Er du din egen bedste ven?

Det betyder næsten alt, for om du får opfyldt dine ønsker og drømme, at du er det!

Jeg ved det godt, og oplever det selvfølgelig også, at der er de øjeblikke og dage, hvor jeg er stresset, træt og tingene overhovedet ikke lige spiller, som jeg vil have det, og havde forestillet mig.

Så har jeg en af de dage, hvor jeg er kommet ”forkert ud af sengen” -  trafikken laver prop, så jeg bare sidder i en halv time og kommer ingen vegne, eller jeg når ikke det, jeg havde tænkt mig at nå... 

Sådan nogle dage kender du nok også ;-) … 

Der hvor vi begynder at føle, at hele verden er imod os, og det er jo en meget stor og uforudsigelig modstand at stå op imod, så vi begynder at vente, at hvad som helst kan ske af ”dumme” ting... 

og hvad vi forventer får vi, skaber vi, tiltrækker vi…. 

Så er det meget vigtigt at stoppe op, og finde ud af om vi nu også er vores egen bedste ven… inden vi begynder at vende os mod os selv, gennem den måde vi taler til os selv på, og tænker om os selv....

Det er vigtigt at vi får brudt den negative spiral af tanker og handlinger vi ellers begynder på, om ikke andet så i 10 minutter, for at komme i en anden energi, og så bevidst tænke på noget dejligt, eller laver noget vi godt kan lide, i stedet for det vi ellers havde gang i.

Kender du det? Det at du har en negativ snak med dig selv?

Hvor dine tanker bare løber derud af, fra den ene negative selv fordømmende tanke til den næste, uden at du tænker bevidst over, hvad du har gang i. Tænk hvis det var din bedste ven der snakkede sådan til dig, så ville du forsvare dig. Men når vi gør det mod os selv, dømmer os selv -forsvarer vi ikke os selv. Vi tager det bare ind, og det bliver sandhed for os, i det nu hvor det sker, og det er ren gift for os og vores liv, at vi behandler os selv på den måde.... det gør os jo ikke til den bedste version af os selv den dag, eller meget vigtigt giver os mere energi... 

Vi ville aldrig sige sådan til vores bedste ven, da vi ved, at det vil få vennen endnu længere ned i humør og energi, og ikke gøre noget konstruktivt for ham, så han kan ændre den situation, han står i. 

Det her kan vi tit komme til at gøre mod os selv, når vi ikke er bevidste om, hvad vi gør.

Du skal stoppe med at sige noget til dig selv, som du ikke vil sige til din bedste ven. Når du opdager, at du snakker negativt til dig selv, så sig” ville jeg sige det til min bedste ven?”- eller hvordan ville jeg handler her? Så stop bevidst tankestrømmen, når den er negativ.

Eller skriv det du siger til dig selv ned og læs det - passer det?  Eller er det fordi du ikke lægger helt mærke til, hvad du egentlig går rundt og siger til dig selv af negative ord og beskyldninger, at det sker? 

Når du skriver det ned, kan du se hvor absurd og helt ude af proportioner det er, det du eventuelt bare tillader, at sige til dig selv.

Hold eventuelt en dag eller flere dages pause fra facebook, tv, eller glitrede blade med smukke mennesker der præsterer det mest umulige… og vær bare dig, taknemmelig for det du er. 

Vær opmærksom på dine tanker. 

Vær med dig selv - gør noget godt for dig selv. 

Tænk rare ting og vær omsorgsfuld for dig.  

Kan du være sammen med dig selv på en god, dejlig måde - kan andre også meget bedre være det. 

Den måde du taler til dig selv på, spejler den måde andre også taler til dig på.

Beslut hvordan du vil tale til dig selv, og hvordan du kan drage omsorg for dig - hvad der gør dig glad... og gør det. Skriv det eventuelt ned. 

Beslut at lave nogle fremtids glædes oplevelses dage, og sæt dato på. 

Arbejd på at være din egen bedste ven, og nyd selskabet med dig selv... og dit liv vil blive meget bedre, og meget mere vil lykkedes for dig

Grin med og af dig selv.

HUSK nu...Du fortjener det bedste, du kan give dig selv.

Midsommer, hekse, bål - og en kort beretning.

Noget jeg altid tænker på ved midsommertid er sammenhængen imellem bål,

sommer og hekse, som i gammel tid ikke handlede om at fejre sommeren, de lyse nætter og glæden - men handlede om, at tidligere er mange især kvinder blevet brændt på bålet, da der fandtes meget uvidenhed om hvordan sygdomme opstod, eller hændelser kunne ske, uden at det egentlig var mystisk eller trolddom der var indblandet.

Bål afbrændinger er også blevet brugt til at slippe af med mennesker, man ville være foruden, som vidste for meget, som kunne skade nogen med indflydelse, sige noget der ikke skulle frem, eller man kunne lukke munden og indgyde angst og frygt i almindelige mennesker, ved at ingen vidste, om det blev dem næste gang, der blev forfulgt og dømt , hvis de gik op imod de bestående magthavere eller bestående meninger - så på den måde kunne man holde et ulmene oprør i skak, eller komme af med modstandere eller kritikere af systemet,  eller give kvinder med healene eller synske evner skylden for dødsfald, eller skjule noget man selv havde gjort, som man så kunne give dem skylden for.

Jeg har selv meget tydelige erindringer fra et tidligere liv, hvor jeg oplevet at blive brændt på bålet. Det er et eksempel ud af mange, på hvordan det gik til dengang, men selvfølgelig er den oplevelse helt tæt på mig, da jeg har oplevet det - og husker det.

Det var i Sverige i 1700tallet. 

Jeg blev forelsket i en præst i Dalerne i midt Sverige, og i 1776 blev vi gift. 

Jeg var smuk, vild, i pagt med naturen og kunne alt det med følelser, glæde, omsorg og healing, da jeg var opvokset ude i den frie natur. Han var opvokset i et meget missionsk hjem, hvor det handlede om fordømmelse, synd, pligt, fromhed og om at være meget lærd, og at man skal følge sin skæbnes tunge lod. Vi var hinandens modstykker, og blev tiltrukket af hinanden. Vi var lykkelige, unge, forelskede - så min mand og jeg selv glemte at tænke på, hvad andre tænkte. Jeg flyttede ved brylluppet til hans bysamfund, der hvor han senere blev præst, og vi havde mange gode år sammen, børneflokken voksede, og vi trivedes.

Sogneråds-formanden var også en magtfuld person i det samfund, men han havde ikke lige så meget magt som præsten, og det ville han gerne have. Jeg var præstekone og hjalp også til ved fødsler og dødsfald. Jeg havde evnerne til at heale, håndspålægge, og brugte dem og urter til at helbrede med. Jeg tænkte ikke på, at det kunne bruges imod mig, for jeg hjalp jo mange også sogneråds-formandens kone. 

Sogneråds-formanden og en anden mand advarede og truede mig voldsomt allerede ved en midsommerfest et par år før hekseprocessen kørte, så jeg blev angst og meget mere påpasselig, og mistede dermed min kraft og styrke. Andre end de to mænd ville også have mere magt og indflydelse, og en kvinde de kendte, ville gerne være med i sammensværgelsen, da hun var forelsket i min mand, og ville gerne være præstefrue og rydde mig af vejen, og fik de knækket mig, knækkede de jo også præsten min mand, så han ikke havde så meget magt og styrke i det samfund. 

De folk samlede vidner, og i løbet af et års tid havde de nok til at rejse en sag. Flere af dem var undervejs blevet helt overbevist om, at jeg var i ledtog med djævlen, og så kunne man kun blive renset af flammerne fra et bål. 

Min mand følte magtesløshed over den proces der var sat i gang, og vendte det mod mig via vrede, og det han som barn havde lært som synd og fordømmelse. 

Jeg blev advaret af kirkeorganisten og måtte planlægge at flygte pludseligt en nat: 

” Efter hemmeligt at have pakket det mest nødvendige, jeg kunne have med i en tøjbylt; lidt mad, lidt tøj, en broche jeg havde fået i kærlighedsgave af min mand, dengang vores ældste barn en datter blev født. Og nogle små ting jeg havde fået af mine mindre børn som kærlighedsgaver. Tørklædet jeg brugte som tøjbylt, var mit smukke bryllupstørklæde. 

Min største sorg var, at jeg ikke kunne sige farvel til mine børn. Jeg måtte opføre mig, som jeg plejede, muntert putte dem, og snakke om dagen i morgen, som om jeg var der, når de vågnede, og se ind i deres barneøjne, mens jeg tavs sagde farvel, og højt bad aftenbøn med dem, og sagde godnat. Bønnen den aften var mere dybtfølt, end den plejede, og tog også længere tid - øjeblikket var svært at slippe.  

Om natten startede jeg med at stå i mørket i mit og min mands soveværelse i månelysets skær og tage tavst afsked med hele mit voksenliv og samværet med min mand. Det var en meget tung og sorgfyldt afskedstime jeg der havde, hvor jeg derefter gik rundt til mine børns senge i mørket med en tændt kammerstage i hånden, og indprentede mig synet af deres sovende kroppe og ansigter, og en sidste gang puttede deres dyner omkring dem, og kyssede dem på panden, inden jeg stille gik ud af døren ud af det hus, jeg havde boet i, i 27 år. 

Der havde jeg elsket, grædt, leet, syet, sunget, danset, sørget, rådgivet, opdraget, lavet mad, passet hus og født 9 børn.

Efter nogen tid i skovene savnede jeg det at se børnene så meget, at jeg sneg mig tilbage for at se dem, og det lykkedes, og jeg løb ud i skovene igen- men det gjorde jeg senere en gang mere, og der blev jeg taget til fange. 

Processen gik for alvor i gang og jeg blev skilt fra min mand, og alle blev tvunget til at vidne imod mig, ellers var de jo i ledtog med mig, og så ville de også ende på bålet. 

Jeg blev tortureret, for at de kunne få mig til at bevidne, at jeg var i ledtog med djævlen. Det blev grusomt og voldeligt, hvor seks af de mest magtfulde og ledende mænd i byen forhørte, voldtog og overfaldt mig - der var dog grænser, for hvad de kunne udsætte mig for, for jeg skulle jo selv, kunne gå ud til bålet. 

De mænd fik mig dog ikke knækket, så jeg tilstod eller skrev under på, at jeg var i ledtog med djævlen, og at det jeg havde gjort, var at bruge mørkets magt og hekseri. Jeg ville hellere dø inden bålet, end give dem ret, for jeg skulle jo under alle omstændigheder dø.

Jeg var efter mange dages fangenskab iklædt beskidt og iturevet tøj. 

Jeg blev hentet og ført bagbunden hen til bålet, imens kirkeklokkerne ringede. Jeg blev bundet til en stige, imens den stor folkemængde hånede mig, og spyttede på mig. Derefter blev stigen væltet ind i brændestablen, hvorefter de tændte bålet. 

Det sidste jeg husker, er den store folkemængde der står rundt om bålet, og der var mange, som jeg også kendte, og de råbte skældsord imod mig, imens mine ben og min krop blev forbrændt. 

Det sidste smukke jeg så, var min elskede sø, der lå nær ved kirken, den blinkede i sollyset, den sø jeg elskede så højt. 

Det sidste jeg tænkte, følte og råbte var ”Gud, hvorfor har du af alle, også svigtet mig?”

Jeg har brugt en del energi og tid her i mit nuliv, på at tilgive mig selv, og især at tilgive alle dem der var med dengang i Sverige, og det er heldigvis sket, så jeg er fri, og dermed er de fri også.

En historie jeg har inde under huden, og som giver mig taknemmelighed og stor glæde over mit nuværende liv, samtidigt med at det giver dyb eftertanke hver sommer når vi har sct. Hans.

God sct. Hans aften - nyd aftenen og dem I har kær <3 

Midsommer og lyse aftener

Jordbær, duftende hyldeblomster, vilde roser og lyse nætter 

- jeg elsker juni måned.

Jeg gør meget for at nyde sommerens fortryllende glæder, uanset hvor jeg ellers er med mit liv og hvilke aktuelle problemer jeg står midt i.

Selvom jeg så bliver 98 år, vil jeg helt sikkert også til den tid føle, at jeg har oplevet alt for få lyse sommeraftener, med friske nyplukkede jordbær og duft af vildroser og hyldeblomster. 

Jeg nyder det 

- husker at være lige her og mærke fortryllelsen… 

og om ikke andet, så gør jeg det så meget jeg kan, om det så bare bliver 10 minutter hver dag 

- og så gør det en enorm forskel på humør, mit helbred, måden jeg problem løser på og min energi.  :-D

Det er magisk at være i nuet - især på en smuk sommeraften ;-)

Kærlighed og alt der er..

Efter min nærdøds oplevelse, og da jeg husker virkeligt mange af mine tidligere liv. Har jeg tit tænkt og undret mig over
 -  at det med kærlighed tager lang tid og mange liv, at lære.

Jeg har været virkelig overrasket over, hvor meget tid og hvor mange liv jeg har brugt på ikke at elske. 
Hvor mange liv jeg har brugt til at lære det aller vigtigste i verden, som er Kærlighed... at elske mig selv, og alt der er...

Kærlighed det er alt, hvad der er positiv her i livet 
- alt som har omdrejning omkring at elske.... 
Glæden over at være i livet, og opdage at i hver dag jeg lever, er der glæde at finde. 
Taknemmelighed over alle der er i mit liv, og alt det jeg har.
Huske at lave det sjov jeg kan komme til. 
Bruge hver en chance til at slå en latter op alene og sammen med andre. 
Nyde alt det jeg kan komme til at nyde.
Drage kærlig omsorg for mig selv og andre. 
Tilgive og slippe fortiden hvor jeg kan. 
Tilgive og være kærlig ved mig selv
Fokusere på at lade alt være godt i nuet. 

Lad det være det bedste vi kan give - lad det være det vi har fokus på.

Husk at elsk så meget som du kan, og det er som det skal været <3 

Met someone before!

“Have you ever met someone for the first time,

 but in your heart you feel as if you’ve met them before?” 

― JoAnne Kenrick, 

"When A Mullo Loves A Woman"