Nogle gange om natten i mørket kommer følelserne fra dybe
uhealede sår op.
Tidligere kæmpede jeg mod og trængte disse følelser dybere ned, i håb om at jeg kunne begrave dem, og aldrig mærke dem igen.
Tidligere kæmpede jeg mod og trængte disse følelser dybere ned, i håb om at jeg kunne begrave dem, og aldrig mærke dem igen.
Men følelser vender tilbage, når de ikke er healet, som
en korkprop popper de op til overfladen, når jeg ser den anden vej - og kommer de i nat, vil jeg lægge armene
omkring min indre lille pige og holde hende kærligt tæt ind til mig.
Jeg ved, at hun nu er i sikkerhed her hos mig, og det fortæller jeg hende.
Jeg forstår og rummer hendes smerte bedre end alle andre.
Jeg ved, hun har lidt og at hun har lært at tro på skyld og skam, istedet for at alle gode ting er hendes fødsels ret.
Jeg forsikrer hende om, at sammen har vi redskaberne til at
heale vores fortid, at her hos mig er der kærlighed, og at hun er helt rigtig, intet er forkert, ingen følelser er forkerte, og at hun er elsket.
Jeg vugger i månens lys mit indre barn i mine arme, imens
jeg lader min og universets healende uendelige kærlighed strømme ind i hende ......og
vi skaber stille en voksende glæde.
For hendes sår er mine, betroet mig af dem, der ikke kunne
heale sig selv.....
Ingen kommentarer:
Send en kommentar