Et kærligt måltid

De fleste af os tænker over hvad vi spiser, og går op i at få et sundt og nærende fælles måltid i familien hver dag, der er lækkert at spise, og som ser godt ud…
men tænker du også over, hvad du snakker om, imens I spiser?

Det påvirker vores krop hvad vi spiser, men det påvirker også vores krop, hvad vi siger.

Det er vigtigt hvad vi snakker om, når familien er samlet.
Om vi skændes, eller tager emner op om giftgasangreb, eller politikere vi er uenige med. Ikke at det er emner, vi absolut skal undgå at snakke om, men vi skal bevidst vælge, hvis vi overhovedet kan, hvornår vi snakker om de emner, eller hvornår vi skændes.

Har du børn der lytter med?

Det er ikke nok at spise sundt, hvis stemningen ved spisebordet, sammen med vores børn, er fyldt med negativ ord om politikere, døde barn i andre dele af verden eller krig. Her sætter jeg tingene på spidsen - men det kunne også være samtaler om negative oplevelser og problemer på arbejdspladsen.  

Spiser du samtidig, så tager du stemningen og ordenen ind både gennem ørerne, følelserne og igennem munden, og er der børn der lytter, har de det på samme måde.

Det vi snakker om nærer os ligesom maden, når det handler om noget, vi alle sammen holder af. Når vi fortælle hinanden om, hvor meget vi f.eks. holder af at rejse, gå på indkøb, se en god film, være i naturen, gode vittigheder, andre mennesker vi har oplevet der har været skønne og sjove, eller snakker om den gode mad, eller særlige glædes fyldte eller pudsige oplevelser vi har haft den dag, eller noget vi skal sammen, og alt muligt andet dejligt. 

Så løftes vi i energi af samtalen og af måltidet, 

Vi anerkender, hvad vi elsker og det er kærlighed til os selv, samtidig med at vi deler det med andre, og det er en kærligheds erklæring til dem. <3

Skjult guld.

De mennesker der påvirker dit liv, og de succeser og nederlag du oplever, det er dem der gør, at du ved hvem du er.
Negative erfaringer er dem, der især lærer os noget. De oplevelser er de sværeste og ind imellem de vigtigste, for at vi udvikler os, flytter os, og finder ud af, hvad vi vil, og hvad vi ikke vil.
Der hvor nogen sårer dig, ignorere dig, lyver for dig eller svigter dig, for de oplevelser har et meget vigtigt budskab til dig.

Når jeg oplever noget, jeg ikke ønsker eller syntes om, og når jeg oplever stor modstand i mit liv. 

Så husker jeg, at stille de her spørgsmål til mig selv – måske ikke med det samme – men når jeg kan overskue at arbejde med situationen og skabe klarhed. 

Så siger jeg:

Hmm, har jeg skabt dette?!

Interessant!!

Hvorfor har jeg det?

Hvad skal jeg lære af det?

Hvad er det i mig, der har skabt det her?

Vil jeg mere af det?

Hvad gør jeg nu?

Hvad vil jeg?

Hvad ønsker jeg?

Hvad føler jeg!!!

For så ved jeg, hvordan jeg kan handle på oplevelserne, så jeg ikke behøver at opleve dem igen. 

Jeg ved også, at de har et budskab til mig. De er jo et spejl på noget inde i mig. 

Ingen kan såre mig eller dig, hvis vi ikke selv ”vil såres”, eller har en sådan energi!

Jeg undersøger på denne måde, hvad det er, den oplevelse har givet mig, og arbejder så derefter på at tilgive, når jeg har fundet ”guldet.”
At tilgive, er ikke det samme som at acceptere, men det er at give slip på det, få ro med det, der er sket, og se hvilke ”gaver” og fortællinger til os selv, der er i det skete, der er i den oplevelse. 

Vi kan alle lære af oplevelser, som ikke føles rare og kærlige, ved at se på hvad det gør ved os, og hvor vores egne værdier er, samt hvorfor vi har tiltrukket de oplevelser.
Vi var, i forhold til dem der havde løjet, såret, skuffet eller svigtet os, måske kommet tilbage i en gammel offer rolle, et gammelt handlemønster, eller var gået ud over egne grænser, uden at opdage det. 

Vi var på den måde ikke ærlige overfor os selv, gjorde os på den måde sårbare, eller vi svigtede os selv i de situationer, ved ikke at mærke efter, ved at lade stå til. Ved at lege struds i stedet for at handle eller tage stilling, og dermed var vi ikke bevidst om situationen. 

Ikke at der er noget i vejen med at lege struds en sjælden gang, hvis dit overskud ikke lige er til at tage konflikten, men så bliver du jo heller ikke skuffet, føler dig svigtet eller såret, for så er du bevidst om, hvad der sker.

Livsmål og Dødsangst.

Påsken som vi holder lige nu, handler i vores kultur om døden og genopstandelse. 

Vi skal jo også dø en dag. 

Vores død kan vi dog ikke planlægge i detaljer, ligesom vi heller ikke kan det med vores liv, vores fester eller ferier. Men vi kan planlægge dem i store træk både døden, livet, fester og ferier. 

Du kan blive så afklaret, så din dødsangst bliver meget lille –  og din kommende død og dermed dit liv vil af den grund blive meget mere glædes fyldt uden den underliggende angst, der ellers vil være. 

Det at have frygt, at frygte døden og tage afstand til den, tager meget af din ubevidste glædes energi.   

Jeg elsker livet, nu hvor jeg har oplevet, hvor forunderlig døden er fra en nærdød, jeg har haft.

Min nærdøds oplevelse gav mig nye tanker og mål for mit liv, og hvad der var vigtigt og ikke så vigtigt, og jeg slap min dødsangst.

Ikke at jeg vil dø nu, for der er så meget jeg ønsker at leve ud, men jeg ved, hvad jeg vil nu, samtidig med at jeg er blevet bevidst om, hvem jeg er både her i livet og i døden.

At være på den anden side af døden var for mig meget fredfyldt, og fyldt med glæde, oplevelser, samt grænseløs ubetinget kærlighed. Jeg ved nu, at døden er en helt fantastisk stor kærligheds oplevelse, og af den grund har jeg også taget livet til mig. 

For når det overhovedet er muligt, udsætter jeg ikke mere alt muligt, eller det jeg inderste inde ønsker at gøre. For jeg ved nu i krop og sind, at jeg er her på tid, og jeg ønsker så mange glædes fyldte timer og dage ud af livet, som jeg kan skabe.
Jeg har mødt den uendelige store kærlighed på den anden side af døden, og det gør, at jeg nu kan rumme kærligheden til mig selv og alle dem omkring mig. Jeg har sluppet mørke tanker og oplevelser fra min fortid, for de har været der af en årsag, som jeg nu kender. 

Før min nærdød, havde jeg lært, at livet var hårdt, at det var vejen frem i livet at holde fast og kæmpe hver dag, og at jeg ikke havde stor medindflydelse på min egen lykke. Jeg har over tid efter min nærdød, tilgivet mig selv og mange andre. Jeg har fået modet til at turde livet, via den viden jeg har om vores død og vores liv, og om hvordan jeg skaber min egen lykke.       

Jeg ved nu, at en af de store skridt vi kan tage, for at få det liv vi ønsker, er at få fred med vores egen død.    

                               

Hvordan du forholde dig til din egen og andres død - det har stor betydning for, hvordan du forholder dig til dit liv, og de muligheder du har.

Min Sjæleglædes muskel...

Jeg er ikke den eneste, der har let ved at glemme, de ting jeg elsker. 

De ting der får glæden op, og sjæleroen frem. Der hvor jeg fylder mig med glæde og kærlighed til mig selv.

Jeg kan i hverdagens aktiviteter glemme, hvor glad jeg bliver for at besøge et sted, og være sammen med mennesker jeg holder af, familie, børnebørn og venner. Der hvor jeg kan få dybe, kærlige samtaler eller bare kærlig væren lige i de timer. 

Jeg kan også glemme at opprioritere, hvor godt jeg har det, med at så og ompotte planter, gå en måneskinstur, mærke stormen ved Vesterhavet, have bare tæer i standsandet, tegne en tegning, føre en samtale med en fremmed, eller en gammel vens kærlige erindringer om noget sjovt og dejligt vi har oplevet.

Eller det at have opmærksomhed på Solsortens fløjten eller humlebiernes brummen, og lytte til bladene fra et poppeltræ som rasler i vinden. 

Eller når jeg spiller musik, der får mig til at danse med mig selv, eller sammen med en jeg holder af. 

Eller når jeg nyder solen, der varmer min krop, eller det at gå en tur i min frokostpause…

Især kan jeg glemme det, hvis det ikke sker så tit, når det er længe siden sidst. 

Bare et par uger, så er det som om hverdagen tager over, og jeg glemmer hvor godt det er. 

Jeg kan også blive endnu bedre til at huske på, hvor meget jeg holder af mig og hvem jeg er, og hvor fantastisk dejligt det føles, når jeg er optaget af ting som føles glædes fyldt og tilfredsstillende… men jeg øver mig, og bliver bedre og bedre til det, fordi jeg har opmærksomhed på det. 

Jeg arbejder med min sjæleglædes muskel, så den bliver stærkere.

Hvorfor er jeg og mange af os rigtig gode til, ikke at huske og prioritere de ting vi elsker højest, det som får os til at have det rigtig godt med os selv?

Hvorfor er de ting helt åbenlyst ikke vores første prioritet?

Fordi, vi har lært at tro, at det er egoistisk at gøre ting bare fordi, ja bare fordi de gør os glade.

Det er den gode gamle, du er ikke noget i dig selv jantelov, samt at på de fleste arbejdspladser i dag, skal vi være på, fremme i skoene, skulle præstere og være produktive hele tiden. 

Så glemmer vi tit os selv, når vi har fri. At lave det vi elsker, og det som elsker os. Selvom det er kilden til at have det rigtig godt, og til et godt helbred - disse omsorgstimer og omsorgsdage.

Jeg sætter krydser i min kalender, dage hvor jeg bare skal være mig, hvor jeg skal noget dejligt eller ikke noget, alt efter hvad der giver mig lykkefølelser og glæde, samt nærvær.  

Men en lille advarsel, for når du først er begyndt, bliver du helt afhængig af det, og så behøver det ikke at komme i kalenderen mere, for det giver overskud af energi at gøre det, bare et kvarter eller en halv time på en hverdag, kan give meget, og meget mere end feks. at se tv 

- og du vil gen huske, at det er i nærværets små øjeblikke at hverdags magien og glæden findes.

Vores sjæle er verdensborgere

Jeg får lyst til i dag, at fortælle lidt om os som sjæle, som en anden slags kommentar til det medierne i dag går meget op i, nemlig den britiske udmeldelse af EU. 

Vi er her i livet for at lære og udvikle os.
Alle mennesker der er her på denne jordklode, har oplevet, som sjæle, at have forskellige nationaliteter, i forskellige liv! 

For her på jorden er muligheden helt unik for sjæle i forskellige liv, at lære og udvikle empati, kærlighed, samarbejde, og alle de andre evner og følelser der skal til, for at vi i fremtiden som beboere af denne klode kan leve et lykkeligt og fredeligt liv.
Det er det, vi arbejder os stille og roligt hen imod over tid, at blive og opleve os selv som verdensborger, på bedste vis, og det har vi jo mange meget forskellige meninger om, hvad det betyder! Så det vil tage tid, og det er som det skal være. 

Jeg har oplevet, når jeg hjælper andre med sjælerejser, at der kan være mange overraskelser i det. At en mand der i det her liv er glødende politisk fredsaktivist, har haft flere liv som general og befalingsmand i krige, samt et liv hvor han mistede alt pga. krig. Jeg har oplevet at en kvinde tidligere både har været jøde i et liv og nazist under 2.verdenskrig i et andet. 

Jeg har også hørt og læst fra andre, der er regressions terapeuter, og som arbejder med de samme emner som mig, at de oplever fuldstændigt det samme. 

At vi som sjæle udligner og oplever det, som vi har behov for. Så har vi tidligere gjort ”et folk” rigtig ondt, bliver vi selv en af dem i det ”folk”, i et senere liv. 

Da mine bedsteforældre var børn, var det en begivenhed at min bedstefar skulle fra Esbjerg og til København, i hele den lille by han boede i. Da jeg var barn, og jeg er også bedstemor, var det en meget stor begivenhed at tage over Atlanterhavet med fly til USA.
I weekenden var jeg i London, og det var en mindre rejse på et par timer hen til et folk, der nærmest er ligesom det folk, jeg selv bor iblandt, så det er blevet næsten en hverdags begivenhed – i hvert tilfælde noget vi kan vælge at gøre tit, og for mig er det endda billigere end at tage til Århus! Et folk vi endda har været i krig med, for ikke så mange hundrede år siden.

I dag er det heller ikke en stor begivenhed at rejse til Abu Dhabi, som en af mine døtre gør. Hvilket ville have været nærmest utænkeligt for bare 20 år siden. Det er et nå ja, skal du holde ferie der? Det er dog stadig en større begivenhed, at hun sammen med hendes kæreste har valgt at bo og arbejde der. Men det er mere på grund af, at det samfund De forende Emirater, det ved vi ikke så meget om, og derfor tror en hel masse, som nok ikke er hele sandheden om det land. Fordi de officielt har en anden religion end vores, og landet er så anderledes, i sprog, kultur, natur og dyreliv.

Men... stille og roligt udvides vores viden om alle de andre, og vi bevæger os hen imod at blive verdensborger og dermed også kunne tage ansvar for hele vores verden, hele jorden.
For det er jo det, der grundlæggende skal til, for at vi ud i fremtiden kan leve fredeligt og ansvarligt her på vores vidunderlige, smukke blå planet.  

Vi kommer jo igen og igen hertil.
Der er meget stor sandsynlighed for, at vi ( vores sjæle) bliver vores ”egne tipoldebørn”, at vi er her igen, når den generation vokser op.
Hvis alle var klar over det, er jeg sikker på, at mange flere ville tage mere ansvar, og nok også tænke sig om en ekstra gang allerede nu...

I dag er det min 21 års dødsdag.

Det er 21 år siden at jeg døde sidst.

Tillykke med det, tillykke med mig.
Det fejrer jeg med stor glæde.

Jeg døde på hospitalet efter at have født min yngste søn, dagen før.
Jeg blev genoplivet, da jeg opholdt mig på intensiv afd. Det blev hurtigt opdaget, da jeg allerede var overvåget, for jeg var dødeligt syg med svangerskabs forgiftning og indre blødninger.
Jeg kom tilbage, efter min Nærdød til livet og mine børn, samt min nyfødte søn.

Da jeg døde, havde jeg en Nærdøds oplevelse, hvor jeg kom over på den anden side af døden.
Jeg oplevede det at være død, og det at være sjæl uden andet end en energikrop, uden mit fysiske jeg.
Min fysiske krop lå imens i min hospitalsseng på Roskilde sygehus, ved siden af min 1. dag gamle søn, der sov, da jeg lige havde givet ham mælk, og fået en sygehjælper til at lægge ham over i plexiglas vuggen, der stod ved siden af min seng. 

Det jeg oplevede på den anden side, i det vi kalder døden, huskede jeg noget af, da jeg blev genoplivet, og i de følgende år har jeg husket mere og mere. Også en stor del af det, der blev fortalt til mig, der ville ske i fremtiden, i mit liv. For jeg fik af vide, der imens jeg var død, at jeg skulle tilbage til livet, at jeg kun var på besøg.

Min Nærdøds oplevelse kan du læse om her på engelsk, der kaldes jeg Bolette, nok fordi Birthe er så mærkeligt et navn på engelsk ;-) 

3379. Bolette L NDE 6/20/2013. NDE 5437.

Min Nærdød og de følgende 21 år, har ændret min opfattelse af døden, livet og hvorfor vi er her sammen med hinanden, her midt i livet på denne smukke blå planet.
Det jeg fortælle meget mere om her på denne blog, for jeg kan ikke lade være.
Da det for mig og de mange mennesker jeg har været i kontakt med siden min Nærdød, har det været forunderligt og føles som en stor gave, at arbejde med deres og mit eget formål med livet, døden og tidligere liv. 
Jeg har hjulpet mange med at huske enkelte af deres tidligere liv, og sammen med dem set og oplevet hvad deres mål, og formål er med dette liv, og hvordan de bedst kunne komme videre og blive den bedste udgave af dem selv.

 
Al den viden jeg har nu, viser mig, hvor smukt livet er, hvor vanskeligt, ensomt, trængt, uforståeligt, barskt, fortvivlende, vildt, skrækkelig, glædesfyldt, forunderligt og kærligt livet er.
At der er mening med det hele, selvom de fleste ikke lige kan se den mening i første omgang.Hvorfor vi er her, hvorfor vi har oplevet det, vi har oplevet i det her vores nuværende liv, og i andre af vores liv. 

Den Nærdød for 21 år siden er den mest forunderlige og vidunderlige gave, jeg har fået i mit liv, noget jeg på ingen måde ville være foruden.
Når jeg ser mit eget liv og mange andres liv i det perspektiv, set oppefra – er alle de liv helt eventyrlige og fyldt med mening.
Husk lige at i eventyrerne er der prinser og prinsesse, dronninger og konger, men der er også trolde, feer, en masse "arbejdere", hjælpere, fortvivlelse, prøvelser og ensomhed lige som i det virkelige liv. Og når vi får fortalt et eventyr, får vi også til slut fortalt hvordan tingene hænger sammen.
Lige som i det virkelige eventyr – vores liv. 

http://www.nderf.org/NDERF/NDE_Archives/archives_1st_half_2013.htm

Som vi har det med døden, har vi det med livet!

Døden findes, det ved alle.
Vi oplever især døden som en voldsom del af livet, når vi mister nære relationer, eller oplever livstruende alvorlig sygdom.
Døden er et vilkår for os alle sammen.
Men døden er slet ikke, det vi tror og ser.
Vores sjæl er stadig energifyldt og tilstede, når vores krop forgår, ved at vi dør.

Når vi har lært, at have et fredeligt forhold til døden, når vi har døden som bevidst vilkår i livet, og den viden om, at alt ikke slutter, når vi dør. Så gør det, at vi lever vores liv endnu mere og helt, og ikke venter til senere.
Liv og død hænger uløseligt sammen. Som vi har det med døden, har vi det også med livet. 

Vi kan ikke få døden til at forsvinde, ved at tale om det som jeg gør her, eller ved at tie om det, som de fleste gør.

Døden er en overgang til nogle andre dimensioner. Vi oplever ikke den daglige kontakt, med dem der er døde. Vi oplever det som et stort tab, og en stor sorg at miste elsked nær familie og venner. Fordi vi er så fysiske her i livet, at vi ikke oplever de andre dimensioner.
Det er selvfølgelig helt ok, at opleve sorg over at miste nogen, vi elsker. Det er fuldt menneskeligt, og næsten også et vilkår som menneske. Vi er jo fysiske mest, imens vi er her, og det skal vi ikke fornægte. Vi skal bare huske, at døden kan ikke tage dem fra os andet end fysisk, for ånd er evig. Sjælen er den del af os alle, der fortsætter for evigt.
Når vi dør forgår vores fysiske krop, den bliver energi forladt, og ændre sig fysisk og forgår, fordi vi har forladt vores krop med vores energi og sjæl. Alle dem vi har kendt, som er døde, er her stadig bare ikke fysisk. De er på andre sjæle planer.
Noget af os selv er også over på den anden side af døden, og er sammen med dem, vi er nærmest med hele tiden. For vi er altid, og vil altid være, bare ikke lige på det fysiske plan, her hvor vi er i tid.

Vi kan være bange for at dø, fordi vi ikke ved, eller kan huske, hvad der sker når vi dør, og hvor vi var, før vi kom ind i det her liv. Det kan ændre sig, ved at tale om det og ved f.eks at gennemgå en regression.
Vi kan også være bange for at dø, fordi vi ikke syntes, at vi er færdige med at være her. Det er et vilkår, og det gør, at vi skal huske, at leve livet så meget som muligt, imens vi er her. Nyde det ene nu efter det andet, og få det bedste ud af det liv vi har. Samt heller i dag end i morgen, få gjort det som vi brænder for, som vi ønsker at opleve. 

Så skal vi også være bedre til at sige ”pyt”, slutte fred indeni os selv, især med os selv og komme videre i livet, med det vi nu lærte, af det som fik os til at sige det ”lille ord”. At arbejde hen imod at tage livet alvorligt, samtidig med at have den ”pyt” lethed, til det vi oplever. Ligesom vi skal tage døden alvorlig, og samtidig have den lethed, at turde leve livet helt.

Jeg arbejder med dødsangst. Så du evt. ikke bliver ved med at være ”frosset fast” psykisk og fysisk, i det du har oplevet, efter at du har været syg, eller har oplevet at nære personer er døde, og har oplevet et voldsomt sygdoms forløb.
Som du har det med døden, smitter af på livet, og det kan ændres, så du tør meget mere af livet.

Forårs Længsel

Hun kom mig i møde i eftermiddagens stille dagslys. Der er noget, jeg vil fortælle dig om, sagde hun. Henvendt til mig, da vi passerede hinanden på stien.
Forbavset stoppede jeg op og så på hende. Ja!.

”Nu er lyset blevet stærkere, så husk at nyde livet og nuet”.
”Se miraklerne der sker, når foråret og lyset indtager naturen, og vær med i det flow”.
”Gør ikke modstand, men forundrer dig over alle de små unikke solstråler, hvide og gule blomster, lysegrønne knopper og spæde grønne spirer”.
”Oplev blæsten der puster sig op, og danser rundt om buske, træer og hushjørner for at give plads til nyt”.
”Vær i kærlighed til dig selv, og lad sorg og andre tanker flyve med blæsten. Det er gammelt støv fra tidligere tider. Tak lige nu for det du har lært, følt, set og kom videre, ved at lukke lyset ind”.
”Husk, at ingen venskaber nogen side er slut, for de er i dit hjerte, og I vil altid mødes igen i andre tider”.
”Vær i tillid med hvad end der sker”.
”Det er mig februar med det hele”.

”Du kan ikke tvinge forandringer igennem, ligesom du heller ikke kan tvinge knopper til at springe ud, men du kan følge med lyset og med flowet. Tage del i det og forandringerne vil komme. Måske i andre farver end du har drømt om, men de er der”.
”Så åbn dit hjerte med tillid til og viden om, at alt vil ske, som du ønsker”.
”Bare du ikke stopper op i vrede, sorg, nedtrykthed, frustration eller angst. Se op, kig efter lyset, og det er lige her”. ”Måske imellem stammerne ude i skoven, eller som en då der springer afsted”.
”Følg flowet, tro på det, vid det! Så vil februar min måned, min tid, folde sig magisk ud og hviske om lysets komme”.

Hun nynnede: ”Dette er forventningernes tid, der sammen med spirerne i den mørke muld, sender beskeder afsted om kærlighed, skønhed og vidunderlige syn. Om fuld blomstring af naturens og dine inderste dybe drømme, som en livets skæbnedans. Den du og de andre er kommet lige hertil, for at udfolde og fortælle om”.
Hun dansede og lokkede: ”Følg med og alt vil komme til rette tid”.
”Nyd den stille forventnings glæde, fryd dig over de første solstråler, og de små grønne spirer der har besked med om, at tiden er forestående. Bare du følger med, og husker dig selv undervejs”.
”Så vil alt blive dig givet, for du er blevet klar til at modtage, når du ser op, og følger med mig”.
”Dans med mig! Grin, le, nyd og vær lige nu”!
”Kom med”, smilede smukke februar fyldt med små latterkluk.

Hun har lovning på forårets komme, og drømme i hendes store hår, der er fyldt med blomsterknopper i alle størrelser og grønne gren skud. Jeg ser også, at februar har et glimtende azurblåt, lyseblåt og mørkeblåt hav som en silkebluse og en bølgende barm med havets skumsprøjt. Omkring hendes liv blæser de forberedende vinde, der har håb om nye tider. Hendes store nederdel er i den lyseste grønne farve, og er vid med dybe bløde folder, der hvor alle drømmene og magien skjuler sig. For at komme frem, lige når det er tid, den bedste tid. Lige nu ser jeg erantis, vintergæk, lysegrønne skud og menneskelig vilje til forandring.

Hun siger. ”Ved du, at uden dig og alle andres skabningers forventninger og tillid, ville jeg ikke kunne folde mig ud!”
”Det er forventninger fra jer, der kan få krige til at stoppe, og giver de søgende, og dem der næsten intet har, håb og dermed nye muligheder?”
”Ved du, at når lyset når dine øjne, dit sind, og når du smiler, så kan jeg, og forventninger og ønsker folde sig ud, og du kan tage med på dit eventyr, derhen hvor du ønsker.”
”Når du så ønsker, og sender dine ønsker afsted på tillidens lyse bølger, vil du modtage. For da er du klar, og kan se stien derhen. Så er dine øjne og bevidsthed så klare, at du er i forventningens energier, og i nuets glæde, som åbner dine nye døre”.

Februars energi er ren forventning, tillid og væren, i det der er lige nu!

Lidt om - Når vi ikke får, hvad vi ønsker!

Når du ikke får, hvad du ønsker, når dine drømme og ønsker ikke opfyldes. Så skal du holde ud, vente, have tålmodighed, og du bliver måske også vred, ærgrer dig, og skuffes, samtidig med at du håber og beder til, at det snart vil ske?
… Nej… slip det!
Du har lagt planer, du har sat mål.
Du har indrettet dit liv og din hverdag efter dine mål - fint - rigtig godt!
Kan du gøre mere ved det lige nu, så gør det og lad være med at udskyde dine handlinger.
Kan du ikke, så giv slip.

 
Det er rigtig godt at have mål ude i horisonten og sætte hverdagen efter det – det gør jeg også…
Men, men lad det så være der!

Fylder du dine tanker med mangel tænkning, med at der er noget du ikke har, ikke kan osv. Så slip de tanker, for du har jo sat mål, og så lev dit nu liv.
Vær i dit liv, vær i hverdagen. For ellers skaber du mere utilfredshed og mangeltænkning inde i dig, og det vokser, for hver dag der går.
Jeg siger ikke, at du skal resignere og opgive dine mål og drømme! Det jeg siger er, at du også skal leve livet for det er Lige Nu.
Stop mangeltænkningen og vær her. For du tiltrækker, det du er i.
Det du er i, har du skabt, så vær i det, og få det bedste ud af det. Vær ikke hende/ham der mangler. 

Det bedste liv har du, ved at nyde og glædes over det du kan. 

Der er altid et eller andet, du kan være taknemmelig over eller glædes over, samtidig med at du ser frem til det du ønsker og drømmer om. For intet er fast og stationært, alt er i forandring altid.
Dagen i dag er en ny dag, den er ikke den samme dag som i går eller for et år siden. Sådan vil det altid være.

Det er os selv, der ændrer dagene, og gør dem bedre eller værre. Det er dig der vælger.
Hvad skulle du lære af denne dag? Er der noget du har lyst til at ændre, så gør det, i det tempo du kan. For det er dig, der skal ændre dig, for at dit liv bliver anderledes.
Du kan vælge at blive negativ på livet her og nu, eller du kan vælge at få mest muligt ud af det. Vælger du det sidste, så får du også mere energi, til at lave de ændringer, som du ønsker. 

Dit liv er værd at nyde for dig, også selvom dit liv slet ikke er, som du ønsker. Din hverdag farves af dine tanker, er det ikke godt, så tag beslutning om ændringer, og hvordan du kommer igennem med dem.
Gør du det, der giver dig mest glæde i øjeblikket i hverdagen, så bliver livet nemmere også de svære øjeblikke og dage.
Så de ændringer du ønsker i dit liv, opleves som om de kommer nemmere og meget hurtigere til dig.

Tag en omsorgsdag på dit arbejde

En kærlig dag for dig.

Find på noget der giver dig kærlige tanker, inden du tager på arbejdet.
En god start er allerede halvvejs til en god dag.

Har du ikke et arbejde, så kan du sagtens lave en omsorgsdag for dig selv alligevel.

Når du er på arbejde ,så hav tit lige fokus på hvordan du egentlig har det,
og om du har det godt, så mærk din krop.

Om du sidder, eller står godt, og om du skal ændre stilling.

Om du er tørstig.

Spis frugt, drik godt med vand.

Se op engang imellem. 

Er der vinduer, så se ud.

Tag en lille pause en gang i timen, og stræk din krop.

Skal du lave aftaler med nogen, der er på den samme arbejdsplads som dig, så gå hen til dem fremfor at sende en mail. 

Er dit arbejde stillesiddende, så rejs dig op, men ikke kun det, lav hop eller let løb på stedet i ½ minut, så pulsen lige kommer lidt i vejret- det giver energi. Er du på et stort fælleskontor - kan det jo inspirere andre ;-)

Øv dig i at huske, at gøre det med at tage omsorg for dig selv. Så det ikke kun bliver en omsorgs dag du tager.

Mærk hvordan du har det efter sådan en dag :-)

Det vi gør, tiltrækker mere, af det vi gør og tænker :-D

Videnskabsfolk har opdaget at Livet fortsætter efter døden.

Jeg har i mange år arbejdet med døden og tidligere liv, som terapeut og ført mange tilbage til deres tidligere liv og også holdt foredrag om døden.

Nu har jeg fået medhold fra helt uventet kant - fra videnskabsfolk.
En bog med titlen "Biocentrisme: Hvordan liv og bevidsthed er nøglen til forståelsen af Universet", er udgivet  i USA, og har vakt opsigt og givet diskussioner på nettet, fordi den indeholder et begreb om, at livet slutter ikke, når kroppen dør, og det kan vare evigt.
Forfatteren  Robert Lanza er videnskabsmand og har ingen tvivl om, at det er muligt ude af tid og rum, at leve videre efter døden.

Lanza er ekspert i regenerativ medicin og videnskabelig direktør for Advanced Cell Technology Company. Tidligere har han været kendt for sin omfattende forskning med stamceller, og kendt for flere vellykkede forsøg med kloning af truede dyrearter.

For få år siden, blev han involveret i forskning med fysik, kvantemekanik og astrofysik. Som har gjort, at der er kommet ny viden og teori om Biocentrisme. Det antyder kraftigt, at døden ikke eksisterer. At døden som vi kender den, er en illusion, som vi har, da vi som mennesker identificerer os fuldstændigt med vores krop. Derfor har mange mennesker og videnskabsfolk  haft den opfattelse, at når kroppen er død, så forsvinder også vores bevidsthed.

Det er nu bevist ,at bevidsthed eksisterer uden begrænsninger i tid og rum. Bevidsthed kan være alle steder både i og uden for vores krop.
Som videnskabsfolk siger det i kvantemekanikken: At en partikel kan være til stede overalt, og en begivenhed kan ske på mange måder.
En anden forsker og professor Stuart Hameroff siger nu, at han har bevis for, at bevidstheden ikke går til grunde efter døden, men fortsætter med at eksisterer.

Nå ja. For mig er det ikke overraskende viden - men jeg har også interesseret mig for døden og sjælen, siden jeg oplevede en nærdød for 19 år siden.
Her oplevede jeg, da jeg var død, at jeg var ved fuld bevidsthed hele tiden også i døden, og husker meget fra mit besøg i døden, og hvordan jeg kom tilbage til min krop, hvor jeg blev genoplivet.

Det der er interessant, er at videnskaben nu også har opdaget, at der findes en sjæl, der ikke er afhængig af en menneskekrop, og det er spændende hvad det kan føre til.

Jeg var den onsdag d.4. marts med i en tv udsendelse om døden på DR, hvor jeg meget kort fortæller, om det at være død. 

Du kan se optagelserne ved at trykke her

Vil du læse mere om min nærdød kan du gå ind på min hjemmeside: birthelue.dk   - og læse mere 

.....eller trykke på dette link til min længere og mere detaljerede nærdødsberetning :.min beretning har nr. 3379. Bolette L. da de ikke kender navnet Birthe og kalder mig Bolette  ;-)

5 minutters optur - lige nu!

Som Virker!

Start med at smile. Lav først et indvendigt smil, hvor du smiler til alle dine indre organer, dem du lige husker at du har... 

Smil til dine lunger,
dine nyrer og din mave...
Smil til din milt,
dine tarme og din lever...
Smil til det indre i dine arme og dine ben... 

Slut dit indre smil af med at smile til det indre af dit hoved 

- bliv fyldt med blid smile energi.

Derefter smil i flere minutter for dig selv med din mund,

lad smilet brede sig i dit ansigt.

Det giver dig godt humør og god energi ... også selvom du skulle have modstand på det!

Vent ikke til i morgen... 

gør det lige nu!

Det virker :-)

Hmm, har jeg skabt dette?!

I går opdagede jeg pludseligt, at et andet menneske for et par år siden har gjort noget, der har betydet mange problemer for mig indtil for kort tid siden, uden at jeg vidste, at den anden var involveret. 

Da jeg opdagede det i går, kom der selvfølgelig enormt mange negative følelser op, og jeg blev fyldt af vrede og sorg over at han kunne gøre det mod mig.
Jeg blev derefter fyldt med harme og foragt over det han har gjort...  Os som har været så gode venner!

Vi ser ikke hinanden mere, og det er der så flere gode grunde til, end jeg lige vidste.
Jeg tillod følelserne at komme helt frem, for at finde ud af hvor de var i mig, og hvordan de føltes. Jeg vidste at de skulle op og ud.
Samtidigt vidste jeg også, at de følelser skulle jeg ikke blive ved med at have. For de ville binde mig til ham, og det har jeg ikke lyst til.

Stærke følelser binder os sammen med andre mennesker - selvfølgelig følelser som kærlighed, men også had, foragt, skyld og vrede.
Får vi ikke forløst følelserne og tilgivet i det her liv - så tager vi dem med til et senere liv. Så... vi kan lige så godt tage fat i det her... arbejde med det og tilgive.
At være vred på nogen, sårer os selv ikke den anden, hvis de ikke er lige i nærheden af os. Så det bedste vi kan gøre for os selv, er at give slip på vores vrede, ikke for den anden persons skyld, men for os selv - ellers vil den anden person jo blive ved med at påvirke vores humør, energi og liv i negativ retning.

Først lod jeg vreden, harmen, sorgen, foragten komme op og frem i lyset, mærkede følelserne, og hvorfor jeg følte, som jeg gjorde. Det at mine grænser og min tillid var blevet overskredet groft og grundigt....så derefter var det tid til at tilgive, så jeg kunne komme videre i mit liv, og det ikke stoppede mig og tog mere af min energi, og så det ikke gik ind og gav mig vedblivende negative følelser som kunne ændrer mit humør, livsglæde, og energi i lang tid.

At tilgive er at at give slip, og samtidig vide, at alt og alle mennesker der er og har været i mit liv, er jo tiltrukket af mig selv!!!
Når jeg oplever noget, jeg ikke ønsker eller syntes om, når jeg oplevede stor modstand i mit liv  - så har jeg af livet lært at stille mig undrende op, og sige til mig selv;

Hmm, har jeg skabt dette?!

Interessant!!

Hvorfor har jeg det?

Hvad skal jeg lære af det?

Hvad er det i mig, der har skabt det her?

Vil jeg mere af det? 

Hvad gør jeg nu? 

Hvad vil jeg?

Hvad ønsker jeg?

Hvad føler jeg!!!

På den måde tilgiver jeg, ved at vende det hele om og finde ud af hvad jeg har lært af det, og også hvorfor jeg har tiltrukket den oplevelse, og hvad jeg har lært af det.

Indimellem gør sådanne oplevelser, at jeg meget senere får lyst til at sende små takkebreve eller kort til dem der virkeligt har gjort mig ondt, fordi jeg der kan se, hvad jeg har lært, at det der er sket, og se hvilken gave jeg har fået af de oplevelser,  selvom jeg godt ville have været den foruden... ;-)
Jeg starter selvfølgelig ikke med at have den følelse - det er først når det er arbejdet igennem og tilgivet, at jeg når der til, og det kan da tage tid, at opdage hvad gaven har været, i det jeg har oplevet.... og jeg lader altid være med at sende disse små breve, for jeg er sikker på, at de vil blive misforstået og enten sætte gang i en kontakt som jeg ikke er interesseret i, eller det menneske det handler om, vil tro, at jeg er ironisk... :-)

Tilgivelse undskylder ikke andres adfærd. Tilgivelse forhindrer deres adfærd fra at ødelægge dine dage, og din energi. At hade nogen gør dem vigtige. At tilgive dem gør at de hører fortiden til.

Det er vildt meget gråvejr i dag - vær tilfreds med det!

En grå kold våd novemberdag....

Sådan en dag, hvor jeg nærmest bliver provokeret af vejret til at være glad - for at skabe balance inde i mig selv.
Hvor jeg tænder stearinlys, og går igang med hvad jeg ved glæder mig.
Lige nu er det, at få diverse internet medier op at køre med hjemmeside, opdaterede blogs, god te i koppen, planlægning af 2015 og andre for mig dejlige vigtige ting. 

Jeg bliver ikke fristet af at ville lukke og slukke ned i energi og humør mere, selvom jeg også er blevet såret mange gange. Det har jeg det for godt til indeni, så den ”nedtrygtheds frakke” jeg har kunne passe tidligere, kan jeg slet ikke få mig selv til ”at tage på” mere. For det føles ikke godt for mig.....men jeg har været der rigtig meget tidligere.

Der hvor sådan en novemberdag kunne få mig endnu længere ned i humør, og de gamle tanker kom, om at jeg helt sikkert ikke var god nok, eller var blevet behandlet uretfærdigt, eller at ALT bare var så svært... så jeg ikke kunne se mig ud af det.
Der var det fristende at give efter og give op overfor bitterhed, uretfærdigheder, sørgmodige tanker, og over at være blevet såret dybt ... Når jeg kom dertil, at jeg ubevidst lukkede min glæde ned, og var i grå eller mørke tanker, mødte jeg andre der også var der. Jeg tiltrak dem, for lige tiltrækker jo lige energimæssigt. 

Vi tiltrækker altid andre der tænker det samme, er i samme energi, og vi får ubevidst lyst til, at andre også skal være der.  Når vi er der, er det nemt at slutte sig til andre, der har det sådan, og tilfredsstille sig selv, ved at være i den energi og hjælpe hinanden, og på den måde fastholde hinanden i den energi. Når vi er der, har vi trang til at blive der - det er selvopfyldende det der sker.... ... lige meget hvilken energi vi er i!
Vi skal modstå at gå nedad i energi, vi skal minimum blive i det grå dagslys, og holde vores energi der.
Jeg siger IKKE, at vi SKAL være glade, men finde noget vi kan være tilfreds med, og så blive der med vores tanker og energi. Lave noget der gør os tilfreds, om det så er nok så lille en ting...få fred med det hvad end det er, når vi er på vores arbejde eller derhjemme... ligefra en yndlingsbeskæftigelse som f.eks. at tage den arbejdsopgave der giver os positiv energi, eller klippe i papir, strikke, reparere noget, læse i en god bog, bage en kage, drikke din yndlings varme drik, tage hyggetøj på, se en god film, være god ved dig selv... Det holder din energi på tilfredshed, der hvor du helst skal være energimæssigt. 

Ikke at du på nogen måde behøver at være tilfreds, med alt hvad der sker i dit liv og i hele verden - men bare her og nu tilfredshed lige nu, lige her. Det holder dig fra at ryge længere ned i humør og energi. Så din indre nedtrykthed ikke får energi, og kommer frem og kræver retten til at være bitter, vred, deprimeret... allerede tidligt på en grå november dag.

Begynd med dig selv og lav noget du kan lide at lave.... Så kan du derefter tilgive - tilgive dig selv at du igen fik nedtryktheden til at få overtaget. Tilgiver du dig selv lidt, er du allerede meget mere fri af nedtryktheden, og får ikke der energi og lyst til at ryge ned i nye grå tanker.
Din nedtrykthed kommer af, at du har oplevet hændelser, hvor andre har "smittet med" deres nedtrykthed, smerte, sorgfyldthed, vrede. Hvor de igen har oplevet at være ”blevet smittet af” andres igen sorgfuldhed, vrede, nedtrykthed, bitterhed.... der igen har oplevet andres bitterhed, sorgfuldhed, vrede, mindreværd....

Hav medfølelse med alle dem, at de går rundt og lever deres liv på halv kraft og i nedtryktheds energi uden at opleve lys, tilgivelse, fred, ro, glæde, vækst og kærlighed. Og at de ikke ser det, måske selvom de er lige midt i de lyse følelser... for de ser dem ikke, når de er i deres nedtrykthed... heller ikke den lille dagligdags grå glæde.

Når vi kommer der til, at vi vil løse noget og ændre noget - og der er jo masser af ting, der trænger til en kærlig hånd og en ændring også i vores samfund - eller noget som vi personligt er blevet såret over, vrede på, bitre af.... så skal det ske i en anden energi, end den energi det blev skabt i... og det kan vi ... når vi når op på den lille daglige grå tilfredsheds energi... og derefter kan bevæge os videre til glæde, da vi laver noget, der giver os glæde... og igen kan vi ændre det, vi er nedtrykt over endnu mere, når vi når lidt længere op af energi og humør skalaen... et skridt af gangen.

Med ønsket om en dejlig, glædes grå novemberdag til dig.