I weekenden var jeg i London, og det var en mindre rejse på et par timer hen til et folk, der nærmest er ligesom det folk, jeg selv bor iblandt, så det er blevet næsten en hverdags begivenhed – i hvert tilfælde noget vi kan vælge at gøre tit, og for mig er det endda billigere end at tage til Århus! Et folk vi endda har været i krig med, for ikke så mange hundrede år siden.

I dag er det heller ikke en stor begivenhed at rejse til Abu Dhabi, som en af mine døtre gør. Hvilket ville have været nærmest utænkeligt for bare 20 år siden. Det er et nå ja, skal du holde ferie der? Det er dog stadig en større begivenhed, at hun sammen med hendes kæreste har valgt at bo og arbejde der. Men det er mere på grund af, at det samfund De forende Emirater, det ved vi ikke så meget om, og derfor tror en hel masse, som nok ikke er hele sandheden om det land. Fordi de officielt har en anden religion end vores, og landet er så anderledes, i sprog, kultur, natur og dyreliv.

Men... stille og roligt udvides vores viden om alle de andre, og vi bevæger os hen imod at blive verdensborger og dermed også kunne tage ansvar for hele vores verden, hele jorden.
For det er jo det, der grundlæggende skal til, for at vi ud i fremtiden kan leve fredeligt og ansvarligt her på vores vidunderlige, smukke blå planet.  

Vi kommer jo igen og igen hertil.
Der er meget stor sandsynlighed for, at vi ( vores sjæle) bliver vores ”egne tipoldebørn”, at vi er her igen, når den generation vokser op.
Hvis alle var klar over det, er jeg sikker på, at mange flere ville tage mere ansvar, og nok også tænke sig om en ekstra gang allerede nu...

I dag er det min 21 års dødsdag.

Det er 21 år siden at jeg døde sidst.

Tillykke med det, tillykke med mig.
Det fejrer jeg med stor glæde.

Jeg døde på hospitalet efter at have født min yngste søn, dagen før.
Jeg blev genoplivet, da jeg opholdt mig på intensiv afd. Det blev hurtigt opdaget, da jeg allerede var overvåget, for jeg var dødeligt syg med svangerskabs forgiftning og indre blødninger.
Jeg kom tilbage, efter min Nærdød til livet og mine børn, samt min nyfødte søn.

Da jeg døde, havde jeg en Nærdøds oplevelse, hvor jeg kom over på den anden side af døden.
Jeg oplevede det at være død, og det at være sjæl uden andet end en energikrop, uden mit fysiske jeg.
Min fysiske krop lå imens i min hospitalsseng på Roskilde sygehus, ved siden af min 1. dag gamle søn, der sov, da jeg lige havde givet ham mælk, og fået en sygehjælper til at lægge ham over i plexiglas vuggen, der stod ved siden af min seng. 

Det jeg oplevede på den anden side, i det vi kalder døden, huskede jeg noget af, da jeg blev genoplivet, og i de følgende år har jeg husket mere og mere. Også en stor del af det, der blev fortalt til mig, der ville ske i fremtiden, i mit liv. For jeg fik af vide, der imens jeg var død, at jeg skulle tilbage til livet, at jeg kun var på besøg.

Min Nærdøds oplevelse kan du læse om her på engelsk, der kaldes jeg Bolette, nok fordi Birthe er så mærkeligt et navn på engelsk ;-) 

3379. Bolette L NDE 6/20/2013. NDE 5437.

Min Nærdød og de følgende 21 år, har ændret min opfattelse af døden, livet og hvorfor vi er her sammen med hinanden, her midt i livet på denne smukke blå planet.
Det jeg fortælle meget mere om her på denne blog, for jeg kan ikke lade være.
Da det for mig og de mange mennesker jeg har været i kontakt med siden min Nærdød, har det været forunderligt og føles som en stor gave, at arbejde med deres og mit eget formål med livet, døden og tidligere liv. 
Jeg har hjulpet mange med at huske enkelte af deres tidligere liv, og sammen med dem set og oplevet hvad deres mål, og formål er med dette liv, og hvordan de bedst kunne komme videre og blive den bedste udgave af dem selv.

 
Al den viden jeg har nu, viser mig, hvor smukt livet er, hvor vanskeligt, ensomt, trængt, uforståeligt, barskt, fortvivlende, vildt, skrækkelig, glædesfyldt, forunderligt og kærligt livet er.
At der er mening med det hele, selvom de fleste ikke lige kan se den mening i første omgang.Hvorfor vi er her, hvorfor vi har oplevet det, vi har oplevet i det her vores nuværende liv, og i andre af vores liv. 

Den Nærdød for 21 år siden er den mest forunderlige og vidunderlige gave, jeg har fået i mit liv, noget jeg på ingen måde ville være foruden.
Når jeg ser mit eget liv og mange andres liv i det perspektiv, set oppefra – er alle de liv helt eventyrlige og fyldt med mening.
Husk lige at i eventyrerne er der prinser og prinsesse, dronninger og konger, men der er også trolde, feer, en masse "arbejdere", hjælpere, fortvivlelse, prøvelser og ensomhed lige som i det virkelige liv. Og når vi får fortalt et eventyr, får vi også til slut fortalt hvordan tingene hænger sammen.
Lige som i det virkelige eventyr – vores liv. 

http://www.nderf.org/NDERF/NDE_Archives/archives_1st_half_2013.htm

Som vi har det med døden, har vi det med livet!

Døden findes, det ved alle.
Vi oplever især døden som en voldsom del af livet, når vi mister nære relationer, eller oplever livstruende alvorlig sygdom.
Døden er et vilkår for os alle sammen.
Men døden er slet ikke, det vi tror og ser.
Vores sjæl er stadig energifyldt og tilstede, når vores krop forgår, ved at vi dør.

Når vi har lært, at have et fredeligt forhold til døden, når vi har døden som bevidst vilkår i livet, og den viden om, at alt ikke slutter, når vi dør. Så gør det, at vi lever vores liv endnu mere og helt, og ikke venter til senere.
Liv og død hænger uløseligt sammen. Som vi har det med døden, har vi det også med livet. 

Vi kan ikke få døden til at forsvinde, ved at tale om det som jeg gør her, eller ved at tie om det, som de fleste gør.

Døden er en overgang til nogle andre dimensioner. Vi oplever ikke den daglige kontakt, med dem der er døde. Vi oplever det som et stort tab, og en stor sorg at miste elsked nær familie og venner. Fordi vi er så fysiske her i livet, at vi ikke oplever de andre dimensioner.
Det er selvfølgelig helt ok, at opleve sorg over at miste nogen, vi elsker. Det er fuldt menneskeligt, og næsten også et vilkår som menneske. Vi er jo fysiske mest, imens vi er her, og det skal vi ikke fornægte. Vi skal bare huske, at døden kan ikke tage dem fra os andet end fysisk, for ånd er evig. Sjælen er den del af os alle, der fortsætter for evigt.
Når vi dør forgår vores fysiske krop, den bliver energi forladt, og ændre sig fysisk og forgår, fordi vi har forladt vores krop med vores energi og sjæl. Alle dem vi har kendt, som er døde, er her stadig bare ikke fysisk. De er på andre sjæle planer.
Noget af os selv er også over på den anden side af døden, og er sammen med dem, vi er nærmest med hele tiden. For vi er altid, og vil altid være, bare ikke lige på det fysiske plan, her hvor vi er i tid.

Vi kan være bange for at dø, fordi vi ikke ved, eller kan huske, hvad der sker når vi dør, og hvor vi var, før vi kom ind i det her liv. Det kan ændre sig, ved at tale om det og ved f.eks at gennemgå en regression.
Vi kan også være bange for at dø, fordi vi ikke syntes, at vi er færdige med at være her. Det er et vilkår, og det gør, at vi skal huske, at leve livet så meget som muligt, imens vi er her. Nyde det ene nu efter det andet, og få det bedste ud af det liv vi har. Samt heller i dag end i morgen, få gjort det som vi brænder for, som vi ønsker at opleve. 

Så skal vi også være bedre til at sige ”pyt”, slutte fred indeni os selv, især med os selv og komme videre i livet, med det vi nu lærte, af det som fik os til at sige det ”lille ord”. At arbejde hen imod at tage livet alvorligt, samtidig med at have den ”pyt” lethed, til det vi oplever. Ligesom vi skal tage døden alvorlig, og samtidig have den lethed, at turde leve livet helt.

Jeg arbejder med dødsangst. Så du evt. ikke bliver ved med at være ”frosset fast” psykisk og fysisk, i det du har oplevet, efter at du har været syg, eller har oplevet at nære personer er døde, og har oplevet et voldsomt sygdoms forløb.
Som du har det med døden, smitter af på livet, og det kan ændres, så du tør meget mere af livet.